<DOCUMENT_START>

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 10 vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven (Straffen for tilsidesættelse af oplysningspligten og frakendelse af førerretten på køre- og hviletidsområdet m.v.) (L 87), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. januar 2009.

 

 

Brian Mikkelsen

                                    /

Anette Arnsted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven (Straffen for tilsidesættelse af oplysningspligten og frakendelse af førerretten på køre- og hviletidsområdet m.v.) (L 87):

 

”Vil ændringer af bødestørrelser kunne gennemføres administrativt af Rigsadvokaten, eller kræver det ændring af færdselsloven?”

 

Svar:

 

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en udtalelse af Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

 

”I Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 er som nævnt under spørgsmål 6 fastsat retningslinjer for anklagemyndighedens strafpåstande i sager om overtrædelse af færdselsloven. Disse retningslinjer må af hensyn til den ensartede behandling af sager om overtrædelse af færdselsloven i almindelighed ikke fraviges af anklagemyndigheden ved bødefastsættelsen.

 

Det må antages, at Rigsadvokaten i et vist omfang gennem ændring af påtalepraksis vil kunne foretage mindre generelle forhøjelser af bøderne på færdselsområdet, som er baseret på den almindelige prisudvikling i samfundet. Derudover vil der muligt kunne gennemføres en mindre forhøjelse af bøder på særligt udvalgte områder ved anlæggelse af et antal prøvesager for domstolene.

 

Større forhøjelser af bødetaksterne eller en mere gennemgribende revision af bødekataloget kan dog efter rigsadvokaturens opfattelse næppe gennemføres ved ændring af påtalepraksis, men vil kræve en ændring af færdselsloven.

 

Der henvises i den forbindelse også til det under spørgsmål 6 citerede uddrag fra bemærkningerne til lov nr. 283 af 29. april 1992 om ændring af færdselsloven (Motorvejshastighed og skærpelse af bødeniveauet).”

 

Justitsministeriet kan henholde sig til Rigsadvokatens udtalelse. Der henvises endvidere til ministeriets besvarelse af 6. februar 2009 af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende samme lovforslag, hvoraf det bl.a. fremgår, at Justitsministeriet vil iværksætte en samlet gennemgang af de bødetakster, som er fastsat i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000, med henblik på at vurdere, om der kan være grundlag for at forhøje nogle af bødetaksterne for overtrædelse af færdselsloven.