J.nr. BLS-101-00875

 

Den 8. april 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 5 L 135 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål      

Kan ministeren redegøre for tilfælde, hvor erstatningen ved ekspropriationer til byudviklingsformål ikke er fastsat i henhold til Grundlovens bestemmelser om fuldstændig erstatning?

 

Svar                                                                                                               

Lovforslaget berører ikke spørgsmålet om erstatningsfastsættelsen, da dette ikke reguleres i planloven. For kompetencefordelingen mellem Naturklagenævnet og Taksationsmyndighederne kan jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 3.

 

Som en generel besvarelse af spørgsmålet vil jeg dog gerne sige, at fuldstændig erstatning ikke er en absolut, men netop en dynamisk størrelse, som sikrer, at samfundsudviklingen afspejles i erstatningsfastsættelsen. Derfor anses det også for at være i strid med grundlovens krav om fuldstændig erstatning at fastsætte grænser for udmålingen heraf.

 

Principperne, der i dag anvendes for udmålingen af erstatning i forbindelse med ekspropriation af fast ejendom, er udviklet gennem Taksationsmyndighedernes og domstolenes praksis. Udgangspunktet for erstatningen er salgsprisen for lignende ejendomme, hvilket som bekendt er afhængig af markedet på det pågældende tidspunkt.

 

Svaret på spørgsmålet er derfor, at jeg ikke er bekendt med tilfælde, hvor der ikke er ydet fuldstændig erstatning, således som grundlovens § 73 fordrer.