Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 6. februar 2009. vedrørende forslag til lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler (Bindingsperiode og opsigelsesvarsel i løbende forbrugerkontrakter) (L 97), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den
Brian Mikkelsen
/
  Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 12 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler (Bindingsperiode og opsigelsesvarsel i løbende forbrugerkontrakter) (L 97):
â€Ministeren bedes redegøre for, hvilke omrÃ¥der der har med kultur, underholdning og tilskuersport at gøre, der søges dækket ind under en generel bagatelgrænse.â€
Svar:
Til brug for besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål har Justitsministeriet anmodet Kulturministeriet om en udtalelse. Kulturministeren har oplyst følgende:
â€Generelt kan jeg oplyse, at det pÃ¥ Kulturministeriets omrÃ¥de er svært at skabe overblik over omfanget af lovforslagets konsekvenser, blandt andet fordi Kulturministeriet ikke regulerer kulturinstitutioners salg af abonnementer og lignende.
Som det imidlertid fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil årskort til for eksempel forlystelsesparker, herunder zoologiske anlæg, i høj grad blive søgt dækket ind under den generelle bagatelgrænse i den foreslåede § 25, stk. 2. Hvorvidt det samme vil gøre sig gældende for kommercielle idrætsudøvere i relation til årskort o. lign. er uvist.
For så vidt angår frivillige idrætsforeninger mv. henleder jeg opmærksomheden på, at disse ikke falder ind under loven, idet de ikke kan betegnes som værende erhvervsdrivende i lovens forstand. Dette fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget.
PÃ¥ underholdningssiden bemærkes, at heller ikke teaterabonnementer er omfattet af § 25, eftersom der ikke er tale om en aftale om levering af løbende ydelser, men derimod køb af billetter til fastlagte forestillinger.â€
Justitsministeriet kan supplerende henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 3 vedrørende lovforslaget, hvoraf fremgår, at den foreslåede bagatelgrænse er udformet generelt, så den ikke undtager bestemte former for virksomhed, men vil gælde generelt for alle aftaler, der opfylder betingelserne i forslaget til forbrugeraftalelovens § 25, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Spørgsmålet om teaterabonnementer er desuden nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, hvortil der henvises.