Retsudvalget 2008-09
L 87
Offentligt
Justitsministeriet
Dato:Dok.:Sagnr.:
21. februar 2008DBJ401822008-153-0044
Udkast til tale
til ministeren til brug for mundtlig besvarelse den 27.februar 2008 af spørgsmål nr. S 683 stillet af medlemaf Folketinget Eigil Andersen (SF)
Spørgsmål nr. S 683:
”Hvader ministerens syn på at lade køre- og hviletids-reglerne gælde også for taxachauffører og for buschauf-fører, der kører ruter, som er mindre end 50 km lange?”
Køre- og hviletidsreglerne – der er fastsat af EU – erprimært møntet på lastbil- og bustransport, der strækkersig over længere afstande og typisk over flere dage. Per-sonbiler, herunder taxier, er slet ikke omfattet af reglerne,og buschauffører, der kører ruter på højst 50 km, er ogsåundtaget.
Jeg har ved flere tidligere lejligheder tilkendegivet overfor Folketinget, at jeg ikke finder, at køre- og hviletids-reglerne er egnede til at finde anvendelse på de korte bus-ruter, herunder bybusdrift.
Jeg kan bl.a. henvise til mit svar af 16. januar 2007 påspørgsmål nr. 107 fra Folketingets Retsudvalg og mintale under 1. behandlingen af beslutningsforslag B 65 den8. februar 2007.
Undtagelsen vedrørende busser med ruter op til 50 kmhar været gældende siden den første køre- og hviletids-forordning fra 1969 og blev fastholdt ved den senesterevision af forordningen i 2006 med henvisning til delsden korte afstand, de pågældende køretøjer tilbagelæg-ger, dels de omkostninger og trafikproblemer, det villemedføre, hvis forordningen skulle omfatte denne formfor transport.
2
Jeg er helt enig i, at køre- og hviletidsforordningens reg-ler om køretid, hviletid og pauser, som er temmeligufleksible, i givet fald ville kunne skabe problemer for enhensigtsmæssig planlægning og afvikling af f.eks. bybus-ruterne.
Jeg mener heller ikke, at reglerne er egnede til at findeanvendelse på taxikørsel, som i sagens natur har et megetvarieret og uforudsigeligt forløb, alt afhængig af kunder-nes ønsker.
Hertil kommer, at lovgivning om køre- og hviletidsreglerfor bybuschauffører og taxichauffører vil være en fravi-gelse af den såkaldte ”danske model” for regulering afarbejdsmarkedet, som indebærer, at vi i videst muligeomfang overlader det til arbejdsmarkedets parter at fast-sætte arbejdsvilkårene via de kollektive overenskomster.Dog således, at der gælder nogle minimumsregler vedrø-rende bl.a. arbejdstid, som arbejdsmarkedets parter skalholde sig indenfor.3
Jeg vil ikke komme nærmere ind på disse forhold, da dethører under beskæftigelsesministerens område.
Men jeg vil gerne slå fast, at Justitsministeriet ikke erbekendt med statistiske eller andre faktuelle oplysninger,der tyder på, at det af hensyn til færdselssikkerheden ernødvendigt at lovgive om køre- og hviletidsregler for ta-xi- og bybuschauffører.
4
