<DOCUMENT_START>

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 14 vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven (Straffen for tilsidesættelse af oplysningspligten og frakendelse af førerretten på køre- og hviletidsområdet m.v.) (L 87), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. januar 2009.

 

 

Brian Mikkelsen

                                    /

Anette Arnsted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 14 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven (Straffen for tilsidesættelse af oplysningspligten og frakendelse af førerretten på køre- og hviletidsområdet m.v.) (L 87):

 

”Vil udenlandske vognmænd straffes med samme bødestørrelse som danske vognmænd, hvis chaufførernes forseelser er ens – her tænkes på, at lastbilen kan tilbageholdes til bøden er betalt?”

 

Svar:

 

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en udtalelse af Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

 

”Hvis der i Danmark indledes en straffesag mod en udenlandsk vognmand om overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne, begået af den udenlandske vognmands chauffører, vil anklagemyndigheden som udgangspunkt nedlægge påstand om samme sanktion som over for en dansk vognmandsvirksomhed.

 

Hvis strafforfølgningen overtages af det land, hvor vognmanden hører hjemme, vil straffens art og størrelse afhænge af de nationale regler i det pågældende land.”