Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 <DOCUMENT_START vedrørende forslag til lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler (Bindingsperiode og opsigelsesvarsel i løbende forbrugerkontrakter) (L 97), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. februar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

  Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler (Bindingsperiode og opsigelsesvarsel i løbende forbrugerkontrakter) (L 97):

 

”Hvilke typiske forbrugerkøb vil blive ramt af den øvre grænse på 20.000 kr.?”

 

Svar:

 

Af lovforslagets § 1, nr. 1 (forbrugeraftalelovens § 25, stk. 4), fremgår det, at det bindende kan aftales, at forbrugeren først kan opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 11 måneder efter aftalens indgåelse, hvis den samlede pris, der skal betales i henhold til en aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser, overstiger 20.000 kr. årligt, og påbegyndelse af leveringen enten kræver, at den erhvervsdrivende afholder engangsomkostninger, der overstiger den gennemsnitlige pris efter aftalen for 6 måneders løbende levering, eller medfører en værdiforringelse af tilsvarende størrelse for den erhvervsdrivende.

 

Som nævnt i pkt. 4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget foreslås denne fravigelse af hovedreglen i lovforslagets § 1, nr. 1 (forbrugeraftalelovens § 25, stk. 1), i forbindelse med visse særlige aftaler af betydelig økonomisk værdi, fordi anvendelse af hovedreglen ved disse aftaler ville kunne medføre, at de pågældende aftaler ikke længere kan gøres tilstrækkeligt attraktive for hverken forbrugeren eller den erhvervsdrivende. I bemærkningerne nævnes forbrugeres leasing af nye biler. Det må således antages, at den værdiforringelse af en fabriksny bil, der sker i forbindelse med ibrugtagning, normalt er så betydelig, at den erhvervsdrivende ikke kan forventes at ville bære risikoen for, at forbrugeren opsiger aftalen allerede efter 6 måneder. For at imødegå denne risiko ville det formentlig være nødvendigt for den erhvervsdrivende at kræve en så høj engangsbetaling ved leasingforholdets påbegyndelse eller en så høj månedlig ydelse i de første måneder, at disse leasingaftaler måtte forventes at blive uattraktive for forbrugerne.

 

Forbrugerombudsmanden har over for Justitsministeriet oplyst, at han ikke umiddelbart har kendskab til andre typiske forbrugeraftaler, der vil være omfattet af bestemmelsen.