L 8 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til
højere forberedelseseksamen (hf-kurser). (Opfølgning
på kommunalreformen og forenkling af tilskudssystem).
Fremsat den 8. oktober 2008 af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om private
gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen (hf-kurser)
(Opfølgning på kommunalreformen
og forenkling af tilskudssystem)
§ 1
I lov nr. 574 af 9. juni 2006 om private
gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen, som ændret ved § 2 i lov nr. 543
af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
1.Overskriften til § 8 ophæves.
2.§ 8 affattes således:
Ȥ 8. Staten yder tilskud
til skolerne og kurserne til delvis dækning af
fællesudgifter i form af et eller flere grundtilskud, der
fastsættes på de årlige finanslove, og
taxametertilskud, der ydes ud fra skolens eller kursets antal
årselever og en takst pr. årselev. Taksten pr.
årselev fastsættes på de årlige finanslove
som en andel af taksterne for de tilsvarende uddannelser på
institutioner for almengymnasiale uddannelser inden for den
offentlige forvaltning. For enkeltfag fastsættes
særlige takster.
Stk. 2. Staten yder
tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter.
Tilskuddet ydes ud fra skolens eller kursets antal årselever
og en takst pr. årselev, der fastsættes på de
årlige finanslove som en andel af taksterne for de
tilsvarende uddannelser på institutioner for almengymnasiale
uddannelser inden for den offentlige forvaltning. For enkeltfag
fastsættes særlige takster.
Stk. 3. Staten yder
tilskud til delvis dækning af bygningsudgifter. Tilskuddet
ydes ud fra skolens eller kursets antal årselever og en takst
pr. årselev, der fastsættes på de årlige
finanslove.
Stk. 4. Der kan på
de årlige finanslove fastlægges særlige tilskud,
herunder til færdiggørelse af uddannelser.
Stk. 5. Staten kan yde
tilskud til delvis dækning af udgifterne til undervisning,
der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er
adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.
Stk. 6.
Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter
stk. 1-5, herunder om aktivitetsindberetninger, opgørelse af
antal årselever, udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis
udbetaling, tilbagebetaling af tilskud og kontrol af udbetalte
tilskud.«
3.§ 9 affattes således:
Ȥ 9. Staten yder et
særligt tilskud til delvis dækning af vikarudgifter,
sygeundervisning og pædagogikum inden for bevillinger, der
fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet
fordeles mellem skolerne og kurserne af en vikarkasse, hvis
vedtægt godkendes af undervisningsministeren. Tilskuddet kan
udbetales til vikarkassen ved finansårets
begyndelse.«
4.§ 10 ophæves.
5.§ 11 med tilhørende overskrift ophæves.
6.§ 12 affattes således:
Ȥ 12. Staten yder
tilskud til kostafdelinger ved skolerne og kurserne ud fra antal
årskostelever og et tilskud pr. årskostelev. Ved
opgørelsen af antal årskostelever medregnes ikke
børn af lærere og andre ansatte på skolen eller
kurset eller på andre skoler eller kurser og
uddannelsesinstitutioner, der har bygningsfællesskab med
skolen eller kurset. Tilskuddet pr. årskostelev
fastsættes på de årlige finanslove.
Undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelse
af antal årskostelever.«
7.§ 14, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Tilskuddet til nedbringelse af betaling for ophold på en
kostafdeling ydes med en takst pr. årselev under 18 år.
Taksten fastsættes på de årlige finanslove.
Undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelse
af antal årselever. Skolen eller kurset træffer selv
afgørelse om, hvorledes tilskuddet fordeles.«
8.§ 17, stk. 1, nr. 1, affattes
således:
»1) Skolen
skal have haft mindst 60 årselever og kurset mindst 40
årselever i året før
finansåret.«
9. I
§ 17, stk. 1, nr. 4,
indsættes som 3. pkt. :
»På de årlige finanslove
fastsættes en minimumsgrænse for
egendækningen.«
10.§ 17, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. Hvis en
skole eller et kursus ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1,
ophører statstilskuddet ved skoleårets
slutning.«
11.§ 17, stk. 4, ophæves.
12.§ 19 ophæves.
13.§ 20 ophæves.
14. I
§ 23, stk. 3, 1. pkt., § 26, stk. 1,
2. pkt., og § 29
ændres »§ 9, stk. 1,« til: »§
9«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2009.
Stk. 2. For perioden
frem til 1. januar 2012 etableres en udgiftsneutral
overgangsordning, hvorefter der mellem skolerne og kurserne sker en
gradvis udligning af de forskelle i tilskud til de enkelte skoler
og kurser, som følger af det ved denne lov fastsatte
tilskudssystem. Udligningsbeløbene fastsættes ved
ordningens etablering.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med kommunalreformen overgik de amtslige almene gymnasier pr.
1. januar 2007 til at være selvejende institutioner, som med
virkning fra 1. januar 2008 er finansieret med taxametertilskud.
