Spørgsmål 28:

Skatteministeren bedes bekræfte, at overgangsreglen i lovforslagets § 22, stk. 9, for porte-føljeaktier virker således på grund af gennemsnitsreglen:Selskabet S har kalenderårsregnskab Selskabet ejer ultimo 2009 følgende aktier i det børs-noterede selskab A: 1000 aktier anskaffet i 2006 for 300 kr. pr. aktie 1000 aktier anskaffet i2009 for 100 kr. pr. aktie. Skattemæssig anskaffelsessum efter gennemsnitsmetoden er 200.Hvis børskursen den 2.1.2010 er 120 har de to aktieposter følgende indgangsværdi:De 1.000 aktier anskaffet i 2006: 120 kr. pr. aktie (børskursen pr 2.1.2010) De 1.000 aktieranskaffet i 2008: 200 kr. pr aktie (skattemæssig anskaffelsessum efter gennemsnitsmeto-den). Ved salg f.eks. 1.2.2010 af alle de 2000 aktier til dagens børskurs f.eks. 130:Skattemæssig gevinst på de 1.000 aktier, der er anskaffet i 2006 for 200 kr. pr. aktie: 30 kr.pr. aktie. Skattemæssigt tab på de aktier, der er købt i 2009 til 100 kr. pr. aktie: 70 kr. pr.aktie. Tabet kan fratrækkes i anden indkomst f.eks. renteindtægter. Virker det ikke mærke-ligt, at de aktier, hvorpå der er et tab, fremkommer en skattepligtig gevinst, og på de aktier,hvorpå der er en gevinst, fremkommer et skattemæssigt tab, der endog er fradragsberettigeti anden indkomst, f.eks. renteindtægter?

Svar:

Jeg kan bekræfte, at den foreslåede overgangsregel i det opstillede eksempel fører til, at densamlede indgangsværdi for aktierne er 320.000 kr. Ved salget af disse aktier for 260.000 kr.konstateres et tab på 60.000 kr. Hvis selskabet S anvender lagerprincippet, vil tabet kunnemodregnes i anden indkomst. Hvis selskabet S anvender realisationsprincippet, vil tabetkunne modregnes i følgende års gevinster på realisationsbeskattede aktier.Det er en konsekvens af anvendelsen af gennemsnitsmetoden, at fortjeneste og tab ikke be-regnes på baggrund af den faktiske anskaffelsessum.