PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2844 - Økofin Bilag 1
Offentligt

14. januar 2008

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 22. januar 2008

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN for 1. halvår 2008

KOM-dokument foreligger ikke

- Præsentation

Cypern og Maltas indførelse af euroen den 1. januar 2008

KOM-dokument foreligger ikke

- Udveksling af synspunkter

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 13.-14. marts 2008

Den næste 3-årige cyklus for de overordnede økonomisk-politiske retningsli-

nier (BEPG), 2008-2010

KOM(2007)803

KOM(2007)804

- Orienterende debat

Key Issues Paper

KOM-dokument foreligger ikke

- Orienterende debat

Review af det Indre Marked

KOM(2007)724

- Rådskonklusioner

side 26

side 2

side 23

side 34

side 35

Finansielle tjenesteydelser

Fælles eurobetalingsområde, SEPA

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

side 39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN for 1.

halvår 2008

Resumé

Det nye formandskab (Slovenien) har forud for rådsmødet (ECOFIN) den 22. januar 2008,

som det er normal praksis, fremlagt sit arbejdsprogram vedrørende ECOFIN’s arbejde.

Baggrund og Indhold

ECOFIN-arbejdsprogrammet for det slovenske formandskab tager udgangspunkt

i formandskabets eget arbejdsprogram, som blev offentliggjort i december 2007,

samt det fælles 18-måneders arbejdsprogram, som Tyskland, Portugal og Sloveni-

en har udarbejdet i overensstemmelse med Sevilla-konklusionerne fra 2002.

Formandskabet har følgende overordnede prioriteter for ECOFIN’s arbejde:

Økonomisk-politisk samarbejde

Finansielle tjenesteydelser

Skatter og afgifter

EU’s budget

Bedre regulering

Øvrige

1. Økonomisk-politisk samarbejde

Fra årsskiftet indførte Cypern og Malta euroen, hvilket udvidede euroområdet til

15 lande og andre medlemslande vil eventuelt ansøge om optagelse i euroen i lø-

bet af 2008. ECOFIN ventes at følge Cypern og Maltas implementering af euroen

tæt.

Implementeringen af den reviderede Stabilitets- og Vækstpagt forventes fortsat i

løbet af 1. halvår af 2008, både vedr. den forebyggende og den korrigerende del.

ECOFIN ventes i den forbindelse at udarbejde udtalelser om landenes opdaterede

stabilitets- og konvergensprogrammer. Formandskabet forventes i samarbejde

med Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) at fokusere

drøftelserne på de vigtigste horisontale temaer der kan udledes af programmerne.

Endvidere ventes Kommissionen og ECB i 1. halvår 2008 at præsentere ECOFIN

for sine regelmæssige konvergensrapporter vedr. landene uden for euroen.

Som led i forberedelserne af Det Europæiske Råd den 13.-14. marts 2008, ventes

ECOFIN – på baggrund af Kommissionens strategiske rapport om de økonomi-

ske reformer i EU og på baggrund af erfaringerne med de nationale reformpro-

grammer, som blev drøftet på ECOFIN den 4. december 2007 – at skulle drøfte

den nye treårige cyklus for de integrerede retningslinier 2008-2010, herunder de

overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG). Formandskabet lægger

op til umiddelbar at videreføre de nuværende overordnede retningslinier, og ret-

ningslinjerne ventes at være ledsaget af landespecifikke anbefalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECOFIN ventes endvidere under slovensk formandskab at drøfte et såkaldt ”Key

Issues Paper”, som skal danne grundlag for prioriteterne for ECOFIN’s fremtidi-

ge arbejde for at sikre beskæftigelse, vækst og velstand i EU.

2. Finansielle tjenesteydelser

For så vidt angår det finansielle område ventes det slovenske formandskab i 1.

halvår af 2008 at fortsætte arbejdet med at følge op på Kommissionens hvidbog

vedrørende den fremtidige politik for finansielle tjenesteydelser for perioden

2005-2010.

Formandskabet forventes ligeledes at fortsætte bestræbelserne på at lette struktu-

rerne i tilsynet med de finansielle markeder, idet et effektivt tilsyn kan bidrage til

den finansielle integration mellem medlemslandene. Således ventes ECOFIN også

i 1. halvår 2008 at prioritere bedre regulering af den finansielle sektor højt, herun-

der evt. nye initiativer i lyset af den senere tids turbulens på de finansielle marke-

der, initiativer til sikring af den finansielle stabilitet i EU samt øget konvergens i

tilsynspraksis højt. I den forbindelse ventes ECOFIN bl.a. at følge op på arbejdet

med udbygning og effektivisering af Lamfalussy-processen. Derudover ventes

formandskabet at begynde arbejdet med ændringer i direktiverne om henholdsvis

investeringsinstitutter og endelig afregning i betalings- og værdipapirafviklingssy-

stemer.

Arbejdet med Solvens II-direktivet, som skal harmonisere tilsynskravene for for-

sikringsselskaber, vil have høj prioritet under det slovenske formandskab. Forsla-

get lægger op til, at forsikringsselskabernes solvenskrav i højere grad skal afspejle

den reelle risikoprofil i selskabernes aktiviteter, således at der skabes incitament til

bedre risikostyring som et led i styrkelsen af det indre marked for forsikringsydel-

ser og styrkelsen af de europæiske forsikringsselskabers globale konkurrenceevne.

Det slovenske formandskab stiler mod en politisk aftale om forslaget i slutningen af

formandskabet.

Endelig kan udvalgte initiativer i relation til Kommissionens grønbog om finan-

sielle tjenesteydelser i detailleddet forventes at blive drøftet i ECOFIN i løbet af 1.

halvår af 2008.

3. Skatter og afgifter

Formandskabet ventes generelt at fortsætte arbejdet med forenkling og moderni-

sering af skatte- og afgiftssystemerne med det mål at reducere de administrative

omkostninger, forbedre det Indre Marked og styrke EU’s konkurrenceevne. Det

slovenske formandskab ventes i den forbindelse at indlede drøftelser af nye initia-

tiver, herunder vedr. momsreglerne på bank- og forsikringstjenesteydelser. For-

mandskabet ventes ligeledes at fortsætte de strategiske drøftelser af et fremtidigt

regime for nedsatte momssatser.

Det slovenske formandskab ventes at prioritere bekæmpelse af skatte- og moms-

svig højt og vil fortsætte det igangsatte arbejde på dette område. Kommissionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ventes primo 2008 at fremlægge resultaterne af sine analyser af effekterne ved

indførelse af omvendt betalingspligt for moms ved indenlandske vareleverancer

mellem virksomheder (B2B) og ved grænseoverskridende vareleverancer B2B

inden for EU. Formandskabet ventes endvidere at arbejde videre med andre tiltag

til bekæmpelse af skattesvig.

Endelig ventes formandskabet at fokusere på drøftelserne af Kommissionens

forslag om ændring af direktivet om fjernsalg af harmoniserede punktafgiftspligti-

ge varer. Formålet med direktivændringerne er at sikre et moderne regime for

handel med sådanne varer.

4. EU’s budget

Kommissionen ventes på rådsmødet den 14. maj 2008 at præsentere ECOFIN for

et foreløbigt udkast til EU’s budget for 2009. ECOFIN ventes forud for dette at

drøfte rådets overordnede prioriteter for budgettet for 2009. Budgettet for 2009

ventes endeligt vedtaget under det kommende franske formandskab i 2. halvår

2008.

På rådsmødet den 4. december 2007 præsenterede Revisionsretten sin års-

beretning for regnskabsåret 2006 med tilhørende revisionserklæring. Beretningen

ventes behandlet i Rådets budgetudvalg og Coreper med henblik på udarbejdelse

af en henstilling om decharge til Europa-Parlamentet. Henstillingen ventes drøftet

i ECOFIN den 12. februar 2008.

5. Bedre regulering

Formandskabet ventes – i tæt samarbejde med Kommissionen og Europa-

Parlamentet – at fortsætte arbejdet i ECOFIN og Rådet (konkurrenceevne) med

bedre regulering. Det ventes, at det slovenske formandskab vil fokusere på en

fortsat styrkelse af konsekvensvurderinger af ny regulering og på simplificering af

allerede eksisterende lovgivning.

