Skatteudvalget 2008-09
L 202
Offentligt
J.nr. 2009-511-0038Dato: 13. maj 2009
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 202 - Forslag til Lov omændring af aktieavancebeskatningsloven og for-skellige andre love. (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatningm.v.).Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 3. maj 2009. Spørgsmålet er stilletefter ønske af Anders Samuelsen (LA).
Kristian Jensen/ Lise Bo Nielsen
Spørgsmål 1:
Kan ministeren bekræfte, at der efter den foreslåede overgangsregel om indførelse af lagerbe-skatning for børsnoterede aktier vil ske beskatning af fiktivt opgjorte avancer, jf. følgende ek-sempel: Aktierne er oprindeligt anskaffet for 500.000 kr. Pr. 31. december 2009 er aktiernef.eks. på grund af finanskrisen faldet i værdi til 200.000 kr. Hvis de siden hen stiger til 400.000kr. medfører forslaget, at der skal ske beskatning af en fiktiv avance på 200.000 kr., uanset atder i forhold til den oprindelige egentlige anskaffelsessum på 500.000 kr. ikke er udløst en ge-vinst, men reelt er tale om et tab? Finder ministeren denne beskatning rimelig og retfærdig, oghvad er begrundelsen for, at der i den pågældende situation skal ske beskatning af en fiktivavance, og hvordan harmonerer en sådan beskatning med generelle skatteretlige principper?
Svar:
Lovforslaget er en del af forårspakke 2.0, hvor der er store personskattelettelser. Der sker såle-des bl.a. en afskaffelse af mellemskatten og en nedsættelse af topskatten. Disse personskattelet-telser skal finansieres. Erhvervslivets medfinansiering i dette lovforslag skal således ses i lysetaf de fordele, som danske virksomheder får som følge af lavere marginalskatter.Jeg kan bekræfte, at hvis et selskab ved begyndelsen af sit indkomstår 2010 har porteføljeaktierejet i mere end 3 år, anvendes handelsværdien på dette tidspunkt ved beskatning af fortjenesteog tab efter de nye regler. Fortjeneste og tab, som ville være skattefri/ikke fradragsberettiget,hvis aktierne var solgt på dette tidspunkt, medregnes således heller ikke ved indkomstopgørel-sen efter de nye regler. Aktier med potentielle tab og gevinster behandles således ens.Dette medfører, at hvis aktierne i et børsnoteret selskab oprindeligt er anskaffet for 500.000 kr.,vil den fremtidige beskatning ske i forhold til handelsværdien den 1. januar 2010 (kalenderårs-regnskab). Hvis handelsværdien den 1. januar 2010 er 200.000 kr. og værdien den 31. decem-ber 2010 er 400.000 kr., så vil der ske beskatning af værdiforøgelsen på 200.000 kr. Hvis han-delsværdien den 1. januar 2010 er 800.000 kr. og værdien den 31. december 2010 er 600.000kr., så vil tabet på 200.000 kr. kunne fratrækkes i den skattepligtige indkomst.Ved udformningen af overgangsreglen er der lagt vægt på en symmetrisk behandling af gevinstog tab.
Side 2