Lovforslaget blev den 19. august 2008 sendt i høring i Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagforening, Kristelig Arbejdsgiverforening og Datatilsynet. Høringsfristen udløb den 5. september 2008.
Der er modtaget høringssvar fra DA og SALA, LO/FTF/AC, Kristelig Fagforening samt Lederne.
Kristelig Arbejdsgiverforening og KL har ikke afgivet høringssvar.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Høringssvarene har givet anledning til ændring af lovforslaget, jf. nedenfor.
Lønmodtagersiden
LO, AC og FTF kan overordnet set støtte lovforslaget. Forslaget betragtes som første skridt i retning af at opnå den forventede effektivisering og serviceforbedring, som eIndkomst på sigt vil kunne give. Det tilkendegives, at beregningen og administrationen af feriedagpenge kan forenkles væsentligt ved at benytte eIndkomstdata. Det anbefales derfor, at loven tages op til revision senest om tre år med henblik på yderligere tilpasninger til eIndkomst.
LO, AC og FTF finder det særdeles vigtigt, at der ved den administrative udmøntning sættes fokus pÃ¥, at administrationen kan â€automatiseres†i størst muligt omfang ved anvendelsen af digitale selvbetjeningsløsninger
Kommentar:
Nærværende lovforslag er â€første skridt†i retning af øget anvendelse af elektroniske oplysninger i administrationen af arbejdsløshedsforsikringen. For en nærmere beskrivelse af bevæggrundene bag indholdet i lovforslaget henvises til pkt. 1.1. i de almindelige bemærkninger.
E-indkomstlovgivningen er fortsat relativ ny, og det er derfor vigtigt at drage nogle erfaringer med, om systemerne fungerer efter hensigten. Beskæftigelsesministeriet er meget opmærksomt på det potentiale, en øget anvendelse af elektroniske oplysninger kan have for såvel arbejdsgivere som de administrerende myndigheder og a-kasserne, og udviklingen følges.
Ved udformningen af de administrative regler vil a-kasserne blive inddraget på samme vis som tidligere.
LO, AC og FTF kan ikke acceptere, at forslagets § 1, nr. 13 og 15, medfører en stramning af de nuværende sanktionsregler. Retten til dagpenge bortfalder efter gældende regler, indtil medlemmet har haft 300 timers beskæftigelse inden for 10 uger. Efter forslaget stilles der krav om 390 løntimer inden for en sammenhængende periode på 3 måneder. I stedet foreslår organisationerne, at det nuværende krav om 300 timer opretholdes, men at optjeningsperioden øges til 3 måneder, hvilket vil betyde en lempelse.
Kommentar:
Dagpengeretten er efter gældende regler bortfaldet, indtil et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger, et deltidsforsikret medlem mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger, eller et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Som følge af indberetningsterminer og periodiseringer i indkomstregistret, vil det ikke være muligt at opretholde en opgørelse af beskæftigelseskravet på ugebasis. Det er nødvendigt at tilpasse kravet til beskæftigelsesperiodens længde, således at der tages hensyn til månedsvise indberetninger til indkomstregistret. Forslaget er således alene en konsekvens heraf.
Det foreslÃ¥s derfor i forslagets § 1, nr. 13 og 15, at retten til dagpenge – som hidtil – bortfalder ved selvforskyldt ledighed inden for 12 mÃ¥neder eller udeblivelse fra samtaler, indtil medlemmet i henhold til lov om et indkomstregister som fuldtidsforsikret lønmodtager har fÃ¥et indberettet 390 løntimer (deltidsforsikret 195 løntimer) inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 mÃ¥neder ved mÃ¥nedsindberetninger eller 360 løntimer (deltidsforsikret 180 løntimer) inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dagesindÂberetÂninger, eller i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Forslaget ændrer således ikke det nuværende krav til beskæftigelsens omfang pr. uge, idet kravet fortsat vil svare til optjening af 30 timer pr. uge for fuldtidsforsikrede og 15 timer pr. uge for deltidsforsikrede.
LO, FTF/ og AC forudsætter, at der i lovgivningen er taget højde for, at der er behov for at have adgang til tidligere medlemmers data, for så vidt angår tidligere medlemsperioder, samt at den nuværende a-kasse skal have adgang til data fra medlemmets evt. tidligere medlemsperioder i andre a-kasser. Er dette ikke tilfældet anmodes om nødvendig ændring af lovgivningen.