Grundlaget for tilskudsmodellen for de private gymnasier,
studenterkurser og hf-kurser bortfalder dermed, da denne model er
knyttet til de gennemsnitlige udgifter pr. elev ved amtslige
uddannelsesinstitutioner.
Principperne i den foreslåede nye tilskudsmodel er
resultatet af et udvalgsarbejde i foråret 2008 mellem
Undervisningsministeriet og Private Gymnasier og
Studenterkurser.
Ved fastlæggelsen af en ny tilskudsmodel til de private
gymnasier m.v. er det nærliggende at tilstræbe
størst mulig sammenlignelighed med tilskudsmodellen for de
offentlige almene gymnasier efter kommunalreformen. Herved bliver
der gennemskuelige forhold i de økonomiske vilkår for
disse to institutionsområder, der udbyder uddannelser med
samme indhold.
Det foreslås derfor, at der for de private
gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser indføres en ny
tilskudsmodel, der følger hovedprincipperne og -strukturen i
de offentlige almene gymnasiers taxametermodel. Den nye
tilskudsmodel foreslås indført med virkning fra og med
finansåret 2009.
2. Gældende ret
Efter de gældende regler fastsættes tilskuddet til
de private gymnasier m.v. som en given procentandel af den
gennemsnitlige amtslige udgift pr. elev til almengymnasiale
uddannelser tre år før finansåret. Den
gennemsnitlige amtslige udgift, som har ligget til grund for
fastsættelsen af det samlede tilskud, har været
vægtet ud fra elevsammensætningen på uddannelsen
til studentereksamen (stx), hf-kurser og studenterkurser på
de amtslige institutioner.
Tilskuddet til de private gymnasier har været ydet som
én samlet driftstilskudsbevilling, der har været
fastsat på de årlige finanslove. Af
driftstilskudsbevillingen er forlods blevet udtaget et beløb
til vikarudgifter, sygeundervisning og finansiering af
pædagogikumstillinger. Dette beløb er
efterfølgende fordelt mellem de private skoler og kurser af
en vikarkasse, hvis vedtægt godkendes af
undervisningsministeren. Herefter er den resterende bevilling
opdelt i en skoletilskudspulje og en taxametertilskudspulje.
Skoletilskudspuljen er fordelt med samme beløb til
hvert privat gymnasium, studenterkursus og hf-kursus.
Udbetalingen af tilskud fra taxametertilskudspuljen til de
enkelte private gymnasier er blevet fordelt ud fra antallet af
elever/kursister pr. 5. september, en læreranciennitetsfaktor
samt uddannelsestype. Det betyder, at tilskuddet er blevet
vægtet på grundlag af de private skolers fordeling af
aktivitet på stx, hf og studenterkurser. Der har dermed i
praksis været en takst for hver af de almengymnasiale
uddannelser, selvom de har deres udgangspunkt i den
ovennævnte procentandel af den gennemsnitlige udgift pr. elev
i amterne.
3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der - som for de offentlige gymnasier
m.v. - indføres en tilskudsmodel for de private gymnasier
m.v. med en række aktivitetsbestemte
(elevtalsafhængige) taxametertilskud samt nogle faste
tilskud.
Nedenstående tabel opsummerer elementerne i de private
gymnasiers nye tilskudsmodel samt sammenligneligheden med de
offentlige almene gymnasiers tilskudsmodel.
Tilskudselement | Sammenlignelighed med
offentlige gymnasier |
Undervisningstaxameter | Findes også på offentlige
almene gymnasier |
Færdiggørelsestaxameter | Findes også på offentlige
almene gymnasier |
Fællesudgiftstaxameter | Findes også på offentlige
almene gymnasier |
Bygningstaxameter | Offentlige gymnasier har taxameter til
indvendig vedligeholdelse, da de ikke ejer bygninger. Indvendig
vedligeholdelse indgår i private gymnasiers
bygningstaxameter |
Tillægstakst til særlige fag
på A-niveau | Findes også på offentlige
almene gymnasier |
Tilskud til oprettede studieretninger i
græsk/latin | Findes også på offentlige
almene gymnasier |
Basisgrundtilskud | Findes også på offentlige
almene gymnasier |
Uddannelsestypetilskud | Findes også på offentlige
almene gymnasier |
Særligt tilskud til vikarudgifter,
sygeundervisning og pædagogikum | Findes ikke på offentlige gymnasier,
hvor midler fordeles via dels undervisningstaxametre, dels
pædagogikumtaxametre |
Intet udkantstilskud | Udkantstilskud |
Der er således tre overordnede forskelle på de to
tilskudsmodeller:
1. Bygningstaxametrene er forskellige grundet de forskellige
ejerforhold. Hvis der sker ændringer i ejerforhold for de
offentlige gymnasiers bygninger, drøftes konsekvenser for
bygningstaxameter til private gymnasier med Private Gymnasier og
Studenterkurser.
2. De private gymnasier opretholder en særskilt
bevilling til vikarudgifter, sygeundervisning og pædagogikum.
Bevillingen fordeles mellem institutioner af en særlig kasse,
hvis vedtægt godkendes af undervisningsministeren.
