|
|
|
|
J.nr. BLS-101-00875 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 19 til L 135 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål      
Ministeren bedes kommentere notatet af 18. marts 2009 fra KL, jf. L 135 ‑ bilag 8.
Svar
Da notatet er opstillet i punktform har jeg tilladt mig at kommentere punkterne fortløbende.
1. Jeg har såvel i fremsættelsestalen til L 135 som i lovforslagets bemærkninger pointeret, at L 135 ikke er en kritik af kommunernes ekspropriationspraksis. Der er fra regeringens side tale om et ønske om at styrke den private ejendomsret.
2. Der kan planlægges for såvel boligkvarterer som skoler, institutioner og lignende i en lokalplan, og derfor er der ingen kommuner, der kommer i klemme med dette lovforslag.
3. Reglerne omkring erstatning berøres ikke i dette lovforslag. Erstatningsspørgsmål sorterer under Skatteministeriet.
4. Som bekendt er lige behandling ikke altid i sig selv en garant for en saglig beslutning. Jeg mener således ikke, at en differentieret prisfastsættelse ved ekspropriation til realisering af en lokalplan nødvendigvis er af det onde.
5. Det kan ikke udelukkes, at det planlægningsmæssige arbejde vil kræve en mere proaktiv holdning til byudvikling hos kommunerne. Skulle det vise sig nødvendigt at overveje nye eller justering af eksisterende redskaber, er jeg naturligvis altid åben for drøftelse heraf. For så vidt angår erstatningens fastsættelse mv. skal jeg henvise til mit svar til pkt. 3.
6. Muligheden for at indgå ekspropriationslignende aftaler er ikke afgrænset til kommuneplaner. Det er også muligt til realisering af lokalplaner. Se i øvrigt besvarelsen af spørgsmål 6, hvortil jeg har indhentet en udtalelse fra Skatteministeriet.
7. Langsigtet planlægning foregår i kommuneplanen, og det instrument ændres der ikke på med vedtagelsen af L 135.