Skatteudvalget 2008-09
L 200
Offentligt
685236_0001.png
685236_0002.png
685236_0003.png
J.nr. 2009-321-0013Dato: 15. maj 2009
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 200 - Forslag til Lov om ændring af pensionsskatteloven og lov om æn-dring af forskellige skattelove. (Loft for indbetalinger til rateordninger ogophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- ogkapitalpensioner samt forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapi-talpensionsordninger m.v.).Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 6. maj 2009. Spørgsmålet erstillet efter ønske af Nick Hækkerup.
Kristian Jensen/ Thomas Larsen

Spørgsmål:

Kan ministeren redegøre for beregningen i bemærkningerne til L200, der viser, at provenu-et fra stigende kapitalskatter udgør 900 mio. kr., når det samtidigt fremgår af bemærknin-gerne, at de samlede pensionsudbetalinger forventes at nedbringes med 9 mia. kr. årligt, ogat for hver mia. kr. pensionsopsparingen mindskes som følge af fremrykningen af beskat-ningen, skønnes der umiddelbart at blive tale om et varigt merprovenu på knap 10 mio. kr.?

Svar:

Indførelse af loft over indbetalinger til ratepensioner på over 100.000 kr. årligt, skønnes atomfatte ca. 80.000 personer, hvis ratepensionsindbetalinger mv. skønnes at blive reduceretmed ca. 16 mia. kr. årligt. Det antages, at 45 pct. af den samlede reduktion, svarende til ca.7 mia. kr. vil gå til andre pensionsindbetalinger, som ikke er omfattet af loftet, eller vil bli-ve indskudt på ratepensioner mv. over flere år. Dermed reduceres de samlede pensionsind-betalinger med knap 9 mia. kr. årligt. Efter skat frigøres ca. 4,2 mia. kr. til opsparing i friemidler (skattebetalingen udgør ca. 4,6 mia. kr. ved en skattesats på ca. 52 pct.).I beregningsgennemgangen nedenfor er det generelt antaget, at det årlige afkast før skat erpå ca. 6 pct., som beskattes med i gennemsnit ca. 38 pct. for opsparing i frie midler.Provenuet af stigende kapitalskatter er i det første år (2010) beregnet som de ca. 4,2 mia.kr. som frigøres fra pensionsformuen efter skat ganget med det forventede afkast, korrigeretfor forskellen i skattebetalingen af opsparing i frie midler (ca. 38 pct.) og PAL skattesatsenpå 15 pct. (4,2 mia. kr.*(0,06*(0,38-0,15))). Det giver ca. 50 mio. kr. i merprovenu det før-ste år. Beholdningen af frie midler er således forøget ultimo 2010 med ca. 4,3 mia. kr. (4,2mia.kr. *(1+0,06*(1-0,38)))Næste år (2011) forøges den frie formue med nye ca. 4,1 mia. kr. som tillægges formuefor-øgelsen fra 2010 på 4,3 mia. kr. som samlet ganges med det forventede afkast, korrigeretfor forskellen i skattebetalingen af opsparing i frie midler (ca. 38 pct.) og PAL skattesatsenpå 15 pct. ((4,3 + 4,1 mia. kr.)*(0,06*(0,38-0,15))). Det giver et merprovenu på ca. 100mio. kr. i 2011. Således aggregeres formuen i frie midler indtil år 2033, hvorefter den årligeformueforøgelse ventes, at gå i 0, idet skattefremrykningen er aftrappet, og den samledeøgede formue er stabiliseret på et langsigtet niveau på ca. 90 mia. kr. efter skat. På sigtkommer der således ca. 90 mia. kr. mere i fri formue efter skat, mens pensionsformuen til-svarende er faldet med 90 mia. kr. efter skat, hvilket medfører et varigt merprovenu på ca.900 mio. kr.Således stemmer det overens med forklaringen i bemærkningerne til L 200 ”Forslag til lovom ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove”, atfor hver mia. kr. som pensionsformuen forventes at mindskes årligt, medfører det et varigtmerprovenu på 10 mio. kr. efter skat.Efter år 2033 hvor skattefremrykningen er aftrappet, og den forøgede formue i frie midlerhar stabiliseret sig på et fast niveau, udgør det årlige merprovenu fra stigende kapitalskatterca. 1.250 mio. kr.Den varige virkning er et tilbagediskonteret vægtet gennemsnit af de årlige provenuer. Tilberegning af den varige virkning er der inkorporeret et årligt merprovenu på ca. 1.250 mio.kr. frem til år 2121, og merprovenuerne i de enkelte år er tilbagediskonteret med en mer-realrentesats på 1,88 pct., svarende til den sats som forudsættes i regeringens 2015- plan.Side 2
Under disse forudsætninger beregnes nutidsværdien af alle fremtidige årlige merprovenuertil ca. 900 mio. kr. i varigt provenu.
Side 3