Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 <DOCUMENT_START vedrørende forslag til lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler (Bindingsperiode og opsigelsesvarsel i løbende forbrugerkontrakter) (L 97), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. februar 2009.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

  Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler (Bindingsperiode og opsigelsesvarsel i løbende forbrugerkontrakter) (L 97):

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvad effekten vil være af at fjerne en generel bagatelgrænse i forslaget til fordel for en mere målrettet og specifik undtagelsesdefinition for bindingsperioder?”

 

Svar:

 

I lovforslagets § 1, nr. 1 (forbrugeraftalelovens § 25, stk. 1), fastsættes det, at en forbruger som udgangspunkt kan opsige en aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter aftalens indgåelse.

 

I lovforslagets § 1, nr. 1 (forbrugeraftalelovens § 25, stk. 2, 2. pkt.), fastsættes endvidere en generel undtagelse til hovedreglen i stk. 1, hvis den samlede pris for de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af aftalen, ikke overstiger 2.000 kr., og den fulde betaling skal ske senest 14 dage efter aftalens indgåelse.

 

Lovforslaget lægger dermed op til, at alle aftaler af den nævnte mindre værdi behandles ens, uanset hvilken aftale- eller virksomhedstype der er tale om. I lovforslagets bemærkninger er der redegjort for, hvorfor lovforslaget er udformet på denne måde.

 

Hvis der i stedet fastsættes en ”mere målrettet og specifik undtagelsesdefinition”, vil der kunne opstå nogle afgrænsningsspørgsmål, og det må formodes, at flere eller færre aftaler vil være omfattet af undtagelsesreglen, men Justitsministeriet finder ikke at kunne udtale sig nærmere herom uden en nærmere beskrivelse af, hvilken definition der i givet fald skulle gælde.