Nu har vi jo taget debatten om det her lovforslag ved førstebehandlingen, men der var en ting, som vi fra Dansk Folkepartis side bed mærke i ved behandlingen af det her lovforslag. Det er jo ikke så forfærdelig lang tid siden, der har været valgkamp, hvor forskellige partier har været ude på uddannelsesinstitutioner og lignende og love guld og grønne skove til de studerende. Der er særlig et parti, som i den forbindelse er rigtig god til at love de studerende guld og grønne skove, og det er jo Enhedslisten. Men det fremgik jo af førstebehandlingen af det her lovforslag, at Enhedslisten agtede at stemme imod det. Man agter altså at stemme imod, og vi kan forstå, at der ikke er nogen julegaver fra Enhedslisten til de studerende i år. Det mener man ikke de har fortjent.
Det, man vil stemme imod, er forhøjelse af laveste fribeløb for studerende på videregående uddannelser med 1.500 kr. pr. måned, forhøjelse af handicaptillægget med 750 kr., forhøjelse af tillægget til SU-modtagende forsørgere, der er samboende med en anden forsørger, altså studerende med børn, og man stemmer også nej til, at der gives adgang til SU efter samme regler, som gælder for AVU til de 18-19-årige og for FVU, og man stemmer nej til indførelsen af fleksible låneordninger. Det er i hvert fald det, der fremgår af betænkningen.
Jeg kan så forstå, at man fra Enhedslistens side måske lidt har overvejet at tage en anden indgangsvinkel til det. Men det bliver da interessant at se, om Enhedslistens stemmer ja eller nej eller hverken for eller imod, for man har jo før tilkendegivet, at man ønsker at stemme nej. Så det her er blot en opfordring til, at man lever op til det, som man har lovet de studerende på uddannelsesinstitutionerne; at man lever op til sine valgløfter og ikke stemmer nej til noget, som rent faktisk er noget, man har sagt man vil arbejde for.