3. De private gymnasier modtager ikke udkantstilskud, da de
typisk oprettes som alternativ til de offentlige tilbud og med en
deltagerbetaling, der muliggør opretholdelse af små
institutioner med små holdstørrelser m.v.
3.1. Aktivitetsbestemte taxametertilskud
Lovforslaget indebærer, at der for de private gymnasier
m.v. på de årlige finanslove fastsættes en
undervisnings-, fællesudgifts-, bygnings- og
færdiggørelsestakst for hver af de almengymnasiale
uddannelser samt tillægstakster til udvalgte fag på
A-niveau (fysik, kemi m.v.) og et tilskud til særlige
oprettede studieretninger.
Det er fundet mest hensigtsmæssigt at koble udviklingen
i tilskuddet til de private gymnasier direkte op til udviklingen i
tilskuddet til de offentlige gymnasier i forbindelse med de
årlige udgiftspolitiske prioriteringer. Taksterne til de
private gymnasier m.v. fastsættes således på de
årlige finanslove som en andel af taksterne til de
tilsvarende uddannelser på institutioner for almengymnasiale
uddannelser inden for den offentlige forvaltning ekskl. moms.
Forskellen mellem taksterne til de offentlige hhv. private
gymnasier vil hermed blive synliggjort, så der er
gennemskuelighed i de økonomiske vilkår. Den lavere
takst til de private gymnasier m.v. skyldes, at der for de private
gymnasier m.v. er et krav om egendækning i form af
deltagerbetaling, skolepenge, donationer eller lignende.
Ved enhver ændring i taksterne til de offentlige
gymnasier m.v. i de årlige finanslove vil der efter
lovforslaget som udgangspunkt ske en tilsvarende ændring i
taksterne til de private gymnasier m.v. Tidsforskydningen på
tre år foreslås dermed afskaffet, så
ændringer i de økonomiske vilkår sker samme
år for de offentlige og for de private gymnasier m.v.
3.2. Faste tilskud
I forslaget til en ny tilskudsmodel indgår også
faste tilskud, der ikke er direkte afhængige af antallet af
elever. Der foreslås indført to grundtilskud i form af
et basistilskud samt uddannelsestypetilskud. Disse tilskudstyper
findes også på de offentlige almene gymnasier m.v. Der
indføres ikke udkantstilskud til private gymnasier m.v., som
det er tilfældet for de offentlige almene gymnasier, da de
private gymnasier m.v. typisk oprettes som et alternativ til de
offentlige tilbud med krav om egendækning i form af
deltagerbetaling m.v., der bl.a. muliggør opretholdelse af
små institutioner og små holdstørrelser.
Derudover videreføres det faste tilskud til
vikarudgifter, sygeundervisning og pædagogikum, der
også indgår i den gældende tilskudsmodel.
Ovennævnte faste tilskud fastsættes ligesom
taxametrene på de årlige finanslove. I modsætning
til taxametrene foreslås der imidlertid ikke en automatisk
kobling mellem de faste tilskud til hhv. de offentlige almene
gymnasier og de private gymnasier m.v. I stedet foreslås de
faste tilskud fastsat på et niveau, der dels afspejler de
private gymnasiers institutionsstruktur og
institutionsstørrelse, dels giver en passende balance mellem
de aktivitetsafhængige taxametertilskud og faste tilskud.
Endvidere tilstræbes et niveau, der medvirker til den mindst
mulige indbyrdes økonomiske omfordeling som følge af
den tekniske omlægning af tilskudsmodellen. Faste tilskud til
de private gymnasier m.v. udgør dermed ikke en given
procentdel af faste tilskud til de offentlige almene
gymnasier.
I tilfælde af betydelige ændringer i de faste
tilskud på de offentlige almene gymnasier tages der konkret
stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang disse ændringer
skal medføre tilsvarende ændringer for de private
gymnasier m.v. En sådan stillingtagen vil skulle ske i
forbindelse med de årlige finanslove.
Der henvises til de specielle bemærkninger til
forslagets § 1, nr. 2.
4. Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget indebærer ændring af tilskudsmodellen
for de private gymnasier m.v., men de konkrete takster, herunder
forholdet mellem taksterne til de offentlige og private gymnasier
m.v., og faste tilskud til de private gymnasier m.v.
fastlægges fortsat på de årlige finanslove.
Lovforslaget har derfor ikke i sig selv økonomiske
konsekvenser for staten, kommunerne og regionerne i forhold til de
foreslåede forenklinger.
5. Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for staten,
kommunerne og regionerne.
6. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Høring
Lovforslaget har forud for fremsættelsen været
sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.: Private Gymnasier og Studenterkurser,
Gymnasieskolernes Rektorforening, Gymnasieskolernes
Lærerforening, Foreningen af studenterkursusrektorer og
Rigsrevisionen.
11. Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (Overskriften til § 8)
Det foreslås, at overskriften til § 8 Driftstilskud ophæves. Forslaget er en
konsekvens af forslaget i § 1, nr. 2, hvorefter § 8
foreslås at omfatte flere former for tilskud end
driftstilskud.
