Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt et yderligere høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Indsat mod skatte- og afgiftsunddragelse – fair play III og fradrag for børnebidragsrestancer i kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse).

Supplementet skyldes, at Skatteministeriet har modtaget et yderligere høringssvar efter, at det første høringsskema blev sendt til udvalget.

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /K.-H. Ludolph

                        

 

 

 

 


Supplerende høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse – fair play III og fradrag for børnebidragsrestancer i kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse).

 

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Skatterevisorfore­ningen

SRF finder, at der bør være mulighed for at udstede en ”kontrolafgift” i tilfælde, hvor en virksomhed har fået et pålæg og dokumenterer, at det er efterkommet dette, men hvor det f.eks. ved en senere kontrol viser sig, at påbuddet ikke reelt overholdes. Denne afgift skal kunne kræves betalt straks – eventuel i form af udlæg i virksomhedens kassebeholdning. Desuden kunne man i nogle tilfælde lade kontrolafgiften være afhængig af, hvilke beløbsstørrelser der er konstateret i de konkrete sager.

 

SRF finder, at kontrolreglerne i forhold til frikørsel af hyrevogne bør suppleres med et krav om dokumentation for, at de indkørte/besatte kilometer også reelt er blevet indtægtsført. Dette kan enten ske i form af en udskrift fra virksomhedens bogføring eller i form af en erklæring fra virksomhedens revisor.

Skatteministeriet finder ikke, at en sådan kontrolafgift bør indføres. Kontrolafgifter af denne type vil være udtryk for straf for en overtrædelse. I denne forbindelse bør de almindelige strafferetlige principper følges – herunder at der skal være mulighed for at få sagen prøvet ved domstolene. Et forslag om kontrolafgifter indgik i forbindelse med en tidligere høring i lovforslaget, men det er – af de ovennævnte grunde – udgået i den nuværende version.

 

 

Skatteministeriet finder ikke, at der bør stilles yderligere dokumentationskrav. Hvis SKAT har mistanke om, at ikke alt indtægt er registreret, kan SKAT med hjemmel i skattekontrolloven indhente de relevante oplysninger, og på normal vis rejse en sag om skatte- og momsunddragelse.