L 87 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Straffen for tilsidesættelse af oplysningspligten og frakendelse af førerretten på køre- og hviletidsområdet m.v.).

Af: Justitsminister Brian Mikkelsen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Spørgsmål 25

Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde ændringsforslag, der indebærer, at: 1) Forhøjelsen af bødestraffen for tilfælde, hvor ejeren af en bil ikke vil oplyse, hvem der har ført ejerens bil i en given situation, er større end de foreslåede 2.500 kr., og at der indføres mulighed for, at politiet får mulighed for midlertidigt at kunne beslaglægge et køretøj, indtil ejeren oplyser, hvem der har ført en bil i en given situation. 2) Køre-/hviletidsbestemmelserne udvides til at omfatte taxier, hvor chaufførerne i dag kan køre lige så mange timer, vedkommende har lyst til, og uden nogen form for kontrol med, om der holdes pauser. 3) I de tilfælde, hvor køreskiverne er forkert udfyldte, skal den første sanktion være, at der gives en advarsel til chaufføren ledsaget af kravet om, at chaufføren deltager i et kursus, hvor korrekt udfyldelse af køreskiverne læres. Efter en periode på 3-4 måneder skal chaufføren kunne dokumentere sine færdigheder. 4) Arbejdsgivere, som ikke sikrer sig, at chaufførerne er blevet undervist i korrekt udfyldelse af køreskiven, skal kunne idømmes en bøde. 5) Køreskiverne designes, således at ordblinde chauffører kan udfylde dem uden problemer. 6) Der lægges loft over de bøder, som en chauffører kan idømmes for ukorrekt udfyldelse af køreskiverne, og at bøden ikke beregnes som absolut kumulation, men som en procentsats af den enkeltes indkomst, dog sat i relation til forseelsernes art og omfang. 7) Chauffører ikke kan idømmes bøder for bagateller og/eller for forseelser, der ikke udgør nogen risiko for færdselssikkerheden.
Dato: 23-02-2009
Status: Endeligt besvaret

Endeligt svar

Dokumentdato: 13-03-2009
Modtaget: 13-03-2009
Omdelt: 14-03-2009

REU L 87 - svar på spm. 25, fra justitsministeren

REU spm. 25 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 23-02-2009
Modtaget: 23-02-2009
Omdelt: 23-02-2009

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, til justitsministeren

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, til justitsministeren (pdf-version)
Html-version