Med kommunalreformen bortfaldt grundlaget jo for de private gymnasiers tilskudsmodel. Den blev tidligere beregnet med udgangspunkt i de amtslige udgifter til de offentlige gymnasier, så det er helt nødvendigt med en ny tilskudsmodel og en nødvendig opfølgning på kommunalreformen.
SF er positive over for, at der i den her foreslåede tilskudsmodel til de private gymnasier er søgt at bevare en sammenlignelighed med de offentlige gymnasiers tilskud. Det sikrer gennemskueligheden, og det sikrer muligheden for at udbyde uddannelsen på lige vilkår, selvfølgelig med hensyntagen til, at der er en række særkendetegn ved private gymnasier, f.eks. at de ejer deres bygninger selv, hvilket de offentlige gymnasier ikke gør nu.
SF ser i hovedtræk positivt på lovforslaget, men vi har en bekymring, som vi ser frem til at diskutere i udvalgsarbejdet, og det er, som private gymnasier og studenterkurser påpeger i en henvendelse til Uddannelsesudvalget, og som GL påpeger i deres høringssvar, at kravene til årselever, som de tilsyneladende fortolkes af Undervisningsministeriet, kan give problemer for små private gymnasier, der eksempelvis har små hf-afdelinger.
Det er det her med, at ministeriet har stillet krav om, at skolen skal have mindst 60 årselever og kurset mindst 40 årselever i året før finansåret for at opnå tilskud. Det er, som private gymnasier og studenterkurser påpeger, fornuftigt, hvis der er tale om skolens primære afdeling. Sådan kan vi sikre, at der er skoler af en vis størrelse, som kan udbyde et varieret fagudbud. Men hvis det gælder for alle skolens afdelinger, er vi nervøse for, at det kan give problemer for gymnasier med en stor almen gymnasial afdeling, som sikrer et bredt udbud, men så til gengæld eksempelvis har en lille hf-afdeling.
SF ønsker, at sådanne små hf-afdelinger stadig skal have mulighed for at få tilskud, og derfor vil vi i udvalgsarbejdet se frem til at finde en model, der kan gøre det muligt.