<DOCUMENT_START>

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 22 vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven (Straffen for tilsidesættelse af oplysningspligten og frakendelse af førerretten på køre- og hviletidsområdet m.v.) (L 87), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. februar 2009.

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).

 

 

 

Brian Mikkelsen

                                    /

Anette Arnsted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 22 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven (Straffen for tilsidesættelse af oplysningspligten og frakendelse af førerretten på køre- og hviletidsområdet m.v.) (L 87):

 

”Vil ministeren indføre et loft over de bøder, som en chauffør kan idømmes, samt ændre fremgangsmåden, så fremtidige bøder udelukkende beregnes på basis af en procentsats af lønnen og ikke som nu ud fra et princip om ”absolut kumulation”, hvorefter en chauffør idømmes en bøde på 3.000 kr. pr. forseelse?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

 

”De vejledende bødetakster på 3.000 kr. til føreren og en bøde på 6.000 kr. til ejeren (brugeren) pr. overtrædelse af kontrolapparatforordningen blev fastsat ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færdselsloven (Knallerter, køre- og hviletid og ned­sættelse af gebyret for børnepas).

 

Bødernes størrelse blev bl.a. fastsat som følge af, at det er en forudsætning for politiets kontrol med overholdelsen af reglerne om køre- og hviletid, at der sker korrekt regi­strering af førerens køre- og hviletid, og under hensyn til, at det ikke bør kunne betale sig at undlade en sådan registrering for at dække over overtrædelser af køre- og hvile­tidsreglerne. Bøderne svarer til en 30 procents overskridelse af køre- og hviletidsfor­ordningen.

 

Efter færdselslovens § 118 a, stk. 3, 1. pkt., skal der som hovedregel ske absolut ku­mulation (sammenlægning af de enkelte bøder), hvis en fører har begået flere overtræ­delser, der hver for sig medfører en bøde for overtrædelse af færdselslovgivningen. Reglen i § 118 a, stk. 3, blev indsat i færdselsloven ved lov nr. 475 af 31. maj 2000 (Bødefastsættelse), og følgende fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforsla­get om baggrunden for reglen:

 

”Trafikministeriet finder, at en række hensyn taler for, at der som udgangspunkt indføres absolut kumulation i sager vedrørende overtrædelser af færdselslov­givningen, hvor der er spørgsmål om bøde. Det vurderes, at det svækker straf­fens præventive effekt, hvis en person, der foretager flere forskellige overtræ­delser af færdselslovgivningen, som ellers præges af en udpræget takstmæssig strafudmåling, skal ”slippe billigere” end en person, der får de forskellige over­trædelser pådømt hver for sig. Trafikministeriet kan videre som anført af Rigs­advokaten i redegørelsen tiltræde, at praktiske, administrative hensyn i forbin­delse med samtidig verserende sager i flere politikredse og med hensyn til mu­ligheden for at anvende bødetilkendegivelser på stedet taler for absolut kumula­tion. Dette er samtidig i overensstemmelse med de grundlæggende hensyn til lighed og forudsigelighed i strafforfølgningen.”

 

§ 118 a, stk. 3, 1. pkt., finder også anvendelse i sager om overtrædelse af kontrolappa­ratforordningen (og køre- og hviletidsforordningen), jf. færdselslovens § 118 a, stk. 6. I tilfælde, hvor en fører har begået flere overtrædelser af reglerne, sker der derfor som udgangspunkt en fuldstændig sammenlæg­ning af bøderne for de enkelte overtrædelser.

 

Om baggrunden for at anvende reglen ved overtrædelse af kontrolapparatforordningen fremgår det af bemærkningerne til lov nr. 557 af 24. juni 2005, at bødestørrelserne hermed antages at få en præventiv virkning og fjerne incitamentet til at spekulere i overtrædelse af disse regler for at dække over overtrædelser af reglerne om køre- og hviletidsforordningen.

 

Hovedreglen om absolut kumulation kan efter færdselslovens § 118 a, stk. 5, fraviges, når særlige grunde taler for det. Bestemmelsen blev indsat i færdselsloven samtidig med § 118 a, stk. 3.