Kommentar:
Det følger allerede af § 90 b i lov om arbejdsløshedsforsikring, at oplysningerne i indkomstregistret om løn, arbejdstid mv. i videst muligt omfang skal anvendes ved administrationen af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ArbejdsÂdirektoratet, a-kasserne og Arbejdsmarkedets Ankenævn kan fÃ¥ terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret, a-kasserne dog kun for sÃ¥ vidt angÃ¥r egne medlemmer, jf. udtrykkeligt lovens § 90 b, stk. 2. Disse bestemmelser blev indsat som konsekvens af vedtagelsen af lov om et indkomstregister i 2006, jf. § 2 i lov nr. 404 af 8. maj 2006
Som loven og bemærkningerne hertil er formuleret, vil a-kassen efter Arbejdsdirektoratets opfattelse ogsÃ¥ have adgang til historiske data i indkomstregistret, altsÃ¥ data som relaterer sig til en periode forud for medlemsperioden. Adgangen gives sÃ¥ledes til oplysninger om personen/Âmedlemmet i al almindelighed og er efter direktoratet opfattelse ikke tidsbegrænset eller knyttet til medlemsperioder i den aktuelle a-kasse.
Har en a-kasse behov for oplysninger fra indkomstregistret for en person, som ikke længere er medlem af kassen, må denne kasse rette henvendelse til den nye a-kasse.
LO, FTF/ og AC tilkendegiver videre, at de finder det hensigtsmæssigt, at arbejdsgiverne ikke skal vurdere, om arbejdet er kontrollabelt/ukontrollabelt i den udstrækning, det omhandler faste overenskomstområder.
Kommentar:
Der henvises til det nedenfor anførte under bemærkningerne til DA og SALA.
LO, FTF og AC bemærker endelig, at det ved udmøntningen af reglerne skal sikres, at der er symmetri mellem data i eIndkomst regelfastsættelsen, således at kontrol af udbetalinger kan foretages på en rationel og betryggende måde.
Kommentar:
Der vil ved udmøntningen blive forsøgt taget størst muligt hensyn hertil, så det fx vil være muligt at kontrollere et dagpengekort på grundlag af e-Indkomstdata. Det vil herunder være nødvendigt at tage hensyn til de periodeforskydninger, der vil være.
Kristelig Fagbevægelse mener, at lovforslaget vil medføre en væsentlig forenkling af administrationen af beregningsreglerne. I forhold til forslaget til ny § 52 mener Kristelig Fagbevægelse, at der er behov for en præcisering, da der ved arbejdsgivernes indberetning til indkomstregistret kan opstå fejl omkring indberetningen af løntimer i forhold til problemstillingen kontrollabel/ukontrollabel arbejdstid. En forkert indberetning kan have betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet og beregningen af en sats.
Kommentar:
Der henvises til kommentaren nedenfor til DA og SALA`s bemærkninger om anvendelse af oplysningerne i indkomstregistret, herunder fejlbehæftede oplysninger, samt bemærkningerne om kontrollabel/ukontrollabel arbejdstid.
I de situationer, hvor der helt åbenlyst er tale om fejlindberetning, fx som nævnt i høringssvaret fra Kristelig Fagbevægelse, skal a-kassen på anden vis indhente de korrekte oplysninger og anvende dem ved administrationen af arbejdsløshedsforsikringen.
Arbejdsgiversiden
DA og SALA mener, at det bør fremgår af lovforslaget, at såfremt arbejdsgiverne har afleveret oplysninger til brug for administrationen af arbejdsløshedsforsikringen gennem e-Indkomst, bør a-kasserne og Arbejdsdirektoratet ikke have hjemmel til at indhente de samme oplysninger i konkrete sager. Dette har betydning for den administrative lettelse for virksomhederne.
Kommentar:
Det følger allerede af gældende lovs § 90 b, at administrationen af forsikringssystemet i videst muligt omfang skal ske på grundlag af oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregistret. Ved udarbejdelsen af nærværende lovforslag er dette lagt til grund. Udgangspunktet er således, at a-kasserne og Arbejdsdirektoratet (og Arbejdsmarkedets Ankenævn) ved administrationen skal anvende oplysningerne i indkomstregistret, når det drejer sig om oplysninger om indkomst, arbejdstid mv. Indkomstregistret indeholder imidlertid ikke oplysninger om fx årsagen til arbejdsophør, afholdelse af ferie med feriegodtgørelse, eller oplysninger om indtægt ved selvstændig virksomhed. Disse oplysninger har fortsat betydning for administrationen af arbejdsløshedsforsikringen, hvorfor der kan være behov for at spørge arbejdsgiverne herom.
Det kan endvidere ikke udelukkes, at oplysningerne i indkomstregistret undtagelsesvis viser sig at være fejlbehæftet eller måske helt mangler, eller der kan være problemer med periodiseringerne af indberetningerne. Disse forhold kan have stor betydning for et medlems ret til dagpenge og have indflydelse på beregningen. Det er derfor vigtigt, at der er adgang til at stille arbejdsgiverne supplerende spørgsmål om disse forhold.
Men udgangspunktet er helt klart, at administrationen i videst muligt omfang skal ske på grundlag af oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregistret. Disse forhold vil blive præciseret i pkt. 2 i de almindelige bemærkninger, hvortil der i øvrigt henvises.
DA og SALA beklager, at lovforslaget ikke indeholder regler om administration af timeoverførelsesreglerne.