Kommissionen ventes ligeledes med opbakning fra formandskabet at fortsætte

arbejdet med måling af de administrative byrder i medlemslandene, ligesom

Kommissionen ventes at arbejde videre med konkrete forenklingsforslag.

6. Øvrige

Energi og klimaforandringer

er blandt de store udfordringer for EU, og det slovenske

formandskab vil også give disse emner høj prioritet. ECOFIN ventes således i 1.

halvår 2008 at bidrage aktivt til, at fælles initiativer på dette område er omkost-

ningseffektive og med fundament i markedsbaserede instrumenter.

ECOFIN ventes i 1. halvår 2007 at fortsætte den

økonomiske dialog med tredjelande,

herunder i form af transatlantiske dialoger på det makroøkonomiske og finansielle

område, samt dialoger med EU’s nabolande og de asiatiske lande (ASEM).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet

arbejdsprogram.

har ikke

udtalt

sig

om formandskabets ECOFIN-

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Det slovenske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke i sig selv lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Det slovenske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfi-

nansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECO-

FIN’s dagsorden i 1. halvår 2008 kan imidlertid have statsfinansielle eller sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Formandskabets ECOFIN-arbejdsprogram har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det slovenske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte det slovenske formandskabs arbejdspro-

gram for ECOFIN i 1. halvår af 2008.

Andre landes holdninger

Rådet ventes at udtrykke generel støtte til det slovenske formandskabs arbejds-

program for ECOFIN i 1. halvår af 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Oversigt over løbende ECOFIN-sager og initiativer

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Det slovenske formand-

skabs ECOFIN-

arbejdsprogram

Det slovenske formandskab ventes at præsentere sit arbejdsprogram

for det økonomiske og finansielle område på ECOFIN den 22. januar

2008. Kommissionen offentliggjorde sit arbejdsprogram for 2008 ul-

timo oktober 2007, herunder for ECOFIN’s arbejde.

Den centrale procedure i den økonomisk-politiske samordning i EU.

Processen følger den nye koordinationsprocedure, hvorefter Rådet på

baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner skal vedtage ”et sæt

integrerede retningslinjer bestående af to elementer: de overordnede

økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG) og retningslinjerne for

beskæftigelsen (EG). Da BEPG er det generelle instrument for sam-

ordning af de økonomiske politikker, bør de fortsat omfatte hele vif-

ten af makro- og mikroøkonomiske politikker og beskæftigelsespoli-

tikkerne, for så vidt der er et samspil mellem disse og de økonomiske

politikker”. Dette er et led i midtvejsevalueringen af Lissabon-

strategien, der blev gennemført på forårstopmødet i marts 2005, hvor

det bl.a. blev besluttet, at reorganisere hele strategien efter en treårig

cyklus, inklusive den samlede pakke af retningslinjer bestående af

BEPG’erne og EG’erne. Den kommende nye cyklus for de integrere-

de retningslinjer, herunder BEPG’erne dækker perioden 2008-2010.

Som led i forberedelserne af Det Europæiske Råd den 13.-14. marts

2008, ventes ECOFIN – på baggrund af Kommissionens strategiske

rapport om de økonomiske reformer i EU og på baggrund af erfarin-

gerne med de nationale reformprogrammer, som blev drøftet den 4.

december 2007 – at skulle drøfte den nye treårige cyklus for de inte-

grerede retningslinier 2008-2010, herunder de overordnede økono-

misk-politiske retningslinjer (BEPG). Formandskabet lægger op til en

umiddelbar videreførelse af de nuværende overordnede retningslinjer,

og retningslinjerne ventes også i år at være ledsaget af landespecifikke

anbefalinger.

Overordnet økonomisk

politik – de integrerede

retningslinjer (IG)

Traktatens artikel 99 EF

(kvalificeret flertal)

Traktatens artikel 104 EF

(kvalificeret flertal)

Proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud og Stabili-

tets- og Vækstpagten.

Eurolandene afleverer stabilitetsprogrammer og de øvrige medlems-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lande konvergensprogrammer. De opdaterede stabilitets- og konver-

gensprogrammer forventes behandlet af ECOFIN på møderne i fe-

bruar og marts 2008.

ECOFIN opnåede på et møde den 20. marts 2005 enighed om en

aftale om ’forbedring af implementeringen af Stabilitets- og Vækstpag-

ten’ i form af en rapport, som efterfølgende blev endosseret på Det

Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005. Rapporten er herefter ud-

møntet i konkrete justeringer af Pagtens forordninger mv. Rådets for-

ordninger nr. 1055/2005 og 1056/2005, blev endelig godkendt den 27.

juni 2005. Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konver-

gens-programmerne blev godkendt i ECOFIN den 10. oktober 2005.

ECOFIN ventes under det slovenske formandskab at fortsætte im-

plementeringen af den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt, herun-

der at vedtage udtalelser om medlemslandenes opdaterede stabilitets-

og konvergensprogrammer.

Makroøkonomisk dialog

(Køln-processen)

Møde med deltagelse af repræsentanter fra ECOFIN, Rådet (social- og

arbejdsministre), ECB og arbejdsmarkedets parter. Dialogen afholdes i

forbindelse med ECOFIN to gange årligt.

EU’s budget for 2009: Kommissionen ventes på rådsmødet den 14.

maj 2008 at præsentere ECOFIN for et foreløbigt udkast til EU’s

budget for 2009 inden for rammerne af de finansielle perspektiver for

2007-2013 og de fastlagte retningslinier for budgettet. ECOFIN fore-

tager sin første læsning af budgetforslaget den 8. juli og den anden

læsning i november. Den endelige aftale om budgettet for 2009 ventes

indgået med Europa-Parlamentet i december under det franske for-

mandskab.

Egne indtægter: Et centralt led i DER’s kompromis i december 2005

om de finansielle perspektiver for 2007-2013 var, at der i 2008/2009

skal fremlægges et review, som mere grundlæggende skal overveje,

hvad EU’s budget skal anvendes til i fremtiden. I henhold til DER-

konklusionerne skal review’et særligt fokusere på landbrugsordninger

og rabatsystemer, men arbejdet kommer til at omfatte hele EU-

budgettets indtægts- og udgiftsside. Kommissionen fremlagde i sep-

tember 2007 en meddelelse, der igangsætter en høring, hvor alle inte-

ressenter opfordres til at byde ind med forslag inden 15. april 2008.

Review’et forventes fremlagt i form af en hvidbog fra Kommissionen

ultimo 2008 eller primo 2009.

På mødet i ECOFIN den 4. december 2007 præsenterede Revisions-

Budgetsager

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retten sin årsberetning for regnskabsåret 2006 med tilhørende revisi-

onserklæring. Herefter behandles beretningen i Rådets budgetudvalg

og Coreper med henblik på udarbejdelse af henstilling fra Rådet til

Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for

gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 276, stk. 1 i EF-traktaten. Hen-

stillingen forventes drøftet i ECOFIN den 12. februar 2008.

Udvidelse af euroområdet

Euroområdet er pr. 1. januar 2008 blevet udvidet med to nye med-

lemslande, Cypern og Malta. Den formelle beslutning om optagelse af

de to lande blev vedtaget i ECOFIN den 10. juli 2007 efter forelæggel-

se sagen for Rådets i dets sammensætning af stats- og regeringschefer

den 21.-22. juni 2007.

ECOFIN forventes under det slovenske formandskab at følge den

praktiske indførelse af euroen i de to lande og forventes den 22. januar

2008 at blive orienteret af Kommissionen om den seneste status for

indførelsen.

Andre lande vil eventuelt ansøge om optagelse i euroen i løbet af 2008.

I så fald vil ECB og Kommissionen skulle aflægge beretning for

ECOFIN om, hvorvidt konvergenskriterierne er opfyldt.

Bedre regulering

ECOFIN ventes i 1. halvår af 2008 at fortsætte det arbejde med bedre

regulering som igangsattes i december 2004, og som de to formand-

skaber (Tyskland og Portugal) videreførte i 2007.

Det ventes, at det slovenske formandskab vil fokusere på en fortsat

styrkelse af konsekvensvurderinger af ny regulering og på simplifice-

ring af allerede eksisterende lovgivning.

Kommissionen ventes ligeledes med opbakning fra formandskabet at

fortsætte arbejdet med måling af de administrative byrder i medlems-

landene, ligesom Kommissionens ventes at arbejde videre med kon-

krete forenklingsforslag.

