Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 20 vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven (Straffen for tilsidesættelse af oplysningspligten og frakendelse af førerretten på køre- og hviletidsområdet m.v.) (L 87), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. februar 2009.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).
Brian Mikkelsen
                                   /
Anette Arnsted
Spørgsmål nr. 20 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven (Straffen for tilsidesættelse af oplysningspligten og frakendelse af førerretten på køre- og hviletidsområdet m.v.) (L 87):
â€Ministeren bedes gøre rede for, hvor ofte ordblinde chauffører tages af politiet i at udfylde køreskiverne ukorrekt?â€
Svar:
Rigspolitiet har over for Justitsministeriet oplyst, at Rigspolitiet ikke er i besiddelse af oplysninger, der kan belyse omfanget af konstaterede fejl ved udfyldelse af køreskiver, der er begået af ordblinde.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 21 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende samme lovforslag.