Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler (Bindingsperiode og opsigelsesvarsel i løbende forbrugerkontrakter) (L 97), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. februar 2009.
Brian Mikkelsen
/
  Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 17 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler (Bindingsperiode og opsigelsesvarsel i løbende forbrugerkontrakter) (L 97):
â€Vil det pÃ¥ basis af lovforslaget været et krav at etablerede kunder, jf. 25, stk. 2, administrativt skal genoprettes med nye kundenumre etc., eller vil det være tilstrækkeligt til at etablere nye aftaleforhold, at nuværende kunder, der er informerede om, at kundeforholdet skal fornys, vælger at betale regningen for en ny aftaleperiode?â€
Svar:
Lovforslaget er ikke til hinder for, at en løbende aftale fortsætter efter udløbet af den længste bindingsperiode, som følger af forslaget, hvis forbrugeren ikke ønsker at opsige aftalen, men opsigelse vil kunne ske med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
Hvis den erhvervsdrivende ønsker at binde en forbruger for en ny 6- (eller 12-) måneders periode, skal der være tale om en ny aftale.
Det er bl.a. en forudsætning for, at en aftale kan være omfattet af undtagelsesreglen i den foreslåede § 25, stk. 2, 2. pkt., i forbrugeraftaleloven (lovforslagets § 1, nr. 1), at aftalen angår varer eller tjenesteydelser, som skal leveres senest et år efter aftalens indgåelse, og det indebærer, at hvis aftaleforholdet mellem parterne herefter skal fortsætte, skal der indgås en ny aftale.
Der vil som udgangspunkt ikke efter almindelige aftaleretlige regler være noget til hinder for, at en ny aftale kan indgås ved fremsendelse af en regning til kunden.
Det fremgår dog af § 2 i bekendtgørelse nr. 1064 af 14. september 2007 om urimelig markedsføring i forbrugerforhold (sammenholdt med pkt. 21 i bilaget til bekendtgørelsen), at der ved markedsføring ikke må anvendes faktura eller et lignende dokument, der opfordrer til betaling, og som giver forbrugeren indtryk af, at vedkommende allerede har bestilt det produkt, der markedsføres, selv om dette ikke er tilfældet.
Det vil således være en forudsætning for at indgå en ny aftale ved fremsendelse af en regning, at det af henvendelsen til forbrugeren klart fremgår, at der er tale om et tilbud, som forbrugeren kan vælge at acceptere eller se bort fra. Det skal således være tydeligt, at der ikke er pligt til at betale regningen, og at undladelse heraf ikke har økonomiske konsekvenser for forbrugeren.