<DOCUMENT_START>

 

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 12 vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven (Straffen for tilsidesættelse af oplysningspligten og frakendelse af førerretten på køre- og hviletidsområdet m.v.) (L 87), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. januar 2009.

 

 

 

Brian Mikkelsen

                                    /

Anette Arnsted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 12 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven (Straffen for tilsidesættelse af oplysningspligten og frakendelse af førerretten på køre- og hviletidsområdet m.v.) (L 87):

 

”Vil ministeren indgå i en dialog med transportministeren og påpege nødvendigheden af flere rastepladser, således at reglerne om køre- og hviletider bedre kan overholdes i praksis?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Transportministeriet, der har oplyst følgende:

 

”Regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance har den 29. januar 2009 indgået en aftale om dels de overordnede rammer og principper for udviklingen af en grøn transportpolitik i de kommende år, dels om en række konkrete initiativer på transportområdet.

 

Det fremgår heraf, at bedre rastepladser har betydning for godstransporten og de almindelige bilister, således at chaufførerne har gode muligheder for at spise og hvile sig på de længere ture – af hensyn til både arbejdsmiljøet og sikkerheden på vejene. Det kan bl.a. ske gennem øgede parkeringsfaciliteter.

 

På den baggrund er der i 2009 reserveret 20 mio. kr. af puljen til ”Bedre kapacitet og bekæmpelse af lokale flaskehalse” til forbedringer af rastepladser og sideanlæg langs statsvejnettet. Midlerne udmøntes af Vejdirektoratet med udgangspunkt i Transportministeriets udbygningsplan.

 

Transportministeriet vil i marts 2009 som led i en samlet godsstrategi fremlægge en udbygningsplan for rastepladser og sideanlæg. På den baggrund forventes der igangsat yderligere initiativer forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2010. 

 

Der lægges vægt på, at indsatsen er omkostningseffektiv, og at der opnås størst mulig effekt af midlerne. Transportvirksomhedernes erfaringer med rastepladser skal indgå som en del af det kommende beslutningsgrundlag.

 

Endvidere skal mulighederne for udvikling af samarbejdet med private virksomheder om etablering af rastepladser undersøges nærmere.”