Integrationsministeriet

 

 

J.nr. 2008/4009-93

 

Retssikkerhedsfonden er blevet bedt om at afgive et høringssvar på lovforslag over ændring af udlændingeloven. Lovforslaget vedrører skærpet meldepligt for udlændinge på tålt ophold, styrket kontrol med overholdelse af påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted samt forhøjelse af strafferammen for overtrædelse af en pålagt meldepligt eller et påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted.

 

Lovforslaget blev fremsat den 13. november med høringsfrist allerede den 19. november. Reelt er der således kun givet høringsinstanserne fire hverdage til at udforme et høringssvar på dette ganske kontroversielle og komplicerede indgreb.

 

Retssikkerhedsfonden  - som har en bred retspolitisk baggrund og derfor sædvanligvis høres om forslag af retspolitisk betydning - finder, at det foreliggende lovforslag rummer adskillige retssikkerhedsproblemer. Retssikkerhedsfonden beklager derfor dybt at mÃ¥tte meddele, at fonden ikke er i stand til at afgive høringssvar, der rummer en sÃ¥dan lødig retlig bedømmelse af det fremsendte lovforslag, som ministeriet forventer.

 

Dette skyldes den særdeles korte frist, som ministeriet har fastsat, og som antagelig gør det tilsvarende umuligt for de mange øvrige hørte at afgive kvalificerede svar. For at et lovforslag reelt kan siges at have været i høring kræves at høringsinstanserne ogsÃ¥ fÃ¥r en rimelig frist til at svare pÃ¥ lovforslaget. Med kun 6 dage – indbefattet en weekend – kan dette næppe siges at have været tilfældet.

 

Retssikkerhedsfonden vil snarest fremsende bemærkninger til lovforslaget.

 

 

Med venlig hilsen

 

Ole Espersen

Formand

 

Ole Espersen