Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 28. november 2008
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 25. november 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 8 ad L 57 om forslag til ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Ændring af modtagergruppen for særligt børnetilskud).
Â
â€Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der indebærer, at børn af reelt enlige forsørgere skal have ret til det særlige børnetilskud, uanset hvilken Ã¥rsag der ligger til grund for den enkelte forælders status som enlig forsørger?â€
Svar:
Det ønskede ændringsforslag må vurderes at indebære mere grundlæggende ændringer i børnetilskudsloven, herunder ændring af formålet med det særlige børnetilskud og indebære en betydelig udvidelse af modtagergruppen.
Det er derfor min opfattelse, at der ikke er tilstrækkelig identitet mellem det ønskede ændringsforslag og det fremsatte lovforslag - L 57.
Som jeg forstår anmodningen, er det hensigten med ændringsforslaget at indføre en ny ret til særligt børnetilskud for alle børn af reelt enlige. Efter de gældende regler i børnetilskudslovens § 4 ydes særligt børnetilskud kun i særligt nærmere angivne forsørgelsessituationer.
Modsat det ønskede ændringsforslag består hovedindholdet i L 57 i en begrænsning af ret til særligt børnetilskud efter § 4 for børn, der er blevet til efter kunstig befrugtning af en enlig kvinde.
Efter min opfattelse er det ikke muligt at udforme det pågældende ændringsforslag til L 57, som i givet fald måtte ophæves i sin helhed, og samtidig sikre, at kravet i grundlovens § 41, stk. 2 om, at et lovforslag kun kan vedtages efter tre behandlinger i Folketinget, kan overholdes.
Jeg finder derfor, at der ikke grundlag for at udforme et sådant ændringsforslag.
Karen Jespersen