Statistik

På ECOFIN den 28. november 2006 vedtog rådet, på baggrund af den

Økonomiske og Finansielle Komités (EFC) statusrapport på statistik-

området, konklusioner som fremhæver nødvendigheden af reduktio-

ner af de administrative byrder forårsaget at statistikrapportering i EU.

Desuden opfordrede ECOFIN til, at Kommissionen fortsætter sine

analyser af mulighederne for at overgå til et ”Single Flow”-system for

intern varehandel i EU, således at handler mellem to EU-lande alene

afrapporteres af det eksporterende land.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På ECOFIN den 13. november 2007 drøftedes reduktionen af de sta-

tistiske byrder og Rådet anerkendte det arbejde, der er blevet iværksat,

men opfordrede samtidig Kommissionen til at fremskynde arbejdet.

ECOFIN drøftede endvidere rammerne for statistisk produktion og

vedtog en beslutning om oprettelsen af et rådgivende organ og et råd-

givende udvalg herom. Endelig drøftedes et sæt fælles retningslinier

for gennemførelser af større justeringer af statistiske oplysninger.

ECOFIN har budt de fælles retningsliner velkommen og opfordret

medlemslandene til at tage dem til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteområdet

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Skattepakken

Traktatens artikel, 94EF

(enstemmighed)

EU-landene indgik den 1. december 1997 principaftale om skattepak-

ken, dvs.

Beskatning af opsparing (rentebeskatningsdirektivet)

Beskatning af renter og royalties og

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.

ECOFIN vedtog skattepakken (rentebeskatningsdirektivet og rente-

/royaltydirektivet samt en rådsresolution om rentebeskatning og ad-

færdskodeksen for erhvervsbeskatning) den 3. juni 2003.

Rentebeskatningsdirektivets (Direktiv 2003/48/EF) ikraft-træden af-

hænger af aftaler dels mellem EU og fem tredjelande (herunder

Schweiz) og dels mellem hvert EU-land og ti områder tilknyttet UK

og Nederlandene. ECOFIN konstaterede den 7. juni 2005, at forud-

sætningerne for direktivets ikrafttræden den 1. juli 2005 var opfyldt, og

alle 40 parter i direktivet og rentebeskatningsaftalerne vil anvende di-

rektivet med virkning fra denne dato.

For punkt 1, 2 og 3 henvises til nedenfor.

Rentebeskatningsdirektivet Efter rentebeskatningsdirektivets artikel 18 skal Kommissionen hvert

tredje år aflægge rapport til Rådet om, hvorledes direktivet virker, og

eventuelt foreslå Rådet de ændringer af direktivet, som måtte være

nødvendige for bedre at sikre en reel beskatning af indtægter fra op-

sparing og fjerne uønskede konkurrencefordrejninger.

En arbejdsgruppe drøfter mulige ændringer af direktivet. Sagen vil

muligvis blive behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2008.

Renter og royalties

Traktatens artikel 94EF

(enstemmighed)

Rente-/royaltydirektivet blev vedtaget af ECOFIN den 3. juni 2003

som led i vedtagelsen af den samlede skattepakke, jf. ovenfor.

Kommissionen har fremsat et forslag til ændring af rente-

/royaltydirektivet om rente-/royaltybetalinger mellem forbundne sel-

skaber i forskellige EU-lande. Kommissionen foreslår en præcisering

af direktivet, således at et EU-land undlader kildebeskatning af renter

og royalties på betingelse af, at det selskab, der modtager betalingen i

et andet EU-land, er omfattet af en effektiv beskatning i dette land.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECOFIN kunne ikke den 7. juni 2005 opnå enighed om ændring af

rente/royaltydirektivet, idet ét enkelt medlemsland ikke kunne accep-

tere ændringsforslaget. En arbejdsgruppe drøftede efterfølgende sagen

den 30. maj 2007, hvor et andet land imidlertid ikke kunne acceptere

et kompromisforslag.

Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2008.

Adfærdskodeks for er-

hvervsbeskatning

Mellemstatslig aftale af 1.

december 1997.

Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre skade-

lig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen, varetages af

EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at EU-landene ophæ-

ver eller ændrer deres ordninger, som er i strid med kodeksen (Roll-

back), og at EU-landene ikke indfører nye ordninger i strid med ko-

deksen (Standstill). Desuden har gruppen set på EU-landenes regler og

praksis for transfer pricing og udveksling af information.

ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra adfærdskodeks-

gruppen om gennemført eller planlagt afvikling af eksisterende skade-

lige ordninger. Rådet godkendte, at ændringerne – som beskrevet i

rapporten – var tilstrækkelige og gav tilladelse til tidsbegrænsede for-

længelser af visse ordninger efter den principielle afviklingsfrist ved

udgangen af 2005.

ECOFIN har efterfølgende løbende modtaget rapporter om arbejdet i

adfærdskodeksgruppen den 25. november 2003, den 7. december

2004, den 7. juni og 6. december 2005, den 7. juni og 28. november

2006 samt den 5. juni 2007.

ECOFIN drøftede den 4. december 2007 den seneste rapport fra

gruppen, men nåede ikke til enighed om godkendelse af denne. Rap-

porten ventes at blive viderebehandlet under det slovenske formand-

skab.

Selskabsbeskatning

Traktatens artikel 94

Økonomi- og finansministrene havde på deres uformelle møde i sep-

tember 2004 en generel drøftelse vedr. mulighederne for en fælles sel-

skabsskattebase. Det blev i den forbindelse besluttet at nedsætte en

teknisk arbejdsgruppe, der skal undersøge muligheder for og konse-

kvenser ved etablering af en fælles konsolideret selskabsskattebase i

EU (Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)).

EU-kommissionen udsendte i 2001 en meddelelse på baggrund af

undersøgelser af selskabsbeskatningen i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen præsenterede på ECOFIN den 28. november 2006 en

meddelelse om det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen og planerne for

det videre arbejde.

Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2008.

Kommissionens meddelel- Kommissionen har sendt Rådet tre meddelelser af 19. december 2006

ser om direkte beskatning om Koordinering af medlemsstaternes systemer for direkte beskatning

i det indre marked (KOM(2006)823, KOM(2006)824 og

KOM(2006)825).

I den første meddelelse redegør Kommissionen for baggrunden for

meddelelserne. Personer og selskaber, som har grænseoverskridende

aktiviteter, kan blive udsat for diskrimination, dobbeltbeskatning eller

øgede administrative omkostninger. Det udgør en hindring for græn-

seoverskridende etablering, aktivitet og investering. En fælles konsoli-

deret selskabsskattebase (CCCTB), jf. ovenfor, er en systematisk måde

til at fjerne disse grundlæggende skattehindringer på. Imidlertid vil

CCCTB ikke omfatte personer og ikke nødvendigvis alle selskaber

og/eller alle EU-lande og derfor er der behov for mere målrettede

tiltag på kort og mellemlangt sigt. Der er bl.a. behov for at sikre, at

EU-landenes skattesystemer fungerer bedre sammen, både for at und-

gå de skattemæssige hindringer for grænseoverskridende aktivitet mv.

og for at hindre en udhuling af EU-landenes skattegrundlag.

Desuden er der efter Kommissionens opfattelse behov for vejledning

om betydningen af de principper, der følger af EF-domstolens afgø-

relser, for så vidt angår direkte beskatning.

De to andre meddelelser vedrører to områder, hvor de nuværende

skattesystemer kan medføre sådanne skattemæssige hindringer, nemlig

den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskri-

dende tilfælde,

fraflytningbeskatning, dels når en person flytter fra et EU-land

til et andet, dels når et selskab flytter aktiver fra anvendelse i et

EU-land til et andet.

I den førstnævnte meddelelse foreslår Kommissionen en undersøgelse

af mulighederne for en effektiv og bindende mekanisme til løsning af

problemer med international dobbeltbeskatning inden for EU.

ECOFIN tog på mødet den 27. marts 2007 meddelelserne til efterret-

ning. Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Momspakken

ECOFIN nåede den 5. juni og 4. december 2007 til enighed om en

”momspakke” omfattende:



B2B/B2C-reglerne om beskatningssted for grænseover-skridende

tjenesteydelser

”Mini One Stop Shop”

Nye regler for momsgodtgørelse (8. momsdirektiv)

Pakken får som hovedregel virkning fra 1. januar 2010. Virkningstids-

punktet for moms i forbrugslandet for visse grænseoverskridende

ydelse (B2C) inden for EU og for ”Mini One Stop Shop” bliver 1.

januar 2015.

