L 208 - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm., om ministeren kan redegøre for den beregning der er i kapitel 8 i ’Den almene boligsektors finansiering’ fra 2009 m.v., til indenrigs- og socialministeren

Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 5. maj 2009 føl-ger hermed indenrigs- og socialministerens endelige svar på spørgs-mål nr. 77 ad forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.,lov om leje af almene boliger, lov om friplejeboliger, lov om ejerlejlig-heder og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabs-skatteloven) (Styring og finansiering af den almene boligsektor)(L 208).

Spørgsmål nr. 77:Ministeren bedes redegøre for den beregning der er i kapitel 8 i ’Den almeneboligsektors finansiering’ fra 2009, hvor der er beregnet rådighedsbeløb forgrupper på overførselsindkomst, nemlig for en arbejdsløs og en pensionist,hvor beregningerne er lavet ud fra forudsætninger om huslejer mellem 4.000kr. og 7.400 kr. om måneden?

Svar:Tabel 8.2 i rapporten om den almene boligsektors finansiering, belyser effek-ten på nettohuslejen af boligstøttereglernes maksima for to forskellige hus-stande, der flytter ind i en nyopført almen familiebolig i enten Hovedstadsre-gionen eller provinsen i 1998 og 2006. Der er taget udgangspunkt i typiskehuslejer.Husstande, der er berørt af reglerne om loft over boligstøtte eller loft overhusleje, vil opleve, at der er fuld marginal egenbetaling for den del af husle-jen, der ligger over boligstøttereglernes maksimumsgrænser. Dette gælderf.eks. husstanden med to børn. Mens huslejen fra 1998 til 2006 i Hoved-stadsregionen stiger med 33,5 pct. til ca. 7.400 kr/md., stiger boligstøttenkun med 24,3 pct. For den pågældende husstandstype er nettolejen somfølge heraf steget i perioden. For en tilsvarende husstand, der flytter ind i ennybygget almen familiebolig i provinsen, stiger nettolejen og boligstøtten fra1998 til 2006 næsten lige meget. Problematikken vedrører en mindre andel

af det almene nybyggeri, idet anviste folkepensionister (boligydelsesmodta-gere i ældreboliger) er omfattet af særligt gunstige boligstøtteregler.Effekten af den foreslåede nedsættelse af startlejen for de samme hus-standstyper samt for en folkepensionist, der er anvist til en ældrebolig, er visti tabel 10.1 i rapporten.For husstande, der modtager boligstøtte, vil en huslejereduktion typisk med-føre lavere boligstøtte og dermed en stigning i rådighedsbeløbet, der er min-dre end den fulde huslejereduktion. For eksemplerne med de enlige dag-pengemodtagere samt for folkepensionisten i familieboligen i Hovedstadsre-gionen viser tabel 10.1 modsat, at en reduktion i huslejen ikke medfører enlavere boligstøtte, idet disse husstande er omfattet af boligstøttereglernesmaksimumsbestemmelser. Nedsættelsen af startlejen slår således fuldtigennem som en stigning i rådighedsbeløbet.