Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 18 25. februar 2009. vedrørende forslag til lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler (Bindingsperiode og opsigelsesvarsel i løbende forbrugerkontrakter) (L 97), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den
Brian Mikkelsen
/
  Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 18 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler (Bindingsperiode og opsigelsesvarsel i løbende forbrugerkontrakter) (L 97):
â€Ministeren bedes kommentere henvendelse af 24/2-09 fra Viasat, Boxer og Canal Digital, jf. L 97 - bilag 7.â€
Svar:
Henvendelsen fra tv-distributørerne vedrører lovforslaget betydning på tv-området.
Til brug for besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 18-23 vedrørende lovforslaget har Justitsministeriet drøftet behovet for en specifik undtagelsesbestemmelse for tv-området med Kulturministeriet.
Kulturministeriet har over for Justitsministeriet tilkendegivet, at det særlige forhold, at en stor del af de danske tv-seere i de kommende 2-3 år står over for et teknologiskift, som medfører ikke ubetydelige meromkostninger for den enkelte forbruger, sammenholdt med de tilkendegivelser, der nu foreligger fra tv-distributørerne om lovforslagets betydning herfor, efter Kulturministeriets opfattelse fører til, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre en specifik undtagelse for tv-området i en tidsbegrænset periode indtil den 31. december 2011.
Justitsministeriet kan tilslutte sig dette og vil på den baggrund stille et ændringsforslag til lovforslaget, som vil indeholde en overgangsbestemmelse med dette indhold. Den nærmere udformning heraf vil ske i samarbejde med Kulturministeriet.