Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 28. november 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 3 (L 74), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eigil Andersen (SF).

 

 

Spørgsmål nr. 3:

”Ministeren bedes oplyse, hvilken adgang den enkelte person har til oplysninger om sig selv i indkomstregistret?”

 

 

Endeligt svar:

Jeg har bedt om en udtalelse fra Skatteministeriet, som har oplyst følgende:

 

”Alle borgere med et CPR-nr. kan i Skattemappen på SKATs hjemmeside se, hvad der er indberettet om personen og hvem, der har indberettet oplysningerne. Hvis personen har lønindeholdelse, kan det desuden ses, hvordan indberettet A-skat er opsplittet i reel A-skat og lønindeholdelse og hvem, der har abonnement på personens eSkattekort.  Indtil den 11.december 2008, hvor en ny version af Skattemappens udstilling af aktuelle indkomstoplysninger indlægges, har det ikke været muligt for personen at se antal løntimer, der er indberettet, ligesom antal sødage (for visse kategorier af sømænd) heller ikke blev vist.”

 

Jeg kan henholde mig hertil.

 

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen