Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold 2008-09
L 128
Offentligt
673573_0001.png
STATSMINISTERIETDato: 15. april 2009
Statsminister Lars Løkke Rasmussens svar på spørgsmål nr. 7 (L 128) stillet af Udval-get vedrørende Grønlandske Forhold. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra SørenEspersen (DF).
Spørgsmål 7:Mener regeringen, at bloktilskuddet til Grønland har været en sovepude for GrønlandsHjemmestyre?Svar:Som det var tilsigtet med hjemmestyreloven, har statens tilskud været med til at givehjemmestyret mulighed for at overtage en række sagsområder og hermed give hjem-mestyreordningen et reelt omfang og indhold.
Statens tilskud til Grønland spiller fortsat en væsentlig rolle i den grønlandske økono-mi. Men siden hjemmestyrets indførelse er statens overførsler til Grønland faldet fra atudgøre 40 pct. af Grønlands disponible indkomster i 1980 til at udgøre 25 pct. i 2005,jf. Selvstyrekommissionens betænkning. Tilsvarende dækker den grønlandske produk-tion i dag 75 pct. af indkomstgrundlaget mod 60 pct. i 1980.
Frem for at tale om en sovepude er Grønland således blevet mindre afhængig af statensoverførsler og mere selvbærende. Hvilket også er Selvstyrekommissionens konklusion.