Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09
L 109
Offentligt
Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 2. april 2009 stillet følgende spørgsmål nr.11 (L 109), bilag 5, som hermed besvares.
21. April 2009J.nr. 08-20-0022 / 2008-0004175
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. april 2009 fra AErådet vedr. athver 7. indvandrer lever i fattigdom, jf. L 109 - bilag 5.”
Den 1. april offentliggjorde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet) en analy-se, der konkluderer, at der er en skæv indkomstfordeling mellem indvandrere ogdanskere. Analysen tillægger regeringens beskæftigelsesfremmende politik ansva-ret herfor.Analysen hviler på et metodevalg, der fortjener kritiske bemærkninger. Først ogfremmest anvendelsen af begrebet fattigdom. Det er vigtigt at slå fast, at analysenikke beskæftiger sig med fattige i absolut forstand, og som man normalt forstår fat-tigdom. I stedet er der tale om relativ fattigdom, hvor fattigdom sættes i forhold tildet leveniveau, andre mennesker i det samme land har. Det ville således være mereretvisende at anvende begrebet relativ lav indkomst.Hertil skal regeringen bemærke, at Danmark er et af de lande inden for OECD, derhar den mest lige indkomstfordeling.Set i forhold til skiftende konjunkturer giver begrebet ”fattigdom” målt relativtendvidere nogle påfaldende konklusioner. Hvis nogle får en højere indkomst, foreksempel hvis de går fra at være arbejdsløse til at få et arbejde, så stiger grænsenfor, hvornår man er relativ fattig – og det kan betyde, at flere ifølge denne definiti-on bliver klassificeret som fattige, selv om deres forhold er uændrede. Når Dan-mark således i de seneste år har haft økonomisk vækst med stigende beskæftigelse,så betyder det med denne definition stigende ulighed. Det omvendte sker ved øko-nomisk lavvækst. Den gør os fattigere med faldende ulighed til følge.Det er regeringens politik, at flest mulige skal uddanne sig. Det giver flere på SUog dermed ulighed. Det er også regeringens politik, at det skal kunne betale sig atarbejde. Det kan på kort sigt isoleret set også giver højere ulighed, fordi flere anta-ges at komme hurtigere i arbejde med stigende ”fattigdomsgrænse” til følge. Menpå længere sigt er begge ting med til at gøre os alle rigere og mindske lavind-komstproblemer og social udstødelse, hvilket er afgørende for regeringen.
Det er indlysende, at tiltag, der har til hensigt at løse et samspilsproblem i kontant-hjælpssystemet – et problem der indebærer lavere beskæftigelsesfrekvens - for-trinsvis vil omfatte personer, for hvem det ikke kan betale sig at arbejde. Hvis desamspilsramte fortrinsvis er indvandrere, er det evident, at indvandrere nødvendig-vis er overrepræsenterede, men det er jo ikke fordi, de er indvandrere. Derfor finderjeg AErådets kritik af, at indvandrere er overrepræsenteret, for uberettiget.De seneste tal fra Integrationsministeriet fortæller, at der i 2004 var ca. 94.000 ny-danskere fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse. I 2008 var tallet steget til ca.120.000 nydanskere, når der korrigeres for den demografiske udvikling. Dermed erbeskæftigelsen steget med ca. 26.000 nydanskere fra 2004 til 2008.Det er regeringens opfattelse, at dette ikke mindst har bund i en vellykket integrati-ons- og beskæftigelsespolitik, hvori også indgår, at det skal kunne betale sig at ar-bejde. Heri indgår introduktionsydelsen, starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 300timers reglen.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
2
