Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K		Dato             16. marts 2009 J. nr.         Â

Energipolitisk Udvalg har i brev af 27. februar 2009 stillet mig følgende spørgsmål til L 3, stillet efter ønske af Per Clausen (EL), som jeg hermed skal besvare.

 

 

Spørgsmål 20:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke økonomiske fordele og ekstra indtægter energiselskaberne har haft ved frivilligt at overgå fra den gamle regulering med omkostningsbestemte indtægtsrammer til den nye regulering med det indbyggede pris‑ og forrentningsloft og frigivelse af den bundne kapital?”

 

 

Svar:

Ved at tilslutte sig ELFOR-aftalen fra 2004 har selskaberne opnået rådighed over den tidligere ”bundne kapital”, der ikke kunne opgøres nøjagtigt, men blev skønnet til mindst 22 mia. kr. på daværende tidspunkt. Samtidig afgav selskaberne vederlagsfrit 400 kV-transmissionsnettet til staten. Værdien heraf er skønnet til ca. 5,5 mia. kr.

 

Et afgørende element i ELFOR-aftalen – og i den politiske aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne, der blev indgået samme dato – var, at der skulle indføres en ny og mere enkel prisregulering, der skulle sikre, at elnetprisen ikke steg som følge af ophævelsen af den bundne kapital.

 

Ved den nye prisregulering overgik selskaberne fra en indtægtsrammeregulering, der byggede på omkostningsdækning, til en ny regulering, der er bygget op om et indtægtsloft¸ svarende til indtægterne i 2004 regnet i faste priser, og et forrentningsloft på den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint. Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2005.

 

Før 2005 kunne selskaberne opnå en forrentning af den fri kapital (dvs. primært deres indskudskapital) svarende nogenlunde til den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint, samt en væsentligt lavere forrentning af den bundne kapital. Erfaringen viser, at selskaberne har brugt muligheden for at forøge deres forrentning i perioden efter 1. januar 2005.

 

Forrentningen i selskaberne er forøget efter den 1. januar 2005 via prisreguleringsmekanismen, der sikrer, at den samlede indtægtsramme forøges med et vejet prisindeks, effektiviseringsgevinster, herunder også bortfald af historiske omkostninger, samt aktivitetsudvidelser. Indtægtsrammen er en tilladt gennemsnitlig indtægt pr. transporteret kWh. Når elforbruget stiger, stiger transporten af el og dermed indtægterne tilsvarende, mens omkostningerne kun ændrer sig marginalt, da der typisk er ledig kapacitet i nettene. Derfor medvirker aktivitetsudvidelser til forøgelse af forrentningen.

 

Hertil kommer, at nogle selskaber har øget deres indtægter gennem regnskabsmæssige omlægninger og ved indregning af tab af ”andre indtægter”, uanset at de dermed forbundne omkostninger ikke bæres af den bevillingspligtige aktivitet.

 

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard