ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

31. marts 2009

 

 

Besvarelse af spørgsmål 4 ad L119 stillet af Erhvervsudvalget den 9. marts 2009.    

 

 

Spørgsmål 4:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. marts 2009 fra Energi- og Olieforum, jf. L 119 bilag 6.

 

Svar:

Energi- og Olieforum ønsker, at der med forslaget til lov om betalingstjenester sker en ændring af definitionen af fysisk handel.

 

Den gældende definition på fysisk handel kræver, at såvel betaler som betalingsmodtager skal være fysisk til stede ved anvendelsen af et betalingsmiddel. Dette betyder, at brugen af Dankort i ubetjente betalingsautomater i dag defineres som ikke-fysisk handel og derfor falder uden for abonnementsordningen. Der kan således opkræves et særskilt gebyr for disse betalingstransaktioner.

 

Den i lov om betalingstjenester foreslåede §80 er imidlertid en uændret videreførsel af betalingsmiddellovens §14, der er udformet på baggrund af Dankortforliget.

-

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk