Man må jo ikke svigte dyrene, ej heller rævene, og selv her ved tredje behandling er der stadig væk en række spørgsmål, som justitsministeren ikke har svaret på.
Det er en besynderlig sag; det er jo sundhedsministeren, der har fremsat lovforslaget, og han har ikke taget ordet i sagen. Den, der står bag sagen, er den tidligere justitsminister, fru Lene Espersen. Hun er egentlig mor til lovforslaget, og hvad den nuværende justitsminister egentlig mener om sagen, hører vi meget lidt om.
Det, der er problemet i den her sag, er, at regeringen kommer med et forslag, der så i dag formodentlig bliver gennemført alene med regeringens og Dansk Folkepartis stemmer. Det, det handler om, er, at man ikke i den danske husdyrsbekendtgørelse vil have ræveproduktion mere, og det kan man selvfølgelig mene meget om, men spørgsmålet er jo, hvordan man gør det. Man argumenterer med, at ræven er et stort og frygtsomt dyr, der aldrig bliver domisticeret til at være i de små bure, de sidder i.
Det er såmænd ganske rigtig. Men det, der er problemet her, er, at man siger, at man vil bruge 15 år på, at det skal ske. Så vidt jeg ved, er der kun to rævefarme tilbage, som bliver omfattet af 15-års-reglen, og så har vi nogle, som både har mink og ræve, og de får så 8 år til at afvikle deres produktion. På den måde undgår man at tage stilling til en eventuel erstatning. Vi ved, at der vil blive kørt retssager her. Vi ved f.eks. også, at den græske regering har udtalt, at hvis man kommer med det her forslag – og vi ved, at det skal notificeres i EU-systemet – er det ikke den bedste begrundelse at bruge, at det er synd for rævene, og at de så skal sidde der 15 år endnu.
Derfor håber jeg da, at justitsministeren i dag her ved tredje behandling vil fortælle, hvorfor man ikke har taget en forhandling med ræveavlerne om at få udfaset den her produktion. Det er de selv interesseret i. Så undgår man et forbud. Det ved vi at Pelsavlerforeningen også har interesse i. Der er sådan set ikke nogen, der har interesse i et forbud. Det ved vi bl.a. også på baggrund af et ritzautelegram i går, ifølge hvilket man i det hollandske parlament interesserer sig vældig for, om man skal have minkproduktion osv.
For at undgå hele den diskussion var det jo langt, langt bedre, om der blev lavet en aftale om, hvordan betalingen skulle være for at få de dyr, som man ikke ønsker at have i Danmark, ud. Det har man gjort, når det drejer sig om hjorteproduktion. Med hensyn til wapitihjorte har man fundet ud af, at de koster så og så meget stykket, og det har man betalt de avlere, som havde de dyr. Dem vil man ikke have mere af den grund, at de ikke skulle parres med de bestande, vi oprindelig havde i Danmark. Det er også fornuftigt nok. Det har man også klaret.
Hvorfor kunne man ikke klare det her på samme måde? Hvorfor har man afvist at lave en beregning af, hvad det her koster for de få mennesker, hvis levebrød man tager fra dem?
I Socialdemokratiet har vi haft den holdning, at vi gerne vil støtte regeringen i, at vi ikke skal have den ræveproduktion mere. Vi synes bare, det er en fair og ordentlig måde at udfase ræveproduktionen på ved at betale ved kasse et. Hvad koster det her? Jeg har sagt, at det koster mindre end det, man har betalt til de svinetransportører, hvis samlestalde man lukkede, hvorefter det så viste sig, at den konservative minister ikke helt havde styr på paragrafferne.
Derfor er det faktisk en billigere omgang at komme ud af det her, og vi ville undgå langvarige retssager osv., hvis man valgte at følge vores linje. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvis justitsministeren i dag ikke vil komme op og fortælle, hvorfor man lige præcis gør det på den måde her. Man bruger jo grundlovens § 73 til at sige, at det her er ekspropriation. Hvorfor vil man så ikke tage tyren ved hornene og sige, at vi gør det på den måde, at vi giver en kompensation?
Så må jeg selvfølgelig også sige, at jeg har noteret mig, at min gode kollega hr. Knud Kristensen, som er ordfører, udtalte, at han aldrig nogen sinde ville stemme for det lovforslag her. Det viste sig jo så, at han efterfølgende blev ordfører og stærkt anbefalede alle i Folketinget at stemme for det her lovforslag. Det var jo en besynderlig ting.
Jeg forstod også, at hr. Knud Kristensen fik lov til at undlade at stemme under den tidligere justitsminister, men den nuværende justitsminister, som bliver beskyldt for ikke at have styr på politi eller rockere, har styr på, at hr. Knud Kristensen så stemmer sammen med gruppen i dag, og det er jo selvfølgelig fint nok. Men jeg ville have større respekt for, at det, man står og siger derhjemme i forsamlingshuset og alle mulige andre steder, også er det, man følger, når vi samles her på Christiansborg.
Så jeg synes, det er underligt, at man ikke bare siger, at vi tager en forhandling med de ræveavlere og betaler, hvad det koster, og så fjerner det dyr fra vores husdyrbekendtgørelser. Så ville der ikke være flere problemer i det. Det synes jeg ville være en ordentlig og fair afslutning på den her sag om stop for ræveproduktionen i Danmark, som jeg i øvrigt bifalder. Men jeg skal sige, at den måde, det foregår på, gør, at vi i Socialdemokratiet vil undlade at stemme her ved tredje behandling.