J.nr. BLS-101-00875

 

Den 8. april 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 4 L 135 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål      

Vil ministeren på baggrund af den seneste afgørelse fra Naturklagenævnet, jf. L 135 - bilag 3 og NKN-32-00031 SNI af 4. februar 2009 vedrørende Skejby Sygehus udvidelse, redegøre for, hvorvidt den af nævnet enstemmigt stadfæstede ekspropriationsafgørelse fra Århus Kommune kunne have afventet udarbejdelse af en lokalplan uden ulempe for eller forsinkelse af projektets udførelse, og vil ministeren samtidig oplyse, hvorvidt det i afgørelsen angivne byudviklingsformål kunne være varetaget af de private grundejere, sagen angår?

 

Svar

Nu er det sådan, at en del af den undersøgelse, som Naturklagenævnet foretager af en kommunes beslutning om at ekspropriere efter planloven, angår ekspropriationens nødvendighed vurderet i forhold til det plangrundlag, der eksproprieres på grundlag af og til realisering af. Ekspropriationens nødvendighed rummer flere elementer, men ét af dem er, om det er nødvendigt at foretage ekspropriationen på grundlag af en kommuneplan eller om det vil være byplanmæssig forsvarligt at afvente udarbejdelsen af en lokalplan.

 

I Naturklagenævnets afgørelse vedrørende udvidelsen af Skejby Sygehus har nævnet udtrykkeligt overvejet, om ekspropriationen kunne have afventet udarbejdelsen af en lokalplan, men nævnet har i den sammenhæng fundet, at der var konkrete forhold, som gjorde det hensigtsmæssigt at foretage ekspropriationen på grundlag af kommuneplanen. Denne vurdering hverken kan eller vil jeg som minister kommentere, da jeg respekterer nævnets uvildighed og afgørelser.

 

I planlægningen anvendes ofte en sondring mellem offentlige og private formål, men hermed er der ikke taget stilling til de konkrete ejerformer for udførelsen af de pågældende aktiviteter. En privat grundejer kan derfor principielt set stå for realisering af offentlige formål, når det konkrete projekt tillader/forudsætter det.

 

Hvorvidt grundejerne i den konkrete sag kunne have realiseret de omtalte forhold, har jeg ikke mulighed for at vurdere, da jeg ikke kender den konkrete sag. Samtidig udgør svaret på dette spørgsmål en del af Naturklagenævnets vurdering, som jeg hverken kan eller vil kommentere.