 

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 475 af 31. maj 2000, at bestemmelsen kan anvendes i tilfælde, hvor en absolut kumulation af bøder medfører en meget høj bøde. Domstolene (og anklagemyndigheden) vil i disse tilfælde kunne nedsætte bøden, især hvis den sigtedes indkomstforhold gør det antageligt, at vedkommende ikke vil være i stand til at betale bøden. Efter bemærkningerne kan der endvidere i konkrete tilfælde være behov for at nedsætte en kumuleret bøde, hvis den samlede størrelse i sig selv ikke forekommer rimelig.  

 

Bestemmelsen i 118 a, stk. 5, finder også anvendelse i sager om overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne. Efter forarbejderne til lov nr. 557 af 24. juni 2005 vil det navnlig være i for­hold til føreren, at udgangspunktet om absolut kumulation kan fraviges, når særlige grunde taler derfor.

 

Som et eksempel på anvendelse af færdselslovens § 118 a, stk. 5, i en sag om overtræ­delse af kontrolapparatforordningen kan nævnes Vestre Landsrets dom af 25. septem­ber 2007, hvor en chauffør blev dømt for overtrædelse af kontrolapparatforordningens artikel 16, stk. 2, ved i september og oktober måned 2005 i 21 tilfælde at have ført en lastbil med et defekt kon­trolapparat og undladt at notere oplysninger om køre- og hviletiden på diagramarket eller et særskilt ark. Chaufføren havde kørt 11.492 kilo­meter uden at foretage de krævede manuelle optegnelser. I by­retten blev chauf­føren straffet med en bøde på 30.000 kr. og frakendt førerretten betinget, idet byretten hen­viste til færdselslovens § 118 a, stk. 5, hvorefter reglen om absolut kumulation (sam­menlægning) kan fraviges. Landsretten forhøjede bøden til 40.000 kr. og frakendte fø­rerretten (ubetinget) i 6 måne­der. Om straffastsættelsen fremgår følgende af landsret­tens dom: ”I overensstemmelse med forarbej­derne til ændringen af færdselsloven ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 – som til dels trådte i kraft den 1. september 2005 – fast­sættes straffen for en ansats overtrædelse af kontrolapparatforordningen normalt til 3.000 kr. Udgangspunktet for bødefastsættelsen er efter færdselslovens § 118 a, stk. 3, princippet om absolut kumulation. Da der er tale om 21 ensartede overtrædelser be­gået i løbet af ca. en måned i september og oktober 2005, tiltræder landsretten, at prin­cippet om absolut kumulation kan fraviges, jf. § 118 a, stk. 5. Landsretten fastsætter herefter bøden til 40.000 kr.” 

 

Endvidere finder reglen i færdselslovens § 118 a, stk. 2, om ned­sættelse af bøder til personer med særlig lav indtægt også anvendelse ved overtrædelse af køre- og hvile­tidsreglerne.

 

Det kan endvidere oplyses, at der i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktions­påstande mv. i færdselssager er fastsat retningslinjer for tiltale ved overtrædelse af kontrolapparatforordningen. Af retningslinjerne fremgår det bl.a., at i tilfælde, hvor det utvivlsomt kan lægges til grund, at en overtrædelse af reglerne om kontrolappara­tet skyldes sjusk/forglemmelse fra chaufførens side, idet politiets kontrol ikke er søgt forhindret eller vanskeliggjort, vil der ved bødefastsættelsen kunne tages hensyn hertil. 

 

Efter rigsadvokaturens opfattelse bør der af hensyn til bødernes præventive effekt og ensartetheden ved administrationen af reglerne fortsat gælde et udgangspunkt om ab­solut kumulation i sager om overtrædelse af kontrolapparatforordningen.

 

Hvis der – navnlig i forhold føreren – foreligger særlige forhold, som nævnt i § 118 a, stk. 5, kan princippet om absolut kumulation fraviges. Tilsvarende gælder i de til­fælde, der fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen. Endelig udmåles lavere bøder til per­soner med ringe indtægt.

 

Rigsadvokaturen finder på denne baggrund ikke, at der er behov for at indføre ”et loft” over bøder ved overtrædelse af kontrolapparatforordningen, ligesom der ikke findes grundlag for at ændre de gældende bødetakster på området, herunder at udmåle bøden som en procentsats af lønnen.”

 

Justitsministeriet kan henholde sig til Rigsadvokatens udtalelse.