Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 5, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. januar 2009 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuel misbrug m.v.) (L 86). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Østergaard (RV).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs

 


Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuel misbrug m.v.) (L 86).

 

”Vil ministeren uddybe høringsnotatets betragtninger om bevisførelsen i relation til forsætlig brug af børnepornografiske hjemmesider med gratis adgang - herunder hvilke overvejelser Rigspolitiet har gjort sig om, hvordan et fortsæt forventes at kunne bevises?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:

 

”Rigspolitiet kan oplyse, at hjemmesider med børnepornografisk materiale i praksis må anses for at være vanskeligt tilgængelige, idet hjemmesiderne oftest ses at være af en sådan karakter, at det som udgangspunkt ikke vil være muligt at finde frem til disse via de mest almindelige søgemaskiner på internettet.

 

Erfaringsmæssigt forudsætter adgang til hjemmesider med børnepornografisk indhold således en forudgående kontakt med andre ligesindede brugere i f.eks. åbne pædofile fora, hvor der udveksles oplysninger om, hvor materialet kan findes på internettet. Det er på den baggrund Rigspolitiets opfattelse, at det sjældent vil være udtryk for en tilfældighed, når en person besøger sådanne hjemmesider.

 

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at det med de nuværende teknologiske efterforskningsmuligheder i et vist omfang vil være muligt at påvise, hvilke konkrete hjemmesider en bruger af en given computer har besøgt.

 

Det vil herved kunne godtgøres, i hvilket omfang den pågældende bruger har besøgt én eller flere hjemmesider med børnepornografisk indhold, hvilket vil kunne indikere, om besøg i givet fald kan have haft tilfældighedens karakter.”

 

Som anført af Rigspolitiet og som der nærmere er redegjort for i lovfor-slagets bemærkninger og i den kommenterede høringsoversigt, må det således antages, at det i praksis normalt ikke vil være udtryk for tilfældigheder eller en fejl, hvis en person skaffer sig adgang til en hjemmeside med børnepornografisk materiale, selv om der ikke skal betales vederlag for adgangen. Det beror i øvrigt på en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag, om den pågældende må anses for at have handlet forsætligt. Hvis anklagemyndigheden ikke kan føre det fornødne bevis for, at den pågældende har handlet forsætligt, vil han eller hun skulle frifindes.

 

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.