Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K		Dato             11. marts 2009 J. nr.         Â

Energipolitisk Udvalg har i brev af 27. februar 2009 stillet mig følgende spørgsmål til L 3, stillet efter ønske af Per Clausen (EL), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 24:

 

”Vil ministeren redegøre for, hvor stor en merforrentning energiselskaberne vil kunne opnå, hvis de ændringsforslag, der har været i høring, jf. L 3 ‑ bilag 8, stilles og vedtages, og hvilke konsekvenser dette kan få for forbrugerne?”

 

Svar:

 

Merforrentningen varierer meget fra selskab til selskab.

 

Energitilsynet har efter aftale med Energistyrelsen gennemført nogle beregninger på modelselskaber, jf. svaret på spørgsmål 18, som antyder, at der med bestemmelsen om afvikling af merforrentning, som fremgår af udkastet til ændringsforslag til L 3, der har været i høring, men som ikke er fremsat, vil selskaberne på sigt kunne opnå og fastholde forrentningsprocenter på ca. 7,5 – 12 procent. Inden merforrentningen er nedbragt over 7 år, vil der være selskaber, der opnår en væsentlig højere forrentningsprocent.

 

Disse resultater afhænger af forholdet mellem netkapitalen og henholdsvis omkostninger og indtægter, samt af de gjorte forudsætninger om prisudviklingen, aktivitetsudviklingen og effektivitetsgevinster, herunder bortfald af større omkostningsposter.  Endvidere vil tidligere foretagne regnskabsmæssige omlægninger, der er resulteret i højere tariffer, have betydning for forrentningsprocenten. Endelig spiller større nyinvesteringer ind på forrentningsprocenten.

 

Efter det oprindelige lovforslag, L 3, ville forrentningsprocenten finde sit leje på den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint, det aktuelt ligger på ca. 7 pct.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard