<DOCUMENT_START>Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 24 <DOCUMENT_START vedrørende forslag til lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler (Bindingsperiode og opsigelsesvarsel i løbende forbrugerkontrakter) (L 97), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. marts 2009.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

  Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 24 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler (Bindingsperiode og opsigelsesvarsel i løbende forbrugerkontrakter) (L 97):

 

”Under henvisning til besvarelsen af L 97 – spørgsmål 1, hvoraf det fremgår, at: "Justitsministeriet har ved overvejelserne af udformningen af lovforslaget fundet, at hvis den samlede betaling sker i forbindelse med indgåelse af en aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser, og hvis aftalen ikke automatisk forlænges ved manglende opsigelse, er hensynet til at give forbrugeren ret til at opsige aftalen efter kort tid mindre tungtvejende, end hvis forbrugerens betalingsforpligtigelser forfalder løbende i aftaleperioden", bedes ministeren oplyse, hvori det giver sig udslag i lovforslaget, og oplyse, om det vil betyde, at man kan oprette bindinger i længere perioder på varer eller tjenesteydelser, hvis ydelsen er faldet af en gang?”

 

Svar:

 

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 1 (forbrugeraftalelovens § 25, stk. 2, 2. pkt.), at aftaler om løbende levering af varer eller tjenesteydelser til en samlet pris af ikke over 2.000 kr. ikke omfattes af den forslåede generelle regel om længste bindingsperiode og opsigelsesvarsel, hvis den fulde betaling i henhold til aftalen skal ske senest 14 dage efter aftalens indgåelse, og de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af aftalen, skal leveres senest et år efter aftalens indgåelse.

 

Justitsministeriet har herved fundet, at afvejningen af hensynet til forbrugeren over for hensynet til at begrænse de erhvervsdrivendes administrative byrder ved at skulle tilbageføre allerede betalte beløb fører til, at aftaler af denne art, som ikke medfører samlede udgifter for forbrugeren på mere end 2000 kr., bør være undtaget fra hovedreglen om en længste bindingsperiode på 5 måneder, hvis alle ydelser efter aftalen skal være leveret senest et år efter aftalens indgåelse, og hvis det følger af aftalen, at den samlede betaling skal ske senest 14 dage efter aftalens indgåelse.

 

Det vil således i disse tilfælde kunne aftales, at forbrugeren er bundet af aftalen i op til et år.