<DOCUMENT_START>

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 28 vedrørende forslag til lov om forbud mod hold af ræve (L 80), som Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 2. februar 2009.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

Cristina A. Gulisano

 


Spørgsmål nr. 28 vedrørende forslag til lov om forbud mod hold af ræve (L 80):

 

”Kan ministeren bekræfte, at flere hunderacer, bl.a. terrier, instinktivt ønsker at gå i rævegrave, hvorfor træning af disse hunderacer er unødvendig?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Skov- og Naturstyrelsen, der har udtalt følgende:

 

”For de fleste hunderacer ville det være naturligt at benytte grave, såfremt de havde muligheden. Det er således ikke en særlig egenskab kun hos de små hunde, men det er korrekt, at flere hunderacer er avlet med henblik på gravjagt. I avlsarbejdet og hundeklubberne favoriseres således avlshunde, der er velegnede til gravjagt, det være sig i størrelse, temperament og engagement.

 

Dette betyder dog ikke, at træning, eller rettere sagt test, af hundene er unødvendig. Det er gennem test, at man sikrer sig, at hunden har/opbygger det rette temperament og engagement, således at hverken hund eller ræv lider unødig overlast i form af kamp under jorden.

 

Det er således styrelsens opfattelse, at det udvælgelsesarbejde som hundeklubberne foretager i forbindelse med de ovennævnte tests, er nødvendig for at sikre den optimale dyrevelfærd og -etik hos såvel hund som ræv. Test af hundenes egenskaber under jorden er derfor, efter styrelsens opfattelse, nødvendig.”