Til nr. 2 (8, stk. 1-3)
Forslagene indebærer, at de private gymnasier,
studenterkurser og hf-kurser kan modtage statslige tilskud til
delvis dækning af fællesudgifter i form af et eller
flere grundtilskud til dækning af basale udgifter ved
institutionsdrift, samt aktivitetsafhængige tilskud
(taxametertilskud) til delvis dækning af
undervisningsudgifter, fællesudgifter samt
bygningsudgifter.
Grundtilskud fastlægges på de årlige
finanslove. De aktivitetsafhængige tilskud vil blive ydet som
tilskud pr. årselev. Taksterne pr. årselev
fastsættes på de årlige finanslove.
Taxametertilskuddene omfatter tilskud til undervisning
(lærerlønninger, materialer m.v.), tilskud til
administration, ledelse og løbende bygningsdrift samt
tilskud til delvis finansiering af institutionernes udgifter til
erhvervelse og leje af bygninger og bygningsvedligeholdelse
m.v.
Ved fastsættelsen af tilskud og takster på
finansloven tages højde for, at der for de private gymnasier
m.v. er et krav om egendækning ud over statstilskud f.eks. i
form af deltagerbetaling, skolepenge og donationer. Som
udgangspunkt fastsættes taksterne pr. årselev derfor
som en andel af taksterne til de tilsvarende uddannelser på
institutioner for almengymnasiale uddannelser inden for den
offentlige forvaltning.
Taksterne til enkeltfagsundervisning kan ikke kobles til
tilsvarende takster til almengymnasiale uddannelser, grundet
tekniske forskelle ved opgørelse af elevtallet i forhold til
den takst, der primært anvendes på VUC. Taksterne til
enkeltfag kan derfor ikke fastsættes på finansloven som
en andel af taksten til de offentlige almene gymnasier. Ved
overgangen til den nye tilskudsmodel på finansloven for 2009
foreslås taksterne til enkeltfagsundervisning i stedet
fastsat på grundlag af en analyse af udgiftsstrukturen for de
private gymnasiers enkeltfagsaktivitet. Ved fastsættelsen af
taksterne tages også her højde for kravet om
egendækning på de private gymnasier m.v.
Ejerforholdene på bygningsområdet indebærer
også, at bygningstaksten ikke kan fastsættes som en
andel af taksterne til de offentlige almene gymnasier. Staten ejer
i dag de bygninger og administrerer de lejemål, der
indgår i de offentlige almene gymnasiers lokaleforsyning,
mens de private gymnasier m.v. selv har ansvaret for
lokaleforsyningen og i vid udstrækning ejer egne bygninger.
Bygningstaxameteret til de private gymnasier m.v. forudsættes
dermed at dække flere udgifter end det taxameter til
indvendig vedligeholdelse, der ydes til offentlige almene
gymnasier. Som udgangspunkt foreslås det eksisterende
bygningstaxametertilskud til de private gymnasier m.v. derfor
videreført. Dog vil et tilskud til delvis dækning af
udgifter til indvendig vedligeholdelse på de private
gymnasier m.v. blive tillagt bygningstaxameteret. Denne justering
er nødvendig for at kunne have sammenlignelige taxametre
på fællesudgiftsområdet. Såfremt
ejerforholdene ændrer sig for de offentlige almene gymnasier,
vil der ske en vurdering af, hvorvidt dette medfører behov
for justering af bygningstaxameteret til de private gymnasier
m.v.
De private gymnasier m.v. er som private institutioner ikke
omfattet af den momskompensationsordning, der gælder for de
offentlige almene gymnasier. Private gymnasier m.v. kan
således ikke få refunderet deres udgifter til moms.
Derfor bliver taksterne til de private gymnasier m.v. tillagt et
bidrag til afholdelse af momsudgifter ud fra en given gennemsnitlig
momsfaktor. I forhold til den gældende tilskudsmodel vil der
dermed ske en tydeliggørelse af momsandelen i tilskuddene
til de private gymnasier m.v.
Til nr. 2 (§ 8, stk. 4)
Forslaget muliggør, at der på de årlige
finanslove kan fastsættes særlige tilskud, herunder til
færdiggørelse af uddannelser samt principper for
fordelingen heraf.
Til nr. 2 (§ 8, stk. 5)
Efter forslaget kan staten som hidtil yde tilskud til delvis
dækning af udgifterne til internationale uddannelser, der er
adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, f.eks.
International Baccalaureate (IB) og Option International
Baccalaureate (OIB).