For så vidt angår de enkelte delementer henvises til nedenfor.

Grænseoverskridende salg Kommissionen har i 2003 fremlagt en opdatering af sin strategi fra

af tjenesteydelser:

2000 for udviklingen i EU’s momsregler og forslag til revision af 6.

momsdirektiv. Kommissionen foreslår, at reglerne for beskatningssted

Grænseoverskridende salg ændres således, at hovedreglen bliver forbrugslandsbeskatning. I første

af tjenesteydelser mel- omgang for handel mellem momspligtige virksomheder (B2B) og der-

lem momspligtige,

efter for handel til private (B2C).

B2B

Kommissionen fremsatte i juli 2005 forslag om, at beskatningsstedet

Grænseoverskridende salg for visse grænseoverskridende ydelser (B2C) inden for EU ændres fra

af tjenesteydelser til

oprindelsesland til forbrugsland.

private, B2C

Forslag til momsforenk-

linger ’One Stop Shop’

mv. (herunder nyt 8.

momsdirektiv og harmoni-

serede fradragsretsregler)

Kommissionen har fremlagt et nyt forslag i 2004, der sigter på at redu-

cere administrative byrder for virksomheder med grænseoverskridende

salg. Det gælder særligt de virksomheder, der ikke er etablerede i de

lande, hvor de har momspligtige aktiviteter.

På grund af vanskeligheder med at opnå enighed om en omfattende

One Stop Shop udarbejdede det tyske formandskab et kompromisfor-

slag om en ”Mini One Stop Shop”, der kun skal dække B2C teleydel-

ser, e-handelsydelser og radio- og TV-spredningsydelser.

På ECOFIN den 5. juni 2007 opnåede man politisk enighed om ho-

vedlinierne i kompromisforslag til nyt 8. momsdirektiv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nedsat moms

Der blev uden drøftelse på Rådsmødet (miljø) den 22. december 2003

vedtaget konklusioner om forlængelse af forsøgs-ordningen for nedsat

moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser (momsdirektivets bilag

IV). ECOFIN traf den 10. februar 2004 formel beslutning om en to-

årig forlængelse med udløb 31. december 2005.

Der blev indgået en politisk aftale om nedsat moms på ECOFIN den

24. januar 2006. Som opfølgning herpå vedtog ECOFIN den 14. fe-

bruar 2006 uden drøftelse en ændring af direktivet om nedsat moms,

der bl.a. indebærer, at ordningen vedrørende reducerede momssatser

for arbejdskraftintensive ydelser (bilag IV) forlænges til den 31. de-

cember 2010, at alle medlemslande fik mulighed for at søge om an-

vendelse af bilag IV inden 31. marts 2006, samt at Kommissionen

inden udgangen af juni 2007 opfordres til at præsentere ECOFIN og

Europa-Parlamentet for en rapport om virkningerne af nedsat moms

på lokale tjenesteydelser med hensyn til beskæftigelse, økonomisk

vækst og indre marked. Analyserne skal gennemføres af en uafhængig

økonomisk tænketank.

Kommissionen har i 2. halvår 2007 fremlagt denne rapport. Samtidig

har den i en meddelelse skitseret et oplæg til principper for anvendelse

af nedsat moms i EU-landene fra 1. januar 2011. ECOFIN vedtog 4.

december 2007 at vende tilbage til sagen i 2008 for bl.a. at drøfte, om

nedsat moms er et egnet instrument til at nå sektorpolitiske mål.

På ECOFIN den 4. december 2007 opnåede man enighed om en for-

længelse af nogle af de nye medlemslandes ordninger om nedsatte

momssatser frem til 31. december 2010.

Det slovenske formandskab forventes ikke at sætte nedsat moms på

dagsorden under deres formandskab.

Moms på rejsebureauer

Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og 2003.

Forhandlingerne forventes ikke genoptaget i 1. halvår 2008.

Kommissionen har i november 2007 fremsat forslag til forskellige

ændringer i momsdirektivet. Det vedrører bl.a. momsfritagelse for

leverancer til fællesforetagender inden for forskning m.v. oprettet efter

traktatens artikel 171 og justering af reglerne om momsfradrag for

byggemoms.

Forslaget forventes behandlet på arbejdsgruppeniveau i 1. halvår 2008,

og eventuelt i ECOFIN i juni 2008.

Forskellige ændringer af

momsdirektivet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Momsfritagelsen for bank- Kommissionen har i november 2007 fremsat forslag til justeringer i

og forsikringsydelser

momsdirektivets regler om momsfritagelse for bank- og forsikrings-

ydelser. Samtidig har Kommissionen fremsat forslag til rådsforordning

med gennemførelsesbestemmelser herom.

Formålet med forslagene er at ajourføre reglerne under hensyn til den

udvikling, der er sket siden 1970’erne, og at gøre reglerne klarere.

Endvidere foreslås det bl.a., at medlemsstaterne skal tillade finansielle

virksomheder frivillig momsregistrering for salg af momsfri finansielle

ydelser.

Forslaget forventes drøftet i 1. halvår 2008.

Svigsbekæmpelse

Kommissionen har den 2. juni 2006 fremsendt en meddelelse til bl.a.

ECOFIN om behovet for at udvikle en koordineret strategi mod den

fiskale svig. På ECOFIN den 28. november 2006 vedtoges konklusio-

ner, som lægger vægt på vigtigheden i at bekæmpe skattesvig og som

anerkender behovet for en fælles anti-svig strategi som kan komple-

mentere de nationale bestræbelser på dette område. Rådet opfordrede

Kommissionen til at forberede en sådan strategi med vægten lagt på en

styrkelse af medlemslandes sanktionsmuligheder over for svindlere,

bedre beskyttelse af medlemslandenes momsindtægter samt bedre og

hurtigere informationsdeling medlemslandene imellem.

På ECOFIN den 5. juni 2007 præsenterede Kommissionen en forelø-

big rapport om arbejdet og de forslag, der undersøges. På det grundlag

vedtog ECOFIN konklusioner, der opfordrer Kommissionen til dels

at fremsætte visse af forslagene inden årets udgang med henblik på

vedtagelse i Rådet inden udgangen af 2008, dels at prioritere undersø-

gelserne af de øvrige forslag med henblik på en rapport til Rådet inden

årets udgang.

På ECOFIN den 4. december 2007 fremlagde Kommissionen en

meddelelse med afrapportering om det hidtidige arbejde og overvejel-

ser om fokus for det videre arbejde. ECOFIN vedtog konklusioner,

som støtter retningen i Kommissionens arbejde.

På møderne 28. november 2006 og 5. juni 2007 samt på uformelt

ECOFIN 20.-21. april 2007 har mulighederne for at ændre momssy-

stemet som led i svigsbekæmpelsen ligeledes været drøftet. På ECO-

FIN den 5. juni 2007 vedtog Rådet konklusioner, der opfordrer

Kommissionen til inden årets udgang at komme med en teknisk analy-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se af to forslag til ændringer: Dels at EU-landene vil kunne vælge at

indføre generel omvendt betalingspligt for moms af indenlandske

B2B-leverancer (herunder et eventuelt pilotprojekt herom i en med-

lemsstat), dels indførelse af moms i afgangslandet for grænseoverskri-

dende vareleverancer B2B inden for EU.

Kommissionen ventes at præsentere analysen i begyndelsen af 2008.

Sagen forventes drøftet i 1. halvår 2008.

Registreringsafgift og årlig Kommissionen fremsatte i juli 2005 et direktivforslag om harmonise-

ejerafgift for motorkøretø- ring af visse regler om ejerafgift og registreringsafgift af biler.

jer

Forslaget blev drøftet på ECOFIN 13. november 2007, hvor der var

bred skepsis over for EU-rammebestemmelser vedrørende CO2-

differentiering af bilafgifter.

Drøftelserne forventes ikke genoptaget i 1. halvår 2008.

Fjernsalgsdirektivet

Kommissionens forslag til ændring af direktiv om fjernsalg af harmo-

niserede punktafgiftspligtige varer har senest været behandlet i rådsar-

bejdsgruppen primo 2005. Der kunne ikke opnås enighed om reglerne

for indførsel heraf. Direktivet har ikke været forhandlet siden.

