Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 26 vedrørende forslag til lov om forbud mod hold af ræve (L 80), som Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 23. januar 2009.
Brian Mikkelsen
/
Cristina A. Gulisano
Spørgsmål nr. 26 vedrørende forslag til lov om forbud mod hold af ræve (L 80):
â€Ministeren bedes kommentere materialet fra Dansk Pelsdyravlerforenings foretræde den 21/1-09, jf. L 80 - bilag 9.â€
Svar:
Dansk Pelsdyravlerforening anfører bl.a. i materialet, at det ifølge høringssvarene fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus Universitet, Biologisk Institut v/ Københavns Universitet og Den Danske Dyrlægeforening er muligt at anvise indhusningsforhold, som sikrer ræve i fangenskab rimelige forhold. Endvidere anfører foreningen, at lovforslaget i øvrigt er i strid med EU-retten, og at de indhusningsforhold, som eventuelt måtte blive anvist for ræve, der holdes med henblik på træning af hunde til gravjagt, må anses for at være acceptable uanset formålet med ræveholdet.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at anvise indhusningsforhold, som sikrer ræve i fangenskab rimelige forhold, kan Justitsministeriet henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 14 vedrørende forslag til lov om forbud mod hold af ræve (L 80). Det fremgår bl.a. heraf, at Leif Lau Jeppesen, Biologisk Institut v/ Københavns Universitet, i sit høringssvar anfører, at krav om en velfærdmæssigt optimeret ræveproduktion isoleret set nok vil afvikle produktionen af rævepels i Danmark.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt forslaget om indførelse af et forbud mod hold af ræve i Danmark er i strid med EU-retten, er det Justitsministeriets opfattelse, at dette ikke er tilfældet. Justitsministeriet skal i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 14 vedrørende lovforslaget.
For så vidt angår spørgsmålet om ræve, der holdes med henblik på træning af hunde til gravjagt, skal Justitsministeriet henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 16 vedrørende lovforslaget.