Til nr. 2 (§ 8, stk. 6)
Efter forslaget vil undervisningsministeren få
bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetning af
aktivitet, opgørelse af årselever, udbetaling af
tilskud, herunder om forskudsvis udbetaling, tilbagebetaling af
tilskud og kontrol af udbetalte tilskud. Bemyndigelsen vil bl.a.
blive anvendt til at ændre principperne for opgørelse
af årselever, som danner grundlag for tildeling af
taxametertilskud til den enkelte institution. I den eksisterende
tilskudsmodel, jf. den gældende bestemmelse i lovens §
8, stk. 2, tildeles tilskud på baggrund af en enkelt
årlig optælling af elever i september. I den nye
tilskudsmodel vil der være to årlige
tælletidspunkter - februar og september. De nye
tælleprincipper tager bedre højde for frafald og giver
dermed et mere retvisende billede af aktiviteten. Samtidig sikres
sammenlignelighed med taksterne for de offentlige almene gymnasier,
hvor der også er to årlige
tælletidspunkter.
Til nr. 3 (§ 9)
Med forslaget videreføres de private gymnasiers m.v.
særlige tilskud til vikardækning, sygeundervisning og
pædagogikum.
Lovforslagets § 1, nr. 2, indebærer, at der ikke
længere er behov for de øvrige bestemmelser i den
gældende lovs § 9.
Til nr. 4 (§ 10)
Det foreslås, at den gældende bestemmelse i lovens
§ 10 om indsendelse af oplysninger om elever pr. 5. september
ophæves. De foreslåede bestemmelser i § 8, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, indebærer, at der ikke
længere er behov for bestemmelsen i § 10.
Til nr. 5 (§ 11 med tilhørende overskrift)
Det foreslås, at den gældende bestemmelse i lovens
§ 11 om bygningstilskud ophæves. Den foreslåede
bestemmelse i § 8, stk.3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2,
indebærer, at der ikke længere er behov for
bestemmelsen i § 11.
Til nr. 6 (§ 12 )
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse
i § 8, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter
undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud,
herunder om opgørelse af antal årselever.
Til nr. 7 (§ 14, stk. 2)
Det foreslås, at tilskud til nedbringelse af betaling
for ophold på en kostafdeling ydes med en takst pr.
årselev under 18 år. Taksten fastsættes på
de årlige finanslove. Efter forslaget vil
undervisningsministeren få bemyndigelse til at
fastsætte regler om opgørelse af antal
årselever. Der henvises til bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 6, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 2.
Til nr. 8 (§ 17, stk. 1, nr. 1)
Efter den gældende bestemmelse i lovens § 17, stk.
1, nr. 1, er det en tilskudsbetingelse, at skolen eller kurset har
haft mindst 12 elever pr. klasse efter to forskellige mulige
beregningsmetoder. Da gymnasiereformen stiller krav om varierende
arbejdsformer, er klassebegrebet imidlertid under afvikling.
Da et gymnasium/studenterkursus principielt skal oprette to
studieretninger, svarer 12 elever pr. klasse til ca. 24 elever pr.
årgang. Dernæst skal der tages højde for, at
metoden for opgørelse af årselever på de private
gymnasier m.v. forventes ændret for at sikre
sammenlignelighed med de offentlige almene gymnasier m.v. Denne
ændring forventes at medføre en teknisk reduktion i
årselevtallet, da frafald vil indgå i opgørelsen
af antallet af årselever. Det foreslås derfor, at 24
elever pr. årgang omregnes til 20 årselever pr.
årgang.
Da uddannelserne på studenterkurser og hf-kurser er
to-årige, foreslås minimumsgrænsen fastsat til 40
årselever på disse institutioner, og da
stx-uddannelsen er tre-årig, foreslås
minimumsgrænsen fastsat til 60 årselever på
disse institutioner. Enkeltfagsaktivitet indgår også i
opgørelsen af antal årselever for de
pågældende uddannelser.
Til nr. 9 (§ 17, stk. 1, nr. 4)
Det foreslås præciseret, at der fastsættes
en minimumsgrænse for de private gymnasiers m.v.
egendækning på de årlige finanslove.
Minimumsgrænsen forventes udmøntet som et fast
beløb pr. årselev for fuldtidsuddannelser samt et fast
beløb pr. fag for enkeltfagsaktivitet. Egendækningen
kan bestå af indtægter fra deltagerbetaling,
skolepenge, donationer m.v.
Til nr. 10 (§ 17, stk. 3)
Det foreslås, at en skole eller et kursus, der ikke
opfylder kravet om mindst 60 hhv. 40 årselever i året
før finansåret uanset reglerne i lovens § 25 kan
bevare statstilskud indtil skoleårets slutning - mod
tidligere indtil finansårets begyndelse. Herved sikres
eleverne og kursisterne mod skoleskift i løbet af et
skoleår.
Til nr. 11 (§ 17, stk. 4)
Det foreslås, at den gældende bestemmelse i lovens
§ 17, stk. 4, om, at undervisningsministeren i særlige
tilfælde kan fravige kravet i § 17, stk.1, nr. 1, (om
mindst 12 elever pr. klasse pr. 5. september) under
forudsætning af, at skolen eller kurset har haft mindst 12
elever eller kursister pr. årgang, ophæves.
