Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
L 181
Offentligt
KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET
MINISTEREN
Folketingets Energipolitiske UdvalgChristiansborg1240 København K
DatoJ. nr.
14. maj 2009
Energipolitisk Udvalg har i brev af 12. maj 2009 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 181, somjeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 58:
”Europa-Kommissionens Joint Research Center (JRC) påpeger i rapporten "Biofuels in the EuropeanContext: Facts and Uncertainties" fra januar 2008, at det er umuligt med sikkerhed kan siges, at EU’sprogram for biobrændstoffer vil have en positiv effekt på udledningen af klimagasser. Kan ministerenredegøre for JRC’s konklusion?”
Svar:
Det er korrekt, at JRC i den omtalte rapport sammenfattende konkluderer, at det på grund af usikker-hederne vedrørende de indirekte virkninger ved gennemførelsen af EU’s daværende program for bio-brændsler, ikke kan siges med sikkerhed, at programmet samlet set vil medføre en reduktion af de sam-lede udledninger af drivhusgasser.De indirekte effekter skyldes, at anvendelsen af råmateriale til biobrændsler giver anledning til øget im-port af planteolie i EU, som indirekte kan give anledning til afskovning, opdyrkning af marginaljordemv.Rapportens konklusion er blandt andet baseret på, at anvendelsen af biobrændsler i EU i 2020 vil udgø-re 10 pct. af det samlede forbrug af brændsler til transportformål. Dette svarer til, at anvendelsen af bio-diesel i EU i 2020 vil svare til 19 pct. af den globale produktion af vegetabilske olier. Denne forudsæt-ning er ikke længere gældende, idet VE-direktivet ikke fastlægger, at målsætningen om 10 pct. VE i2020 skal opfyldes ved biobrændsler, men åbner for at andre former for vedvarende energi kan inddra-ges. Det kan derfor forventes, at der vil udvikle sig et mere differentieret forsyningsbillede, hvor bio-brændsler samlet set indgår med mindre vægt end antaget i JRC’s rapport. Herunder kan det også for-ventes, at 2. generations biobrændstoffer frem til 2020 kan spille en vigtig rolle.Det betyder, at også at presset på den eksisterende produktion af fødevarer og planteolier vil være min-dre, og dermed vil mulighederne for at inddæmme de indirekte effekter være tilsvarende større.Jeg er dog enig i, at de indirekte effekter skaber en usikkerhed om CO2-virkningerne af anvendelsen afbiobrændstoffer. Det er derfor meget tilfredsstillende, at EU-Kommissionen, som nævnt i min besvarel-se af spørgsmål 12 til L 181, efter dansk ønske inden udgangen af 2010 skal fremlægge en rapport forKLIMA- OG ENERGIMINISTERIETStormgade 2-61470 København KTlf33 92 28 00Fax 33 92 28 01E-mail: [email protected]www.kemin.dk
Parlamentet og Rådet, der vurderer virkningerne af de indirekte ændringer i arealanvendelsen på ud-ledningerne af drivhusgasser, og foreslå måder hvorpå disse virkninger kan minimeres. Rapporten kanendvidere ledsages af en konkret metode til indregningen af de indirekte virkninger i fortrængningskra-vet i bæredygtighedskriterierne, således at disse også afspejler de indirekte virkninger. Dette vil skabestørre sikkerhed om de positive virkninger ved anvendelsen af biobrændstoffer.
Med venlig hilsen
Connie Hedegaard