Ændringer af cirkulationsdirektivet (92/12) – dvs. den generelle ord-

ning for punktafgiftspligtige varer – har været drøftet i en arbejds-

gruppe under Kommissionen, og det forventes, at Kommissionen i

januar 2008 præsenterer en meddelelse og et forslag til et ændret cirku-

lationsdirektiv.

I den forbindelse forventes drøftelser i 1. halvår 2008 formentlig med

rådskonklusioner på ECOFIN i juni 2008.

Beskatning af alkohol

Traktatens artikel 93 (en-

stemmighed)

På ECOFIN den 28. november 2006 drøftedes forslag til justeringer

af minimumssatserne for alkoholbeskatning. Desuden drøftedes mu-

ligheden for vedtagelse af en mekanisme for automatisk inflationskor-

rektion af satserne. Skønt der med få undtagelser var generel tilslut-

ning til en justering af minimumssatserne, lykkedes det ikke at opnå

enighed.

Rådet opfordrede således Kommissionen til at udfærdige en analyse af

alkoholbeskatning, herunder udviklingen i konkurrencesituationen og

niveauet for alkoholpriser og -afgifter. Analysen skal også se på en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mere smidig procedure for regelmæssige beslutninger, der kan inflati-

onskorrigere minimumssatsen.

Kommissionens analyse af alkoholbeskatning forventes ikke at forelig-

ge i løbet af 1. halvår 2008.

Revision af rejsegodsdirek- På ECOFIN den 28. november 2006 opnåedes der politisk enighed

tivet

om det finske formandskabs kompromisudspil til revision af rejse-

godsdirektivet 69/169.

Det endelige kompromis indebærer en forhøjelse af beløbsgrænsen for

afgiftsfri indførelse af varer til 430 euro for flyrejsende og skibsrejsen-

de samt 300 euro for alle øvrige rejsende. Beløbsgrænsen gælder for

alle, der rejser til et EU-land fra tredjelande.

Direktivet blev endeligt vedtaget den 20. december 2007, og træder i

kraft den 1. december 2008. Der forventes enighed om tilsvarende

regler i toldforordning 918/83 primo 2008, således at disse også kan

træde i kraft den 1. december 2008.

Kommerciel diesel

Kommissionen fremsatte i marts 2007 et forslag om at hæve de eksi-

sterende EU-minimumssatser for afgifter på kommerciel diesel (også

kaldet gasolie). Samtidig blev det foreslået at hæve minimumsafgiften

for blyfri benzin.

Der har været holdt drøftelser på arbejdsgruppeniveau i april 2007,

som pt. er indstillet pga. uenigheder om bl.a. satsniveauet. Drøftelser-

ne af forslaget ventes genoptaget på et senere tidspunkt.

Fiscalis-programmet

Det nuværende Fiscalis-program dækker perioden 2003-2007. Pro-

grammet har til formål at forbedre beskatningssystemernes virkemåde

i det indre marked bl.a. ved informationsudveksling mellem medlems-

staterne om bedste administrative praksis.

Kommissionen har den 17. maj 2006 fremsat forslag om et nyt Fisca-

lis-program dækkende frem til 2013.

Efter forhandlinger og mindre ændringer støttede et stort flertal af

medlemslandene i oktober 2006 et kompromisforslag fra formandska-

bet. Formandskabet har efterfølgende haft drøftelser med det relevan-

te udvalg i Europa-Parlamentet, hvis mindre ændringsforslag i store

træk er indarbejdet i kompromisforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er nu vedtaget såvel i Parlamentet som i Rådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det finansielle område

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Handlingsplanen for de Arbejdet med nye initiativer om finansielle tjenesteydelser sker på

finansielle markeder

grundlag af Kommissions hvidbog om den fremtidige politik for fi-

nansielle tjenesteydelser 2005-2010.

I hvidbogen fremlægger Kommissionen behovet for nye EU initiativer

om finansielle tjenesteydelser samt udformningen af nye initiativer.

Kommissionen lægger i hvidbogen op til at formueforvaltning og de-

tailmarkedet for finansielle tjenesteydelser, herunder realkreditmarkedet,

er områder der vil blive fokuseret på i den fremtidige politik på det fi-

nansielle område.

’Clearing og afvikling’

Aktørerne på værdipapirmarkederne nåede den 7. november 2006 til

enighed om en ”Code of Conduct”. Retningslinierne er nu fuldt gen-

nemført for handelen med aktier.

Kommissionen forventes i løbet af 1. halvår 2008 at orientere ECO-

FIN om erfaringerne med retningslinierne på dette område.

Endvidere forventes en orientering fra Den Europæiske Centralbank

(ECB) om arbejdet med clearing og afvikling af værdipapirhandelen,

herunder TARGET2-værdipapirafviklings-systemet.

Direktiv om solvenskrav

til forsikringsselskaber

(Solvens II)

Kommissionen fremsatte den 10. juli 2007 et direktiv om solvenskrav

til forsikringsselskaber (Solvens II).

Forslaget vil i højere grad end hidtidigt indebære risikobaserede sol-

venskrav, og reglerne vil betyde en højere grad af harmonisering af

tilsynsfunktionen i EU. Reglerne skal ses som led i en styrkelse af det

indre marked for forsikringsydelser, og reglerne forventes at styrke

europæiske forsikringsselskabers konkurrenceevne. Direktivet vil styr-

ke forsikringsselskabernes incitament til bedre risikostyring og dermed

styrke beskyttelsen af de europæiske forsikringstagere.

Det slovenske formandskab arbejder hen imod en politisk aftale om

forslaget i slutningen af formandskabet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Lamfalussy-processen”

Lamfalussy-processen vedrørende finansielle tjenesteydelser er blevet

evalueret i 2007. ECOFIN-rådet vedtog den 4. december et sæt råds-

konklusioner om den videre tilpasning af processen til erfaringerne.

Disse tilpasninger vil blive gennemført i 2008.

Hvidbog om ”asset mana- Kommissionen offentliggjorde den 15. november 2006 en hvidbog

gement”

om investeringsfonde (i Danmark anvendes betegnelsen investerings-

foreninger). I hvidbogen opridser Kommissionen en række forslag til

fremme af det indre marked for investeringsfonde.

Udgangspunktet i hvidbogen er, at der ikke i øjeblikket er et presserende

behov for en gennemgribende revision af EU-reguleringen. Kommissio-

nen vil imidlertid se på delelementer, herunder:



Effektivisering af den europæiske investeringsforeningsindustri,

fjernelse af administrative barrierer for grænseoverskridende mar-

kedsføring,

øgede muligheder for grænseoverskridende fusioner af investe-

ringsforeninger,

asset pooling (fælles forvaltning af aktiver),

europæisk pas til administrationsselskaber,

styrkelse af tilsynssamarbejdet,

forbedringer af det indre marked til gavn for investorerne,

forenklede prospekter og distributionssystemer.

Kommissionen forventer at kunne fremlægge et forslag til direktivæn-

dringer i løbet af 1. halvår 2008

Indskudsgarantiordninger

for pengeinstitutter

Kommissionen har den 27. november 2006 udsendt en meddelelse om

indskydergarantiordninger. Her vurderes det, at der i mange tilfælde kan

gennemføres forbedringer af indskudsgarantiordningerne, uden at der er

behov for at ændre det gældende direktiv.

ECOFIN ventes at følge Kommissionens arbejde i 1. halvår 2008.

Hedge fonde

ECOFIN ventes at følge arbejdet i Kommissionen med vurderingen

af, om der er behov for EU-initiativer i forhold til de såkaldte hedge

fonde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønbog om finansielle

tjenesteydelser i detailled-

det

KOM(2007)226

Kommissionen offentliggjorde den 30. april 2007 en grønbog om fi-

nansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked.

Kommissionen mener, at integrationen af det indre marked for finan-

sielle tjenesteydelser i detailleddet kan videreudvikles gennem:

Øget konkurrence.

Fælles regler på visse områder forventes at

øge konkurrencen på tværs af grænser og giveforbrugerne konkre-

te fordele i form af lavere priser og flere valgmuligheder,

Øget forbrugertillid.

