|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            11. marts 2009 J. nr.         Â
|
|
Energipolitisk Udvalg har i brev af 3. marts 2009 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 3, stillet efter ønske fra Margrethe Vestager (RV), som jeg hermed skal besvare.
"Har ministeren kendskab til vurderinger af, om der i det fremsatte lovforslag var dele af lovforslaget, der havde karakter af lovgivning med tilbagevirkende kraft?"
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, at spørgsmålet om ikrafttræden og tilbagevirkende kraft har været overvejet inden forslagets fremsættelse. Det anføres i bemærkningerne, at hovedreglen for en lovs ikrafttræden er, at ikrafttrædelse først kan ske efter vedtagelse, stadfæstelse og kundgørelse.
Det fremgår endvidere af lovforslagets § 3, stk. 1, at loven vil træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. Dog vil lovforslagets § 1 om ændring af prisbestemmelserne i elforsyningsloven have virkning fra den 8. oktober 2008, som er datoen for lovforslagets fremsættelse.
Et senere virkningstidspunkt ville kunne medføre betragtelige merudgifter for elforbrugerne, såfremt netvirksomhederne og de regionale transmissionsvirksomheder vælger at udnytte uklarheden i de gældende regler.
På den anden side har det været af betydning, at branchen har haft mulighed for at forholde sig til de kommende regler fra fremsættelsestidspunktet.
Jeg skal i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål 7 og de heri nævnte præciserende ændringsforslag. Ligesom jeg skal henvise til besvarelsen af spørgsmål 22.
Med venlig hilsen
Connie Hedegaard