Kommentar:
Lovforslaget var hen over sommeren i 2007 i høring hos arbejdsmarkedets parter. Parterne var herunder inviteret til at deltage i en teknisk arbejdsgruppe vedr. lovforslaget. Resultatet af dette er i vid udstrækning indarbejdet i nærværende lovforslag. Reglerne om timeoverførelse blev også drøftet, men ved udmøntningen heraf viste det sig at være overordentligt vanskeligt at tilgodese de synspunkter, DA og særligt LO/AK Samvirke havde givet udtryk for. Det var ikke muligt uden en væsentlig meradministration og meget komplicerede regler at tilgodese disse synspunkter. Da hensigten med lovforslaget overordnet set er at opnå en lettelse af de administrative byrder ikke alene hos arbejdsgiverne men også i a-kasserne, udgik reglerne om overskydende timer af lovudkastet.
DA og SALA mener, at lovforslaget samlet set ikke vil føre til administrative lettelser for virksomhederne, men medføre nye administrative byrder i forhold til administrationen af reglerne om kontrollabel/ukontrollabel arbejdstid og arbejdsgivernes  pligt til at give oplysninger om årsagen til afslag på formidlet job (forslagets § 1, nr. 28).
I forhold til kontrollabel/ukontrollabel arbejdstid har der været drøftelser mellem DA og Arbejdsdirektoratet om en teknisk løsning i forhold til indberetning af løntimer og kontrollabel/ukontrollabel arbejdstid. DA har peget på en måde at sikre et digitalt grundlag til hjælp for denne vurdering. DA er uforstående over for den manglende vilje til at finde en mindre administrativ belastende løsning for de private arbejdsgivere.
Arbejdsgiverne har allerede pligt til at afgive oplysning om årsagen til afslag på et formidlet job fsva. jobs formidlet af staten henholdsvis kommunen i jobcentret, jf. § 34 i lov om aktiv beskæftigelsespolitik. Det bør derfor være Arbejdsdirektoratets opgave at få adgang til de oplysninger, arbejdsgiverne allerede har afgivet til jobcentrene. Der er ikke begrundelse for endnu en hjemmel til at Arbejdsdirektoratet og a-kasserne kan indhente disse oplysninger.
Kommentar:
Drøftelserne mellem DA og Arbejdsdirektoratet om ukontrollabel arbejdstid har ligget stille i sommerperioden, dels pga sommerferie, dels fordi lovforslaget i samme periode har været i høring hos bl.a. DA. Drøftelserne er genoptaget primo september 2008. For god ordens skyld bemærkes, at selve definitionen af kontrollabel/ukontrollabel arbejdstid ikke er en del af nærværende lovforslag, men det er forudsat i lovforslaget, at arbejdsgiverne ved indberetningen af løntimer til indkomstregistret anvender en kode for ukontrollabel arbejdstid..
Elementet om arbejdsgivernes afgivelse af oplysning om årsagen til afslag på et formidlet job er udgået af lovforslaget. Der henvises til nedenfor vedr. Datatilsynets bemærkninger til denne del af lovforslaget.
Ledernes Hovedorganisation
Ledernes Hovedorganisation (LH) forudsætter, at opgørelsen af arbejdet i forbindelse med reglerne om lempeligt fradrag for arbejde i efterlønsordningen fortsat følger princippet om, at det er arbejdets udførelse, der er afgørende.
Kommentar:
Det er korrekt, at lovforslaget ikke omfatter reglerne om lempeligt fradrag for arbejde i efterlønsordningen.
LH konstaterer, at forslagene i § 1, nr. 13-16, om 390 løntimer inden for en sammenhængende periode på 3 måneder for månedslønnede eller 360 løntimer inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger indebærer en forøgelse af selve kravet til antallet af arbejdstimer i forhold til gældende ret. LH foreslår under henvisning til de seneste skærpelser på sanktionsområdet, at forslaget justeres, så det for det enkelte medlem opleves mere neutralt.
Kommentar:
Der henvises til kommentaren ovenfor til bemærkningerne fra LO/FTF/AC.
Øvrige høringssvar
Datatilsynet har d. 2. september 2008 telefonisk meddelt, at de i det hele kan henvise til deres bemærkninger af 14. juli 2008 i forbindelse med den foreløbige høring af Datatilsynet. Dette høringssvar vedlægges.
Datatilsynet har kun haft bemærkninger til forslagets § 1, nr. 28 og 29, vedrørende arbejdsgivernes pligt til at afgive oplysninger om årsagen til afslag på formidlet job og adgangen til indhentelse af regnskabsoplysninger om 3. mand. Datatilsynet giver grundlæggende udtryk for, at de 2 elementer næppe er forenelig med reglerne i persondataloven og databeskyttelsesdirektivet.
Kommentar:
Særligt henset til Datatilsynets bemærkninger samt DA`s bemærkninger til forslaget om arbejdsgivernes pligt til at afgive oplysninger om årsagen til afslag på formidlet job, jf. ovenfor, er de 2 elementer udgået af nærværende lovforslag.