Dette forventes opnået gennem en tilstræk-

kelig, ensartet forbrugerbeskyttelse, og ved information om til-

synskontrol af de finansielle udbydere, således at forbrugerne kan

være trygge ved produkter udbudt fra udbydere i andre medlems-

lande

Styrkelse af forbrugernes evne til at gennemskue finansielle

produkter (”finansiel viden”).

Formidlingen af den rette infor-

mation skal finde sted på rette tid og således at forbrugerne har

mulighed for at anvende informationen til at træffe finansielle valg.

Kommissionen fortsætter i 2008 arbejdet med de initiativer, der er

nævnt i hvidbogen.

Det slovenske formandskab ventes at fremme debatten om ”finansiel

viden” på baggrund af en meddelelse, som Kommissionen udsendte

den 18. december 2007.

Ændring af direktivet om Kommissionen vil foreslå en mindre udvidelse af direktivets anvendel-

finansiel sikkerhedsstillelse sesområde, så der gives mulighed for at stille sikkerhed i flere typer

aktiver samt at præcisere og ændre direktivet på en række mindre

punkter.

Hvidbog om boligfinansie- Kommissionen har fremsat en hvidbog om boligfinansiering (realkre-

ring

dit), der argumenterer for, at der vil kunne opnås både samfundsmæs-

sige fordele samt fordele i form af et større produktudbud med delvist

harmoniserede regler ved en tilnærmelse af reglerne om boligfinansie-

ring i EU-landene.

I Hvidbogen gennemgår Kommissionen 12 initiativer, som den vil

tage i perioden 2008-2010. Blandt initiativerne vil være et forslag til

direktiv, der regulerer 1) tilbagebetaling før tid, 2) oplysninger som

låntager skal have inden låneaftalen indgås, 3) oplysninger om låneom-

http://ec.europa.eu/internal_market/finservices-retail/docs/policy/com_2007_226_da.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kostninger og 4) adgang til oplysninger om kreditoplysninger om lå-

nerne

Single Euro Payment Area SEPA er en ny infrastruktur for betalinger i euro mellem pengeinsti-

(SEPA)

tutter i EU/EØS og Schweiz. Infrastrukturen skal gøre det muligt at

foretage grænseoverskridende betalingstjenester i Europa lige så hur-

tigt og billigt, som når der er tale om indenlandske betalingstjenester.

Formandskabet lægger op til vedtagelse af rådskonklusioner, der op-

fordrer til, hurtigt muligt at benytte SEPA som betalingsinfrastruktur.

Kreditvurderingsinstitutter Kommissionen undersøger i øjeblikket kreditvurderingsinstitutternes

rolle i den finansielle sektor, herunder i lyset af senere tids turbulens

på de finansielle markeder. Turbulensen på de finansielle markeder

opstod som følge af problemerne på det amerikanske sub prime låne-

marked.

Hvis Kommissionens undersøgelser bliver færdige under det sloven-

ske formandskab, forventes formandskabet at sætte Kommissionens

rapport på dagsordenen for et kommende ECOFIN-møde.

Dialog med 3. lande om et Kommissionen drøfter et tættere samarbejde med en række lande –

nordatlantisk / globalt

først og fremmest USA – om at fjerne restriktioner for den frie ud-

finansielt marked

veksling af finansielle tjenesteydelser.

Kommissionen ventes løbende at orientere ECOFIN om fremskridte-

ne i disse forhandlinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Cypern og Maltas indførelse af euroen den 1. januar

2008

Resumé

På rådsmødet (ECOFIN) den 22. januar 2008 ventes Kommissionen at præsentere en rapport

om status for Cypern og Maltas overgang til euroen den 1. januar 2008. Overgangen er forløbet

hurtigt og uden nævneværdige problemer.

Baggrund og indhold

På rådsmødet (ECOFIN) den 10. juli 2007 blev forslagene om Cypern og Maltas

optagelse i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2008 endeligt vedtaget. Euroen blev så-

ledes indført i Cypern og Malta den 1. januar 2008.

Pengeombytningen fra cypriotiske pund og maltesiske lira til euro gået hurtigt og

uden nævneværdige problemer:



Den 1. januar 2008 om formiddagen var stort set alle Cypern og Maltas

pengeautomater omstillet til at udbetale euro, og inden udgangen af samme

dag var alle automaterne omstillet i begge lande.

Den 5. januar 2008 blev ca. 3/4 af alle kontantbetalinger i Cypern og Malta

foretaget i euro (72 pct. i Cypern og 73 pct. i Malta).

Eftersom befolkningerne i de to lande er ivrige efter at omveksle deres nationale

valutaer til euro, har der været en vis kødannelse ved banker og hæveautomater i

begge lande, dog særligt på Malta hvor bl.a. starten på vinterudsalget den 2. januar

bidrog yderligere til at øge efterspørgslen efter euro. Situationen er dog ved at

blive normaliseret.

Euroen vil cirkulere side om side med cypriotiske pund hhv. maltesiske lira frem

til 31. januar 2008, hvorefter kun euroen er lovligt betalingsmiddel i Cypern og

Malta. De cypriotiske borgere kan gratis veksle cypriotiske pund til euro i forret-

ningsbankerne i seks måneder efter indførelsen af euroen

. Cypriotiske pund i

mønter vil kunne veksles i Cyperns nationalbank i to år, mens cypriotiske pund i

sedler vil kunne veksles i 10 år. De maltesiske borgere kan gratis veksle maltesiske

lira til euro i forretningsbankerne frem til udgangen af marts 2008. Maltesiske

liramønter og -sedler vil fortsat kunne veksles i Maltas centralbank i hhv. to og 10

år efter 31. januar 2008.

Kommissionen anfører i en pressemeddelelse, at der i begge lande på nuværende

tidspunkt kun har været få tilfælde af prisstigninger, fx for parkeringsafgifter og

biografbilletter. Myndighederne undersøger disse tilfælde og anmoder de ansvarli-

ge om sænke prisen til det ”gamle” niveau, hvor det er nødvendigt. Forbrugerne

Gratis for minimum et beløb svarende til 1.000 CYP i sedler (ca. 1.700 euro) og 50 CYP (ca. 85 euro) i mønter pr. trans-

aktion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opfordres til at holde øje med prisudviklingen og rapportere til myndighederne

eller forbrugerorganisationerne om eventuelle tilfælde af unfair prisstigninger.

Det bemærkes, at eventuelle prisstigninger ikke i sig selv er et udtryk for, at intro-

duktionen af euroen har medført højere inflation, da prisudviklingen kan være et

udslag af, at forretninger og virksomheder har timet almindelige pristilpasninger

med introduktionen af euroen. For at kunne vurdere, om introduktionen af euro-

en har haft en påvirkning på prisudviklingen i Cypern og Malta, er det således

nødvendigt at betragte prisudviklingen over en længere periode. Erfaringer med

introduktion af euro i andre EU-lande har ikke understøttet en formodning om

generelt højere inflation.

På rådsmødet (ECOFIN) den 22. januar 2008 ventes Kommissionen at præsente-

re en uddybende statusrapport for Cypern og Maltas overgang til euro.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets holdning

Sagen forventes ikke at blive drøftet i Europa-Parlamentet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Da det forventes, at Cypern og Maltas introduktion af euroen blandt andet vil

bidrage til et værn mod kriser, visse effektivitetsgevinster samt et gennemsnitligt

lavere rentespænd for Cypern og Malta og heraf afledt højere økonomisk aktivitet

i Cypern og Malta, skønnes isoleret set, at den økonomiske aktivitet i Danmark

påvirkes positivt, men ikke i målbart omfang.

Cypern og Malta indgår fra 2008 i eurogruppen og ECB og deltager dermed bl.a. i

beslutningerne om renten i euroområdet. Betydningen heraf kan ikke vurderes

nærmere.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Sagen om Cypern og Maltas optagelse i eurosamarbejdet blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 1. juni 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Danmark vil tage Kommissionens rapport til efterretning.

Andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslandene er enige i at tage Kommissionens rapport

til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3a:

Den nye treårige cyklus for de overordnede økono-

misk-politiske retningslinier (BEPG) 2008-2010

Resumé

ECOFIN ventes at drøfte Kommissionens forslag til Integrerede Retningslinjer for den næste

Lissabon-cyklus (2008-10), forslag til landespecifikke anbefalinger og forslag til Fællesskabets

Lissabon-program (CLP) for 2008-10, jf. KOM(2007) 803 og KOM(2007) 804.

