J.nr. 2009-231-0022Dato: 18. maj 2009

TilFolketinget - Skatteudvalget

L 207 - Forslag til Lov om Forslag til lov om afgift af elektricitet og for-skellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenesenergiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvar-me, afgift på smøreolie mv. og forhøjelse af affaldsafgiften).Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 43 af 15. maj 2009. Spørgsmålet er stil-let efter ønske af Klaus Hækkerup (S).

Kristian Jensen/ Lene Skov Henningsen

Spørgsmål:

Det bedes forklaret, hvordan regeringen, når den indekserer en afgift fra f.eks. 2010, regnerden provenumæssige nutidsværdi ud.

Svar:

Beregning af den provenumæssige nutidsværdi af en indeksering af en afgift følger de me-toder, der blev anvendt af Skattekommissionen.Skattekommissionen opgør provenuvirkningerne før ændret adfærd og med visse forudsæt-ninger om inflation, vækst og rente:Den forudsatte rente er 5,75 pct. p.a.Væksten i BNP er 3,8 pct. p.a.Inflationen er 1,8 pct. p.a.

Udgangspunktet er fx, at en afgift giver et provenu på 100 mio. kr. i 2009, fx fordi der op-kræves en afgift på 1 kr. pr. stk. af et salg på 100 mio. stk.Uden indeksering kan det fx forventes, at grundlaget for afgiften stiger 1 pct. årligt. Udenindeksering vil indtægten derfor i 2010 blive 101 mio. kr., i 2011 på 102,01 mio. kr. og i2012 på 103,03 mio. kr. etc.Med indekseringen vil satsen i 2010 være steget fra 1 kr. pr. stk. til 1,018 kr. pr. stk. Veduændret mængde vil det da gælde, at provenuet i 2010 vil være 102,818 mio. kr. dvs. 1,818mio. kr. større. Nutidsværdien i 2009 af ekstra 1,818 mio. kr. i 2010 er 1,719 mio. kr.I 2011 vil satsen være yderligere 1,8 pct. højere, dvs. 1,036 kr. pr. stk., og provenuet da105,715 mio. kr. dvs. 3,705 mio. kr. højere. Nutidsværdien heraf er 3,313 mio. kr. etc.Sådan beregnes for årene i al fremtid.I følgende tabel er eksemplet vist.År20092010201120122013…2020…203620372038…2100….2200….23001.809,338325.179,5323.370,20,028Side 2

Uden indeksering100,000101,000102,010103,030104,060111,567130,821132,129133,450247,312668,933

Med indekseringMio. kr.100,000102,818105,715108,695111,758135,757211,771217,739223,8751253,98620.193,33

Forskel01,8183,7055,6647,69724,19080,95085,6190,4251.006,67419.524,4

Nutidsværdi af forskel01,7193,3134,7906,15513,07817,89217,89317,8716,2140,450

…2400Etc4.893,923Etc.5.236.467Etc.5.231.573Etc.0,002Etc.

Det ses af tabellen, at i dette eksempel vil den nominelle provenugevinst i årene vedbliven-de stige, og at den nominelle provenugevinst efterhånden vil være større end provenuet afafgiften før indekseringen. Det ses også, at de enkelte års bidrag til nutidsværdien vil stigeindtil et vist punkt. I eksemplet indtil 2037, hvorefter bidragene til nutidsværdien vil klingeaf.I eksemplet er nutidsværdien 1.380,437 mio. kr. Heraf bidrager årene 2010-2059 med734,381 mio. kr., 2060-2109 med yderligere 456,764 mio. kr., årene 2110-2159 med139,781 mio. kr., årene 2160-2209 med 37,061 mio. kr. og årene efter 2210 med 12,45 mio.kr.Som nævnt er det forudsat i beregningen, at mængderne ikke ændrer sig. Energiafgifterneer pålagt moms. Derfor stiger borgernes udgifter ved uændret mængde i 2010 ikke med1,818 mio. kr. men med dette beløb tillagt 25 pct. moms dvs. 2,273 mio. kr. Tilsvarende foralle årene herefter.Derfor stiger nutidsværdien af de ekstra udgifter for borgerne også med en faktor 1,25 til1.725,546 mio. kr.Forudsætningen om uændrede mængder ved højere afgifter kan måske være realistisk foren enkelt afgift, men de højere afgifter vil føre til, at andet forbrug skal reduceres før ellersiden.Øges husholdningernes forbrugsudgifter med 100 kr. for en enkelt vare, forudsættes det, athusholdningerne reducerer andet forbrug med andre 100 kr.Der er imidlertid også afgifter på andet forbrug. Det forudsættes i beregningerne, at disseafgifter udgør 24,5 pct. af forbrugssummen, derfor fortrænges andre afgifter for 24,5 kr.,når en punktafgift belaster husholdningerne med 100 kr.I de regneregler Skattekommissionen benyttede, forudsatte man yderligere, at afgifter, derbelaster erhvervenes forbrug af råvarer mv. i alt fortrængte skatter og afgifter mv. med 40pct.Endelig omregnede dette beløb efter tilbageløb til en evne til at finansiere indkomstskatte-lettelser med den forudsatte nettoafgiftsfaktor.De 1.380,437 mio. kr. i nutidsværdi på punktafgiftskontoen omregnes således til en slagsindkomstskatteækvivalent, idet her er forudsat, at der er tale om afgifter på erhverv.1. Nutidsværdi afgifter på punktafgiftskonto i faktorpriser2. Do med moms (i forbrugerpriser)3. Tilbageløb (fortrængning af andre skatter) 40 pct.4. Efter tilbageløb5. Omregnet til indkomstskat (der deles med 0,755)1.380,437 mio. kr.1.725,546 mio. kr.- 690,218 mio. kr.1.035,328 mio.kr.1.371,295 mio. kr.

Den omtalte indeksering i eksemplet kan således finansiere en nedsættelse af indkomstskat-ten, der ved uændret adfærd har en nutidsværdi på 1.371,295 mio. kr.En indkomstskattelettelse på 1,8786 pct. af nutidsværdien vil svare til, at indkomstskatten i2010 sættes ned med 25,76 mio. kr. i 2010-niveau.Side 3

Da grundlagene for indkomstskatten forudsættes at stige med BNP er det kun muligt atnedsætte indkomstskatten med 24,82 mio. kr. (25,76/1,038) i 2009-niveau.Der er således tale om en lang række mekaniske beregninger foretaget under en række for-udsætninger.