Fravigelsesmuligheden blev indført ved lov nr. 1237 af 27.
december 1996 for at tilgodese private gymnasier og
studenterkurser. Af lovens forarbejder fremgår det bl.a.:
"Forslaget skal ses i sammenhæng med, at et gymnasium i
modsætning til et hf-kursus skal have både matematisk
og sproglig linie svarende til 2 klasser pr. årgang. Et
privat hf-kursus kan således opfylde betingelserne til
antallet kursister i hf-lovens § 30 k, stk. 1, nr. 1, med 24
kursister." Som en konsekvens af forslaget i nr. 8, anses der ikke
længere at være behov for bestemmelsen.
Til nr. 12 (§ 19)
Det foreslås, at den gældende bestemmelse i lovens
§ 19 ophæves. Den foreslåede bestemmelse i §
8, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, indebærer, at
der ikke længere er behov for bestemmelsen i § 19, der
angik den hidtil gældende tilskudsmodel.
Til nr. 13 (§ 20)
Det foreslås, at den gældende bestemmelse i lovens
§ 20 ophæves. Efter bestemmelsen kan en privat skole
eller et privat kursus, der overtager samtlige elever eller hele
klasser fra en nedlagt skole eller et nedlagt kursus, få
indregnet den nedlagte institutions elevtal, henholdsvis klassens
elevtal pr. 5. september ved beregning af taxametertilskud,
bygningstilskud og eventuelt tilskud til kostafdelinger.
Lovforslagets § 1, nr. 2 og 10, indebærer, at der ikke
længere er behov for bestemmelsen.
Til nr. 14 (§ 23, stk. 3, 1. pkt., § 26, stk. 1, 2.
pkt., og § 29)
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
3.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1.
januar 2009.
Til stk. 2
Den med lovforslaget foreslåede forenkling af
tilskudssystemet indebærer øget tilskud til nogle
skoler og kurser og reduceret tilskud til andre.
For at lette overgangen til det forenklede tilskudssystem
foreslås det i lovforslagets § 2,
stk. 2, at der etableres en udgiftsneutral overgangsordning.
Overgangsordningen vil indebære en gradvis udligning af de
forskelle i tilskud til de enkelte skoler og kurser, som
følger af det foreslåede forenklede
tilskudssystem.
For skoler og kurser, hvis tilskud øges som
følge af det nye tilskudssystem, vil
Undervisningsministeriet i overgangsperioden modregne et bidrag til
udligningsordningen. Udligningsordningen indebærer, at
modregnede bidrag udbetales til skoler og kurser, hvis tilskud
reduceres som følge af det nye tilskudssystem.
Udligningsbeløbene vil blive fastsat ved
overgangsordningens etablering således, at omfordelingen af
tilskud mellem skoler og kurser aftrappes i overgangsperioden.
Overgangsordningen løber frem til den 1. januar 2012.
Overgangsordningen har samlet set ingen
finanslovsvirkning.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | § 1 I lov nr. 574 af 9. juni 2006 om private
gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen, som ændret ved § 2 i lov nr. 543
af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer: |
Driftstilskud | | 1.Overskriften til §
8 ophæves. |
§ 8.
Staten yder et generelt driftstilskud til skolerne og kurserne ud
fra antal årselever ved skolerne og kurserne. Staten kan
herunder yde generelt driftstilskud til undervisning, der sigter
mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til
videregående uddannelser i Danmark. Stk. 2.
Antal årselever beregnes som 7/12 af antal elever og
kursister opgjort den 5. september året før
finansåret sammenlagt med 5/12 af antal elever og kursister
pr. 5. september i finansåret. Antal årselever ved
kostafdelinger beregnes på samme måde, jf.
§ 12. Undervisningsministeren fastsætter regler om
beregningen af antal årselever ved
enkeltfagsundervisning. Stk. 3.
Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes
på de årlige finanslove. | | 2. § 8 affattes således: »§ 8. Staten yder tilskud til
skolerne og kurserne til delvis dækning af
fællesudgifter i form af et eller flere grundtilskud, der
fastsættes på de årlige finanslove, og
taxametertilskud, der ydes ud fra skolens eller kursets antal
årselever og en takst pr. årselev. Taksten pr.
årselev fastsættes på de årlige finanslove
som en andel af taksterne for de tilsvarende uddannelser på
institutioner for almengymnasiale uddannelser inden for den
offentlige forvaltning. For enkeltfag fastsættes
særlige takster. Stk. 2. Staten
yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter.
Tilskuddet ydes ud fra skolens eller kursets antal årselever
og en takst pr. årselev, der fastsættes på de
årlige finanslove som en andel af taksterne for de
tilsvarende uddannelser på institutioner for almengymnasiale
uddannelser inden for den offentlige forvaltning. For enkeltfag
fastsættes særlige takster. Stk. 3. Staten
yder tilskud til delvis dækning af bygningsudgifter.
