Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 <DOCUMENT_START vedrørende forslag til lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler (Bindingsperiode og opsigelsesvarsel i løbende forbrugerkontrakter) (L 97), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. februar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

  Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler (Bindingsperiode og opsigelsesvarsel i løbende forbrugerkontrakter) (L 97):

 

”Hvilke virksomheder vil blive undtaget, hvis bagatel-grænsen ændres til 1.000 kr.?”

 

Svar:

 

Lovforslagets § 1, nr. 1 (forbrugeraftalelovens § 25, stk. 2, 2. pkt.), indebærer, at aftaler om løbende levering af varer eller tjenesteydelser til en samlet pris af ikke over 2.000 kr. ikke omfattes af den forslåede generelle regel om længste bindingsperiode og opsigelsesvarsel, hvis den samlede betaling i henhold til aftalen skal erlægges senest 14 dage efter aftalens indgåelse, og alle de af aftalen omfattede varer eller tjenesteydelser skal leveres senest et år efter aftalens indgåelse.

 

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslaget, vil enhver løbende forbrugerkontrakt, som er omfattet af § 25, stk. 2, 2. pkt., være undtaget fra hovedreglen i forslaget til forbrugeraftalelovens § 25, stk. 1. Det vil gælde, uanset hvilken type virksomhed der er tale om.

 

Det samme ville være tilfældet, hvis bagatelgrænsen var foreslået fastsat til et lavere beløb, f.eks. 1.000 kr. (eller 800 kr., jf. besvarelsen af spørgs­mål nr. 13 vedrørende lovforslaget), idet bestemmelsen ikke angår bestemte former for virksomhed. Justitsministeriet er ikke nærmere bekendt med, hvilke virksomheder der typisk udbyder aftaler om løbende levering af varer eller tjenesteydelser til en samlet pris af ikke over 1.000 kr. (eller 800 kr.).