Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

L 72 – Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse – Fairplay III og fradrag for børnebidragsrestancer i kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse).

Hermed sendes 11 ændringsforslag, som jeg ønsker at stille uden for tillægsbetænkningen til 3. behandlingen af lovforslaget.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af vedtagelsen af L 20 og 21.

 

 

 

Kristian Jensen

 

 

                                                                /K.-H. Ludolph


Skatteministeriet                                                                              2008-711-0025

Den 15. december 2008

 

Ændringsforslag

Til 3. behandlingen af L 72:

Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven

(Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse – Fairplay III og fradrag for børnebidrags­restancer i kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse)

 

Til § 1

1) Det under nr. 4 foreslåede § 87, stk. 2, udgår.

[Konsekvens af vedtagelsen af L 20 og L 21]

Til § 2

2) Indledningen affattes således:

”I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 906 af 12. september 2008, og som ændres ved § 113 i det af Folketinget den 16. december 2008 vedtagne forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love (Konse­kvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige), foretages følgende ændring:”

 [Konsekvens af vedtagelsen af L 21]

3) Nr. 1 affattes således:

”1. § 7, nr. 23, affattes således:

”23) Eftergivet gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper efter kapitel 3 a i lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper.””

[Konsekvens af vedtagelsen af L 21]

Til § 3

4) Det under nr. 3 foreslåede § 77, stk. 2, udgår.

[Konsekvens af vedtagelsen af L 20 og L 21]

Til § 4

5) Det under nr. 14 foreslåede § 18 a, stk. 2, udgår.

[Konsekvens af vedtagelsen af L 20 og L 21]

Til § 12

6) Det under nr. 7 foreslåede § 23 b, stk. 2, udgår.

[Konsekvens af vedtagelsen af L 20 og L 21]

Til § 13

7) Det under nr. 3 foreslåede § 15 b, stk. 2, udgår.

[Konsekvens af vedtagelsen af L 20 og L 21]

Til § 21

8) Det under nr. 6 foreslåede § 18 b, stk. 2, udgår.

[Konsekvens af vedtagelsen af L 20 og L 21]

Til § 27

9) Det under nr. 6 foreslåede § 27 c, stk. 2, udgår.

[Konsekvens af vedtagelsen af L 20 og L 21]

Til § 28

10) Det under nr. 6 foreslåede § 21 b, stk. 2, udgår.

[Konsekvens af vedtagelsen af L 20 og L 21]

Til § 30

11) Det under nr. 7 foreslåedes § 22 b, stk. 2, udgår.

[Konsekvens af vedtagelsen af L 20 og L 21]

 

Bemærkninger

 

Til nr. 1 og 4-11

Bestemmelserne indeholder hjemmel til udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse af betaling for de daglige bøder efter lovforslaget.

Bestemmelserne foreslås at udgå som følge af vedtagelsen af forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (L 20).

Det bemærkes, at der ved L 21 – forslag til lov om ændring af kildeskatteloven opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) – er ophævet en række tilsvarende bestemmelser i andre love.

Endvidere er de regler i kildeskatteloven og opkrævningsloven, der henvises til i bestemmelserne, ophævet ved L 21.

Reglerne erstattes af tilsvarende regler i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (L 20). Hjemlen til udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse af betaling for daglige bøder efter lovforslaget vil således fremgå af denne lov.

 

Til nr. 2 og 3

Ved lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås ligningslovens § 7, nr. 23, udvidet således at også eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper omfattes af reglen.

Hidtil har reglen omfattet eftergivelse af studiegæld og eftergivelse af for meget modtaget uddannelsesstøtte.

Ændringsforslaget til denne bestemmelse er en konsekvensændring som følge af vedtagelsen af L 21 – forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige).

Ved § 120 i L 21 ændres lov om afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper. Den omfatter herefter alene eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper.

Tilsvarende er de særlige regler i lov om statens uddannelsesstøtte om eftergivelse af for meget modtaget uddannelsesstøtte ophævet ved § 136 i L 21.

Da de regler om eftergivelse af studiegæld og for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der henvises til i ligningslovens § 7, nr. 23, således er ophævet ved L 21, skal henvisningerne til disse regler udgå af bestemmelsen.

Ændringsforslaget går således ud på, at henvisningerne til eftergivelse af studiegæld og for meget udbetalt uddannelsesstøtte tages ud af ligningslovens § 7, nr. 23. Bestemmelsen vil herefter alene skulle omfatte eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper.