Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 8, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. januar 2009 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuel misbrug m.v.) (L 86). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen (SF).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven. (Gennemførelse af Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuel misbrug m.v.) (L 86).

 

”Vil ministeren redegøre for, hvilke behandlingstilbud dømte efter L 86 kan gøre brug af, og hvorvidt ministeren vil sikre, at domme efter L 86 bruges til at behandle?”

 

Svar:

 

Ved lov nr. 274 af 15. april 1997 blev der gennemført en række initiativer, herunder en øget behandlingsindsats over for personer dømt for seksualforbrydelser, med henblik på en forstærket indsats mod seksualforbrydelser, navnlig seksualforbrydelser begået mod børn. Der blev som følge heraf etableret en ordning med behandling som alternativ til frihedsstraf og en ordning med behandling som supplement til frihedsstraf.

 

Ordningen med betinget straf med vilkår om behandling indebærer, at der som alternativ til ubetinget fængselsstraf i visse tilfælde idømmes en betinget dom med vilkår om psykiatrisk/sexologisk behandling. Ordningen omfatter personer, der har begået seksualforbrydelser uden anvendelse af vold eller ulovlig tvang, herunder f.eks. sager om besiddelse af børnepornografi, og kommer i almindelighed alene på tale som alternativ til ubetinget fængsel fra 4-6 måneder op til omkring 1½ år.

 

En række betingelser skal være opfyldt, før man kan omfattes af denne ordning. Den sigtede skal være egnet til og motiveret for behandling, og den pågældende skal endvidere erklære sig helt eller delvis skyldig i sigtelsen. Risikoen for, at den pågældende begår ny sædelighedskriminalitet i den periode, hvor behandlingen finder sted, skal herudover være begrænset. Det er altså ikke alle, der kan blive omfattet af denne ordning. Ordningen gælder bl.a. ikke for tvangsprægede pædofile, da de typisk på grund af manglende erkendelse af kriminaliteten og motivation for behandling ikke udelukkende skal behandles ambulant, men skal tilbydes behandling via visitationsordningen, jf. nedenfor. Hvis den sigtede har tidligere domme for sædelighedskriminalitet, vil det kunne tale imod egnethed og dermed, at den pågældende kan komme under ordningen.     

 

Behandlingen forestås af et landsdækkende netværk bestående af Anstalten ved Herstedvester og tre ambulante behandlingsenheder: Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, Retspsykiatrisk Afsnit på Middelfart Sygehus og Retspsykiatrisk Afdeling på Psykiatrisk Hospital i Århus.

 

Det forudsættes, at et behandlingsforløb indledes med et institutionsophold af 3-6 måneders varighed i en af Kriminalforsorgens pensioner eller eventuelt i en kommunal institution, hvor behandling på en af de tre ambulante behandlingsinstitutioner i behandlingsnetværket iværksættes.

 

Efter ordningen med behandling som supplement til frihedsstraf (visitationsordningen) kan personer idømt ubetinget frihedsstraf for seksualkriminalitet undersøges i en visitationsafdeling på Anstalten ved Herstedvester med henblik på at afdække motivation og egnethed for psykologisk/sexologisk behandling, der så kan foregå under afsoning i et fængsel og senere som et vilkår for prøveløsladelse.

 

Denne ordning gælder for personer, som er idømt fængselsstraf i 30 dage til typisk 4 år (dog 5 år for voldtægt). De personer, som er idømt korte fængselsstraffe, dvs. fra 30 dage og til og med 3 måneder, starter ikke automatisk afsoningen på visitationsafdelingen på Anstalten ved Herstedvester. I denne gruppe screenes alle sager for at vurdere, om den dømte har et åbenbart behov for at begynde afsoningen på visitationsafdelingen.

 

Sædelighedsdømte omfattet af visitationsordningen indleder afsoningen i visitations- og observationsafdelingen i Anstalten ved Herstedvester, hvor det vurderes, om den dømte har behov for og er motiveret for behandling. Hvis den dømte findes egnet til og er motiveret for behandling, kan den pågældende, når der sker overførsel til det – typisk åbne – fængsel, hvor afsoningen skal foregå, få udgang fra fængslet med henblik på at indgå i et psykiatrisk/sexologisk behandlingsforløb. Behandlingen forestås også i disse tilfælde af det ovennævnte landsdækkende behandlingsnetværk.

 

De allerede eksisterende behandlingsmuligheder vil, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, således også kunne finde anvendelse over for personer, som måtte blive dømt efter de straffebestemmelser, der foreslås med lovforslaget.