Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 11. marts 2009
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 6. marts 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 4 (af L 117).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sara Cecik (SF)
Â
â€Vil ministeren redegøre for, hvilke typer af personsager pÃ¥ det sociale omrÃ¥de ministeren forventer med fordel kan behandles i kommunalbestyrelsen og med hvilken begrundelse?â€
Svar:
Den foreslåede ophævelse af retssikkerhedslovens § 17, hvorved det gældende forbud mod, at den samlede kommunalbestyrelse kan behandle sager om hjælp til enkeltpersoner ophæves, indebærer, at retstilstanden på det sociale område bringes i overensstemmelse med det kommunale styrelsessystem i øvrigt, således at ingen sag er undtaget kommunalbestyrelsens kompetence.
Den samlede kommunalbestyrelse får dermed, som det lokale folkevalgte organ og kommunens øverste organ, bedre mulighed for at udøve kommunalbestyrelsens overordnede ansvar for hele kommunens virksomhed.
Forslaget indebærer alene, at det ikke er udelukket, at kommunalbestyrelsen i konkrete tilfælde kan behandle enkeltsager på det sociale område, ligesom det er tilfældet på alle andre områder, herunder også på beskæftigelsesområdet, der ikke er omfattet af det gældende forbud i retssikkerhedslovens § 17.
Den foreslåede ændring har ikke sigte på en særlig type sager, men giver netop mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan behandle alle typer af sager. Samtlige medlemmer vil på den måde have mulighed for at få en bedre føling med overholdelse af lovgivningen i kommunen, hvilket dermed kan medvirke til hurtigere iværksættelse af relevante generelle initiativer i kommunen.
Karen Jespersen