<DOCUMENT_START>

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 5 vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven (Straffen for tilsidesættelse af oplysningspligten og frakendelse af førerretten på køre- og hviletidsområdet m.v.) (L 87), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. januar 2009.

 

 

Brian Mikkelsen

                                    /

Anette Arnsted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven (Straffen for tilsidesættelse af oplysningspligten og frakendelse af førerretten på køre- og hviletidsområdet m.v.) (L 87):

 

”Vil ministeren gennemgå færdselslovens bødekatalog og evt. justere bødestørrelser, således at der bliver mere proportionalitet mellem forseelse og bødestørrelse – set i forhold til § 65, stk. 1, og andre bestemmelser i færdselsloven?”

 

Svar:

 

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en udtalelse af Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

 

”Bødefastsættelsen på færdselsområdet er generelt baseret på standardbødetakster. Baggrunden for den standardiserede bødefastsættelse er bl.a., at der er tale om et meget betydeligt antal ensartede sager, hvor personlige forhold normalt ikke tillægges betydning ved strafudmålingen.

 

I Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager (bødekataloget) er der i overensstemmelse hermed fastsat nærmere retningslinjer for anklagemyndighedens strafpåstande i sager om overtrædelse af færdselsloven.

 

Den seneste gennemgående revision af bødefastsættelsen på færdselsområdet skete efter vedtagelsen af lov nr. 475 af 31. maj 2000 om ændring af færdselsloven (Bødefastsættelse), hvor færdselslovens § 118 a blev indsat. Ved lovændringen indførtes en minimumsgrænse på 500 kr. for bøder for overtrædelser af færdselsloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, og for personer med særlig lav indtægt en minimumsgrænse på 300 kr. Der blev endvidere indført en bestemmelse om, at bøderne udmåles til beløb, der er delelige med 500 kr., og et princip om absolut kumulation (sammenlægning) ved flere overtrædelser af færdselslovgivningen.

 

Efter lovændringen gennemgik rigsadvokaturen bødetaksterne ved overtrædelser af færdselsloven og forhøjede bøderne i overensstemmelse med principperne i den nævnte lov.

 

Efter revisionen i 2000 er der i flere tilfælde sket forhøjelse af bøderne for visse overtrædelser af færdselsloven.

 

Som eksempler herpå kan nævnes indførelse af højhastighedstillæg i forbindelse med forhøjelsen af hastigheden på motorveje, skærpelse af bøden ved overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, om kørsel uden kørekort og § 65 om ejerens (brugerens) oplysningspligt og forbuddet mod at overlade føring til en person, der ikke lovligt kan føre køretøjet, når overtrædelsen vedrører kørsel med lastbiler og busser. Bøderne for overtrædelser af § 56, stk. 1, og § 65 blev i de nævnte tilfælde forhøjet fra henholdsvis 1.500 kr./500 kr. til 5.000 kr. Derudover er der senest sket en skærpelse af bødestraffen ved overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1 og 2 (om flugtbilisme), hvor bøden blev forhøjet fra 1.000 kr. til et udgangspunkt på 5.000 kr.

 

De nævnte forhøjelser af bøderne er gennemført i forbindelse med ændringer af færdselsloven.

 

En stor del af bødetaksterne for overtrædelse af færdselsloven er dog ikke ændret siden 2000, og flere af de fastsatte bøder kan – set i forhold til løn- og prisudviklingen – efter Rigsadvokatens opfattelse på grund af deres ringe størrelse og i lyset af overtrædelsens karakter næppe antages at have nogen præventiv effekt af betydning.

 

Som eksempel herpå kan nævnes overtrædelse af forbuddet mod at benytte håndholdt mobiltelefon (§ 55 a), førerens undladelse af at anvende sikkerhedssele (§ 80) eller styrthjelm (§ 81), tilsidesættelse af førerens pligt til at påse, at børn under 15 år anvender sikkerhedssele (§ 80, stk. 4) eller særlig godkendt sikkerhedsudstyr (§ 80 a, stk. 6), som efter Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 straffes med en bøde på 500 kr. Endvidere kan nævnes, at venstresving til ulempe (§ 18, stk. 1), overhaling højre om (§ 21, stk. 1), svingning til højre til ulempe for ligeudkørende (§ 26, stk. 6) og åbning af vogndøre til ulempe (§ 28, stk. 5) straffes med en bøde på 1.000 kr.  

 

Hertil kommer, at der som følge af de ved lovændringer gennemførte skærpelser af enkelte bødestraffe på området kan være behov for generelt at vurdere, om der er indbyrdes overensstemmelse mellem størrelsen af bøderne for de enkelte overtrædelser.

 

Rigsadvokaten er på denne baggrund indstillet på – eventuelt i samarbejde med Justitsministeriet og Rigspolitiet – at foretage en samlet gennemgang af bødetaksterne i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 med henblik på at vurdere, om der kan være grundlag for at forhøje nogle af de gældende bødetakster for overtrædelse af færdselsloven.

 

Det vil dog næppe være muligt at justere bødestørrelserne alene på grundlag af en sådan gennemgang. En mere generel justering i form af forhøjelser af flere bødetakster vil således efter rigsadvokaturens opfattelse formentlig forudsætte en lovændring.”

 

Justitsministeriet kan henholde sig til Rigsadvokatens udtalelse. Den omtalte samlede gennemgang af bødetaksterne på færdselsområdet vil blive iværksat efter nærmere aftale med Rigsadvokaten.