Kommissionen anfører, at den væsentligste udfordring i næste Lissabon-cyklus er gennemførelse af

udestående reformer. Der lægges derfor ikke op til en ændring af de Integrerede Retningslinjer, og

der lægges op til forholdsvis moderate justeringer af den tilhørende tekst. Tilsvarende lægges alene

op til ”finjustering” af de landespecifikke anbefalinger i lyset af reformfremskridt igennem det

seneste år.

Kommissionens vurdering af Danmarks reformarbejde er positiv, og Danmark er et af 6 lande,

hvor Kommissionen ikke foreslår landespecifikke anbefalinger. Fokusområder (points-to-watch)

for Danmark er sammenkobling af energinet, forøgelse af arbejdsudbuddet og forbedring af folke-

skolen og ungdomsuddannelserne. Fremskridt i ft. konkurrencelovgivning og emissionsreduktio-

ner gør, at disse ikke længere medtages som fokusområder.

Kommissionen foreslår, at Fællesskabets Lissabon-program, som udstikker hovedlinjerne for

Lissabon-reformindsatsen på fællesskabsniveau, for 2008-10 fokuseres indenfor 10 hovedmål,

der blandt andet dækker en ”Small Business Act”, reduktion af EU administrative byrder,

bedre rammebetingelser for innovation med skabelse af et fællesskabspatent, indre marked for el

og gas, etablering af rammer til at realisere EU’s 2020-mål for klima og vedvarende energi.

KOM(2007) 803 og KOM(2007) 804

Baggrund

Kommissionen har den 11. december 2007 fremlagt sin årlige fremskridtsrapport

om Lissabon-strategien, jf. KOM(2007) 803 og KOM(2007) 804. Fremskridtsrap-

porten dækker primært: (i) Kommissionens forslag til Integrerede Retningslinjer

(IG’er) for den næste Lissabon-cyklus i perioden 2008-10, (ii) Kommissionens

forslag til landespecifikke anbefalinger, samt (iii) Kommissionens forslag til Fæl-

lesskabets Lissabon-program (CLP), som udstikker hovedlinjerne for Lissabon-

reformindsatsen på fællesskabsniveau, for 2008-2010.

ECOFIN ventes den 22. januar 2008 at drøfte disse tre forslag fra Kommissionen.

ECOFIN-drøftelsen er led i forberedelsen af DER’s forårsmøde den 13.-14.

marts 2008, hvor de samlede Integrerede Retningslinjer, inklusive landeanbefalin-

ger og CLP, vil blive vedtaget.

Det bemærkes, at de Integrerede Retningslinjer er kombinationen af de Overord-

nede Økonomisk-politiske Retningslinjer (Broad Economic Policy Guidelines,

BEPG) og Beskæftigelsesretningslinjerne (Employment Guidelines, EG).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEPG’erne behandles på ECOFIN, mens EG’erne ventes drøftet af EPSCO

(beskæftigelsesministre mv.) den 31. januar 2008.

Indhold

Det vurderes, at der er bred enighed om hvilke tiltag og reformer der er behov

for, og alle medlemslandene har gennemført gennemgribende reformer siden

2005, men reformindsatsen har varieret. Der har dog i det seneste år været visse

tegn på ”reformtræthed”.

Det fremgår, at den vigtigste udfordring for medlemsstaterne i den næste cyklus er

at gennemføre udestående reformer. Der lægges derfor ikke op til en ændring af

de integrerede retningslinjer. Tilsvarende lægges alene op til ”finjustering” af de

landespecifikke anbefalinger i lyset af reformfremskridt igennem det seneste år.

Kommissionen bekræfter de fire prioritetsområder identificeret af DER i foråret

2006. I rapportens indledende del (del I) opridses for hvert af de fire prioritetsom-

råder forskellige centrale tiltag, der i den kommende periode 2008-10 foreslås at

indgå henholdsvis på fællesskabsniveau via CLP og i landenes reformindsatser (jf.

deres NRP’er). Her er primært tale om et uddrag og sammenstilling af elementer i

forslaget til CLP med elementer fra BEPG og de landespecifikke anbefalinger.



Investeringer i menneskelig kapital og modernisering af arbejdsmarkederne:

Medlems-

staterne opfordres bl.a. til at inddrage flexicurity-strategier i deres 2008-

NRP’er, øge udbud af børnepasning, udarbejde handlingsplaner og fastsætte

mål for en nedsættelse af antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, og

at forbedre de grundlæggende læsefærdigheder. Kommissionen vil desuden

bl.a. foreslå en fælles immigrationspolitik.

Frigørelse af erhvervspotentiale, særligt i SME’er:

Der lægges op til en såkaldt

”Small Business Act” til at frigøre vækstpotentialet i små og mellemstore

virksomheder samt bevægelse i retning af at reducere EU administrative

byrder med 25 pct. i 2012. Medlemslandene opfordres bl.a. til at fastsætte

tilsvarende mål samt fuld implementering af servicedirektivet og at fortsætte

med modernisering af offentlig administration.

Investeringer i viden og innovation:

På fællesskabsniveau lægges bl.a. op til skabel-

sen af et fællesskabspatent. Medlemslandene opfordres bl.a. til at udarbejde

nationale bredbåndsstrategier og tilstræbe at 30 pct. af EU's befolkning og

alle skoler har bredbåndsadgang senest i 2010.

Energi- og klimaændringer:

Det indre marked for el og gas skal færdiggøres og

der skal besluttes en pakke om rammerne til at realisere EU’s 2020-mål for

klima og vedvarende energi. Medlemslandene opfordres bl.a. til at tage deres

økonomiske instrumenter op til revision, herunder beskatning, subsidier og

gebyrer samt at forbedre sammenkoblingen af energinet.



Kommissionens forslag til BEPG, de landespecifikke anbefalinger og CLP beskri-

ves nærmere nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De Overordnede Økonomisk-politiske Retningslinjer (BEPG) 2008-2010

Kommissionen anfører, at den vigtigste udfordring i den næste cyklus er at gen-

nemføre de udestående reformer. Der lægges derfor ikke op til en ændring af ord-

lyden af BEPG’erne.

Dermed lægges op til i overskriftform at fastholde følgende 16 BEPG’er:

Makroøkonomiske retningslinjer

(1) At sikre økonomisk stabilitet med henblik på bæredygtig vækst

(2) At sikre den økonomiske og finanspolitiske holdbarhed som grundlag for

øget beskæftigelse

(3) At fremme en vækst- og beskæftigelsesorienteret samt effektiv ressource-

allokering

(4) At sikre, at lønudviklingen bidrager til makroøkonomisk stabilitet og

vækst

(5) At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomiske politikker,

strukturpolitikker og beskæftigelsespolitikker

(6) At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU

Mikroøkonomiske retningslinjer

(7) At øge og forbedre investeringerne i F&U, navnlig fra det private er-

hvervsliv

(8) At fremme alle former for innovation

(9) At lette spredning og effektiv anvendelse af informations- og kommuni-

kationsteknologi og udvikle et bredt favnende og inkluderende infor-

mationssamfund

(10) At styrke det europæiske industrielle grundlags konkurrencefordele

(11) At tilskynde til bæredygtig ressourceanvendelse og styrke synergierne

mellem miljøbeskyttelse og vækst

(12) At udbygge og uddybe det indre marked

(13) At sikre åbne og konkurrenceprægede markeder i og uden for Europa og

høste fordelene ved globaliseringen

(14) At skabe et mere konkurrencedygtigt erhvervsklima og tilskynde til pri-

vat initiativ gennem bedre regulering

(15) At fremme en mere iværksætterorienteret kultur og skabe et miljø, der

støtter SMV'er

(16) At udvide, forbedre og sammenkoble infrastrukturerne i Europa og fær-

diggøre prioriterede grænseoverskridende projekter.

Til hver enkelt retningslinje er knyttet en indledende, uddybende tekst, og der er

generelt lagt op til forholdsvis moderate justeringer i forhold til teksten fra den

første cyklus af den relancerede Lissabon-strategi i 2005. Her afspejler en række af

tekstjusteringerne rådskonklusioner fra den mellemliggende periode. Eksempelvis

inkluderer teksten i relation til bæredygtig ressourceanvendelse mv. (retningslinje

11) nu en reference til de 2020-mål for reduktion af CO2-udledning som DER

vedtog i foråret 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan bemærkes, at der tilsvarende er lagt op til at fastholde ordlyden af Be-

skæftigelsesretningslinjerne (EG’erne).