Tilskuddet ydes ud fra skolens eller kursets antal årselever
og en takst pr. årselev, der fastsættes på de
årlige finanslove. Stk. 4. Der
kan på de årlige finanslove fastlægges
særlige tilskud, herunder til færdiggørelse af
uddannelser. Stk. 5. Staten
kan yde tilskud til delvis dækning af udgifterne til
undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen,
som er adgangsgivende til videregående uddannelser i
Danmark. Stk. 6.
Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter
stk. 1-5, herunder om aktivitetsindberetninger, opgørelse af
antal årselever, udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis
udbetaling, tilbagebetaling af tilskud og kontrol af udbetalte
tilskud.« |
§ 9. Den
samlede driftstilskudsbevilling udgøres af
driftstilskudsbevillingerne efter § 8. Af den samlede
driftstilskudsbevilling fastsættes på de årlige
finanslove et særligt tilskud til vikarudgifter og
sygeundervisning, som fordeles mellem skolerne og kurserne af en
vikarkasse, hvis vedtægt godkendes af
undervisningsministeren. Stk. 2.
Driftstilskudsbevillingen med fradrag af bevillingen til
vikarkassen, jf. stk. 1, opdeles i en skoletilskudspulje og en
taxametertilskudspulje. På de årlige finanslove
fastsættes, hvor stor en del af driftstilskudsbevillingen,
der afsættes til skoletilskudspuljen og til
taxametertilskudspuljen. Stk. 3.
Skoletilskudspuljen fordeles med samme beløb til hver af
skolerne og kurserne. Taxametertilskudspuljen fordeles til de
enkelte skoler og kurser ud fra antallet af årselever, jf.
§ 8, stk. 2, og med hensyntagen til uddannelsens art og
lærernes løntrinsfordeling ved skolen eller kurset.
Undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen,
herunder på hvilken måde elever og kursister ved
uddannelser, der sigter mod en tilsvarende international eksamen,
som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark,
jf. § 8, stk. 1, 2. pkt., skal medregnes. Stk. 4.
Ved ændring i antallet af årselever, der følger
af, at antallet af elever og kursister pr. 5. september i
finansåret afviger fra antallet den 5. september året
før finansåret, reguleres tilskuddet til den enkelte
skole og det enkelte kursus ud fra det gennemsnitlige tilskud pr.
årselev, der er fastsat på finansloven, jf.
§ 8, stk. 3, og afvigelsen i antallet af
årselever. Stk. 5. I
det finansår, hvor en skole eller et kursus oprettes,
opgøres antal årselever forholdsmæssigt, jf.
§ 8, stk. 2, og der tildeles skolen eller kurset et
driftstilskud pr. årselev, som svarer til det gennemsnitlige
driftstilskud, der er fastsat på finansloven, jf. § 8,
stk. 3. | | 3. § 9 affattes således: »§ 9. Staten yder et
særligt tilskud til delvis dækning af vikarudgifter,
sygeundervisning og pædagogikum inden for bevillinger, der
fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet
fordeles mellem skolerne og kurserne af en vikarkasse, hvis
vedtægt godkendes af undervisningsministeren. Tilskuddet kan
udbetales til vikarkassen ved finansårets
begyndelse.« |
§ 10.
Skolerne og kurserne skal hvert år sende en fortegnelse til
Undervisningsministeriet over alle elever og kursister, som pr. 5.
september er tilmeldt skolen eller kurset, og som skal indgå
i tilskudsberegningen efter § 8. Fortegnelsen skal indeholde
oplysninger om elevernes og kursisternes personnumre. Stk. 2.Undervisningsministeren indkalder
revisorattesterede oplysninger fra skolerne og kurserne til brug
for fastlæggelsen af tilskud og fastsætter regler om
tidsfrister for indsendelse af disse oplysninger. | | 4. § 10 ophæves. |
Bygningstilskud § 11.
Staten yder bygningstilskud til skolerne og kurserne ud fra antal
elever og kursister pr. 5. september året før
finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev og
kursist fastsættes på de årlige finanslove. | | 5. § 11 med tilhørende overskrift ophæves. |
§ 12.
Staten yder tilskud til kostafdelinger ved skolerne og kurserne ud
fra antal årskostelever og et tilskud pr. årskostelev.
Ved opgørelsen af antal årskostelever medregnes ikke
børn af lærere og andre ansatte på skolen eller
kurset eller på andre skoler eller kurser og
uddannelsesinstitutioner, der har bygningsfællesskab med
skolen eller kurset. Tilskuddet pr. årskostelev
fastsættes på de årlige finanslove, jf.
§ 8, stk. 2, om beregningen af antal
årselever. | | 6. § 12 affattes således: »§
12. Staten yder tilskud til kostafdelinger ved skolerne og
kurserne ud fra antal årskostelever og et tilskud pr.
årskostelev. Ved opgørelsen af antal
årskostelever medregnes ikke børn af lærere og
andre ansatte på skolen eller kurset eller på andre
skoler eller kurser og uddannelsesinstitutioner, der har
bygningsfællesskab med skolen eller kurset. Tilskuddet pr.
årskostelev fastsættes på de årlige
finanslove. Undervisningsministeren fastsætter regler om
opgørelse af antal årskostelever.« |
§ 14.
