Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
L 152
Offentligt
669084_0001.png
669084_0002.png
669084_0003.png
J.nr. 706-00062Den 16. april 2009

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 6 (L 152) stillet af Folketingets

Miljø- og Planlægningsudvalg.

Spørgsmål 6

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. marts 2009 fra Affald-danmark, jf. MPU L 152 - bilag 8.

Svar

Kommunale genanvendelsesanlægEt af hovedelementerne i lovforslaget er en liberalisering af det genanven-delige erhvervsaffald. Det betyder, at virksomheder, der producerer genan-vendeligt erhvervsaffald fremover får frit valg mellem anlæg, der behandlergenanvendeligt erhvervsaffald.I forbindelse med de politiske forhandlinger om aftalen bag lovforslaget blevdet besluttet, at de eksisterende kommunale genanvendelsesanlæg fortsatskal have mulighed for at genanvende erhvervsaffald, når de har ledig ka-pacitet. Nye kommunale genanvendelsesanlæg må kun behandle hushold-ningsaffald.Der er ikke stillet krav om selskabsgørelse af de kommunale genanvendel-sesanlæg, idet det ikke vurderes at være hensigtsmæssigt at selskabsgøredele af et genanvendelsesanlæg.For alligevel at sikre konkurrencen mellem kommunale og private genan-vendelsesanlæg følger det af lovforslaget:at kommunale anlæg skal fastsætte prisen for behandling af er-hvervsaffaldet på markedsvilkårat kommunalbestyrelserne skal sikre en fuldstændig regnskabs-mæssig adskillelse og selvstændige regnskaber for den del af an-læggets drift, der hører til erhvervsaffaldet og den del, der hører tilden gebyrfinansierede delat der vil blive ført et opsøgende, gebyrfinansieret tilsyn med dekommunale anlæg
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
De kommende regler om de kommunale genanvendelsesanlæg vil bliveudarbejdet efter drøftelse med Konkurrencestyrelsen for at sikre overens-stemmelse med konkurrencelovgivningen.BenchmarkingBenchmarking af affaldsforbrændingsanlæg skaber fokus på omkostninger-ne på det enkelte anlæg. Det har samlet set betydning for den samfunds-økonomiske effektivitet af forbrændings- og deponeringssektoren. Samtidigtilvejebringes der løbende et datagrundlag, der bl.a. kan være udgangs-punkt for beslutninger om, hvordan forbrændingssektoren skal organiseres.Det er vurderingen, at benchmark er relevant, uanset fremtidig organiseringog der er mange eksempler på benchmark i sektorer, som ikke er underlagthvile-i-sig selv.Udgangspunktet er, at benchmarkingen er simpel og fokuserer på enkleøkonomiske, tekniske og miljømæssige hovedtal for deponerings- og for-brændingsanlæggene.Da anlæggene er underlagt forskellig regulering, er det hensigtsmæssigt atfå et samlet økonomisk overblik over både konventionel forbrænding ogandre, som ikke er omfattet af hvile-i-sig-selv. Sidstnævnte anlæg skal ikkeaflevere så detaljerede data som de anlæg, som er underlagt hvile-i-sig-selvregulering.Deponeringsanlæg, der nedlukkes jf. deponeringsdirektivet, indgår naturlig-vis ikke i benchmark. Specialdepoter, som ikke er omfattet af hvile-i-sig-selvprincippet er ligeledes undtaget fra benchmark.AffaldsdatamodellenDer har længe været brug for at effektivisere og forenkle indsamlingen afdata om affald. Lovforslaget lægger op til ét landsdækkende system – ogdet er der generel opbakning til.Målet med affaldsdatasystemet er at skabe et indberetningssystem, som erlet at anvende og som opfylder myndigheders, virksomheders og andreaktørers behov for affaldsdata af en tilstrækkelig kvalitet. Det er vigtigt, atudviklingen for de forskellige affaldsfraktioner kan følges både nationalt ogpå virksomhedsniveau.Data skal således bruges til:De enkelte virksomheder skal kunne trække egne data ud afsystemet for at dokumentere virksomhedens affaldsproduktion ogmiljøbelastning, f.eks. i forbindelse med grønne regnskaber.Kommunerne skal anvende data til affaldsplanlægning og til at føreet ordentligt tilsyn med affaldsbehandlerne. Dette kræver, at detalje-ringsniveauet for affaldsfraktioner skal være tilstrækkelig højt. Detbetyder, at de bliver nødt til at vide, hvilket affald en virksomhed harproduceret.Data skal kunne anvendes til at overholde Danmarks rapporterings-forpligtelse for affaldsstatistik over for EU.
2
Affaldsdatasystemet skal være fleksibelt, så nye krav til data løbende kanindarbejdes uden væsentlige omkostninger. I det nye system skal der væreet rimeligt forhold mellem de ressourcer, der anvendes til indberetningen ogbehovet for data. Endelig skal der være sammenhæng til de definitioner,som findes i EU-reglerne, f.eks. i forbindelse med import og eksport af af-fald. Det betyder, at det er mest hensigtsmæssigt, at anvende de termer foraffaldsdata (EAK-koder) som også EU anvender og som aktørerne alleredeanvender bl.a. ved import og eksport af affald (jf. Transportforordningen).Ved opbygningen af affaldsdatasystemet, bliver der naturligvis taget hensyntil brugervenligheden, således at opbygningen gør det let for den, som ind-beretter affald, at finde de relevante EAK-koder som modtages. Systemetopbygges derfor, så de EAK-koder, som den enkelte indberetter anvendermest, ”popper op” i systemet. Langt de fleste virksomheder kender godt deEAK-koder på det affald, de modtager, og de skal derfor ikke finde nye ko-der hver gang. Virksomhederne vil kunne overføre data direkte i ind syste-met elektronisk.Den konkrete udmøntning af lovforslaget vil dels ske i forbindelse med be-kendtgørelsesarbejdet, og dels i forbindelse med udviklingen af affaldsda-tamodellen, som inddrager alle relevante aktører løbende.Affaldsdatasystemet skal som nævnt anvendes til kommunernes tilsyn.Dette indebærer ligeledes tilsyn med hvor en given affaldsproducent harfået forbrændt eller deponeret sit affald. Det nye affaldsdatasystem tagerhøjde for dette. I den sammenhæng er det ikke relevant, hvilken transportørder anvendes. Dette er kun relevant i forbindelse med at indsamlerne afkildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald overtager ansvaret for, hvordanaffaldet behandles. Affaldsdatasystemet indeholder ligeledes informationerom, hvilken type affald som er behandlet.Proces for reformDen politiske hovedaftale fra 2007 danner grundlag for lovforslaget om or-ganisering af affaldssektoren. Det blev aftalt, at de nærmere politiske drøf-telser af forbrændings- og deponeringsområdet afventede, at affaldsdirekti-vet blev vedtaget. Det blev vedtaget i november 2008, som jeg har meddeltaftaleparterne og forhandlingerne forventes at begynde i efteråret 2009.Dette lovforslag indebærer væsentlige administrative lettelser for både virk-somheder og kommuner. Der sker således en effektivisering af affaldssek-toren på de punkter, der var bred enighed om blandt interessenterne. Påden baggrund er jeg både overrasket og helt uenig i forslaget om at udsættebehandlingen og vedtagelse af lovforslaget.
3