L 119 Forslag til lov om betalingstjenester.

Af: Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 28-01-2009
1. behandlet / henvist til udvalg 26-02-2009
Betænkning afgivet 30-04-2009
2. behandlet/direkte til 3. behandling 07-05-2009
3. behandlet, vedtaget 14-05-2009
Ministerområde:
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Resumé:
Formålet med loven er at fastsætte ensartede regler for alle betalingstjenester. Loven øger forbrugerbeskyttelsesniveauet på flere områder.
For at gøre det lettere for kunderne at sammenligne udbudte betalingstjenester stiller loven en række oplysningskrav forud for udførelsen af en betalingstjeneste. Det er fortsat udbydere af betalingsinstrumenter, der som udgangspunkt kommer til at hæfte for uberettiget brug af f.eks. et betalingskort.
Med loven implementeres samtidig et EU-direktiv, der skal sikre ensartede regler for betalingstjenester i EU.
Med loven skal man for at kunne udføre betalingstjenester som udgangspunkt have tilladelse som pengeinstitut eller udsteder af elektroniske penge eller have tilladelse som betalingsinstitut. Loven viderefører dankortforligets gebyrregler.
Afstemning:
Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 114 stemmer.