. Stk. 2.
Tilskuddet til nedbringelse af betaling for ophold på en
kostafdeling ydes med et beløb pr. årselev under 18
år den 5. september året før finansåret
henholdsvis den 5. september i finansåret. Skolen eller
kurset træffer selv afgørelse om, hvorledes tilskuddet
fordeles til nedsættelse af betalingen for ophold for elever
eller kursister under 18 år. | | 7. § 14, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2.
Tilskuddet til nedbringelse af betaling for ophold på en
kostafdeling ydes med en takst pr. årselev under 18 år.
Taksten fastsættes på de årlige finanslove.
Undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelse
af antal årselever. Skolen eller kurset træffer selv
afgørelse om, hvorledes tilskuddet fordeles.« |
§ 17.
Tilskud til skoler eller kurser i henhold til denne lov kan kun
ydes til skoler eller kurser, som opfylder følgende
betingelser: 1) Skolen eller kurset skal have haft
mindst 12 elever pr. klasse, beregnet enten som et gennemsnit af
elevtallet eller kursisttallet den 5. september året
før finansåret og det forudgående år eller
som elevtallet eller kursisttallet den 5. september året
før finansåret. 2) . 3) . 4) Skolen eller kurset skal have andre
indtægter end statstilskuddene. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler herom. Stk. 2. . Stk. 3.
Hvis en skole eller et kursus ikke opfylder betingelserne i
stk. 1, nr. 1, ophører tilskuddet ved finansårets
begyndelse. Undervisningsministeren kan dog fastsætte regler
om udbetaling af taxametertilskud efter § 9, stk. 3,
bygningstilskud efter § 11 og eventuelt tilskud til
kostafdelinger efter § 12 til en skole eller et kursus i
perioden fra finansårets begyndelse og til skoleårets
slutning. | | 8. § 17, stk. 1, nr. 1, affattes
således: »1) Skolen skal have haft mindst 60
årselever og kurset mindst 40 årselever i året
før finansåret.« 9. I § 17, stk. 1, nr. 4, indsættes som
3. pkt.: »På de årlige finanslove
fastsættes en minimumsgrænse for
egendækningen.« 10. § 17, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3.
Hvis en skole eller et kursus ikke opfylder betingelsen i stk. 1,
nr. 1, ophører statstilskuddet ved skoleårets
slutning.« |
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige
kravet i stk. 1, nr. 1, forudsat at skolen eller kurset har
haft mindst 12 elever eller kursister pr. årgang. I disse
tilfælde ydes et tilskud pr. årselev svarende til det
gennemsnitlige tilskud, der fastsættes på de
årlige finanslove, jf. § 8, stk. 3. | | 11. § 17, stk. 4, ophæves. |
§ 19.
Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det enkelte
finansår. Undervisningsministeren kan fastsætte regler
om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil
grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort. | | 12. § 19 ophæves. |
§ 20.
Skoler eller kurser, der overtager samtlige elever eller kursister
eller hele klasser fra en nedlagt privat gymnasieskole eller et
nedlagt studenterkursus eller hf-kursus, således at eleverne
eller kursisterne kan fuldføre skoleåret samlet, kan
fra overtagelsestidspunktet få indregnet den lukkede skoles
eller det lukkede kursus' elevtal eller kursisttal henholdsvis
klassens elevtal eller kursisttal pr. den seneste 5. september ved
beregning af taxametertilskud efter § 9, bygningstilskud
efter § 11 og eventuelt tilskud til kostafdelinger efter
§ 12. | | 13. § 20 ophæves. |
§ 23.
. Stk. 2.
. Stk. 3.
Den i § 9, stk. 1, nævnte vikarkasse og den i
§ 14, stk.1, nævnte særlige kasse
fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter
§ 9 og § 14. Regnskabsåret er
kalenderåret. Undervisningsministeren kan fastsætte
regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal
revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret
revisor. § 26.
Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne
og kurserne om uddannelserne, elever, kursister, personalet,
udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre
aftaler samt om skolernes og kursernes drift i øvrigt til
brug for fastlæggelse af tilskud,gennemgang af
årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse
af statistik. Undervisningsministeren kan endvidere indkalde
oplysninger fra de kasser, der er nævnt i § 9, stk.
1, og § 14, stk. 1, om økonomiske forhold,
herunder regnskaber, husleje- og ejendomsaftaler samt statistiske
oplysninger. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne
oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket
format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol
og sikkerhedsforanstaltninger. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler herom. Stk. 2.
. § 29.
Afgørelser, som er truffet i henhold til denne lov af
skolerne og kurserne, den i § 9, stk. 1, nævnte
vikarkasse og den i § 14, stk. 1, nævnte særlige
kasse, kan ikke indbringes for undervisningsministeren. | | 14. I § 23, stk. 3, 1. pkt.,§ 26, stk. 1, 2. pkt., og § 29 ændres »§ 9, stk.
1,« til: »§ 9«. |