De landespecifikke retningslinjer

Kommissionen har på linje med sidste år udarbejdet landespecifikke anbefalin-

ger/henstillinger som supplement til IG’erne. De landespecifikke anbefalinger

fremgår i konklusionsteksten for hver landevurdering og afspejler Kommissionens

vurdering af, hvor der for det enkelte land ligger særlige udfordringer og er behov

for øget indsats til håndtering af disse. Konklusionsteksten omfatter desuden en

overordnet bedømmelse af landenes reformfremskridt og udpeger en række fo-

kusområder (points-to-watch) for landenes videre reformarbejde. Kommissionen

har indstillet, at den samlede konklusionstekst for hvert land tiltrædes på DER

som supplement til IG’erne.

Kommissionen lægger op til, at de landespecifikke retningslinjer overordnet fast-

holdes uændret og justeres i lyset af de fremskridt der er gjort siden de blev vedta-

get i foråret 2007.

De samme 6 lande som sidste år, herunder Danmark, er tildelt topkarakter (”me-

get gode fremskridt”) i den overordnede bedømmelse af reformfremskridt, og for

disse 6 lande har Kommissionen i lighed med sidste år ikke foreslået landespeci-

fikke anbefalinger (men alene fokusområder).

For mange af de øvrige lande er Kommissionens forslag til anbefalinger uændre-

de, om end de konkrete formuleringer i anbefalingerne i flere tilfælde kan være

ændret. For flere lande er antallet af anbefalinger dog blevet reduceret. Tilsvaren-

de er antallet af fokusområder blevet reduceret for mange lande. Det bemærkes, at

der nu også kommer landeanbefalinger for Rumænien og Bulgarien, der først blev

EU-medlemmer per 1. januar 2007.

Landeanbefalingerne er generelt bredt formulerede, således at der inden for de

enkelte områder er frihed for landene i den praktiske politikimplementering.

Landeanbefalingerne er i vid udstrækning fokuseret på styrkelse af effektiviteten af

arbejdsmarkedspolitikkerne blandt andet gennem flexicurity, forbedringer af ud-

dannelsessystemerne og livslang læring samt forbedring af finanspolitisk holdbar-

hed. Styrket forskning og udvikling samt forbedring af konkurrencen på produkt-

og servicemarkeder og i energisektoren figurerer også i anbefalingerne for en ræk-

ke lande.

Vurdering af Danmarks reformarbejde

Vurderingen af Danmarks reformarbejde er meget positiv. I evalueringen under-

streges, at Danmark overordnet set har gjort meget gode fremskridt med imple-

menteringen af det nationale reformprogram.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark har fastholdt en stærk økonomisk vækst og har gennemført de nødven-

dige reformer til at kunne håndtere den makroøkonomiske udfordring, der følger

af en aldrende befolkning. Kommissionen konstaterer, at Danmark fortsat ligger

helt i front i forhold til udviklingen af et videnssamfund og det bemærkes, at der

er taget yderligere tiltag til at forbedre det attraktive virksomhedsmiljø med reduk-

tion af de administrative omkostninger på 9,7 pct. i perioden 2001-2006. Danmark

har gjort store fremskridt med at forbedre konkurrencelovgivningen og der er

opnået gode resultater med hensyn til miljømæssig bæredygtighed. Der er gjort en

indsats for at forbedre sammenkoblingen af energinet, ligesom der er taget en

række initiativer for at styrke uddannelsesområdet. Kommissionen påpeger endvi-

dere, at Danmark klarer sig glimrende for så vidt angår beskæftigelsesindikatorer-

ne, og at der er gjort fremskridt med den arbejdsmarkedspolitiske udfordring om

at øge arbejdsudbuddet. Endelig fremhæver Kommissionen Lissabon-kontakt-

udvalgets positive betydning for at sikre ejerskab af det nationale reformprogram

også på regionalt og lokalt niveau samt hos arbejdsmarkedets parter.

Ved sidste års evaluering påpegede Kommissionen fem områder, som man fra

dansk side skulle fokusere på: 1) forøgelse af arbejdskraftudbuddet på mellemlang

sigt, 2) gennemførelse af planlagte reformer af konkurrencelovgivningen, 3) fort-

sat forbedring af sammenkobling af energinet for at forbedre elektricitets- og gas-

markederne, 4) fastlæggelse af yderligere politikker og foranstaltninger til be-

grænsning af emissioner, og 5) styrkelse af folkeskole- og ungdomsuddannelser og

forøgelse af antallet af studerende, der færdiggør en ungdomsuddannelse eller en

videregående uddannelse.

Kommissionen mener, at Danmark fortsat bør være særligt opmærksom på punk-

terne 1, 3 og 5, mens punkt 2 om konkurrencelovgivningen samt punkt 4 om

emissionsreduktioner ikke længere udgør særlige fokusområder for Danmark.

Således noterer Kommissionen, at følgende tre fokusområder bør være genstand

for videre opfølgning:



Fortsat gennemførelse af foranstaltninger vedrørende sammenkobling af

energinet for at få el- og gasmarkederne til at fungere bedre.



Forøgelse af arbejdsudbuddet og arbejdstiden på mellemlang sigt, herunder

yderligere initiativer, der skal styrke incitamenterne til at arbejde, og yderli-

gere bestræbelser på at integrere ældre, indvandrere og efterkommere på ar-

bejdsmarkedet.



Omkostningseffektiv styrkelse af tiltag, der sigter mod at forbedre folkesko-

len og ungdomsuddannelserne og øge antallet af studerende, der gennemfø-

rer en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, med henblik

på at nå de ambitiøse mål, som er fastsat.

Fællesskabets Lissabon-program (Community Lisbon Programme, CLP)

Kommissionen anfører, at forslaget til Fællesskabets Lissabon-program (CLP) for

2008-2010 repræsenterer de vigtigste økonomiske reformmålsætninger på fælles-

skabsplan for denne periode, og at CLP udgør en strategisk dagsorden der bør

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ligge til grund for EU-institutionernes arbejde med fællesskabsdimensionen af

Lissabon-strategien.

Kommissionen foreslår, at CLP fokuseres indenfor 10 hovedmål, som falder in-

denfor 4 prioritetsområder identificeret af DER i marts 2006 (dvs. beskæftigelse,

investering i viden og innovation, realisering af erhvervslivets potentiale samt

energi og klimaændringer). I overskriftform er de 10 hovedmål:

1. Foreslå en ny Social Agenda samt forstærke anerkendelse af kvalifikationer

og forbedre muligheder for overførsel af pensioner mv. på tværs af EU.

2. Bevæge sig i retning af en fælles politik på immigrationsområdet, herunder

et ”EU blue card” for højtkvalificerede arbejdere.

3. Vedtage et ”Small Business Act” for at realisere vækstpotentialet i små og

mellemstore virksomheder, herunder hvor muligt ved fritagelse fra byr-

defulde administrative krav i EU-lovgivning.

4. Bevæge sig i retning af målet om reduktion af EU-drevne administrative

byrder med 25 pct. i 2012, bl.a. ved fuld gennemførelse af det løbende

forenklingsprogram for eksisterende EU-lovgivning.

5. Styrke det indre marked, øge konkurrencen i serviceerhverv, herunder fuld

gennemførelse af servicedirektivet, samt yderligere integrere markedet

for finansielle serviceydelser.

6. Realisere den 5. frihed: fri bevægelighed for viden; bl.a. ved at øge mobili-

teten for forskere på tværs af grænser og virkeliggøre Det Europæiske

Institut for Innovation og Teknologi.

7. Forbedre rammebetingelser for innovation, især i forhold til venturekapital

og intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder ved skabelsen af et fæl-

lesskabspatent.

8. Færdiggøre det indre marked for energi samt beslutte en pakke om ram-

merne til at realisere EU’s 2020-mål for klima og vedvarende energi.

9. Fremme erhvervspolitik rettet mod mere bæredygtig produktion med fo-

kus på vedvarende energi og CO2-effektive produkter, herunder ved et

indre marked for miljøteknologier og revision af energibeskatnings-

direktivet.

10. I tillæg til Doha-runden forhandle bilateralt for at fremme samhandel og

integration med nabo- og kandidatlande samt skabe et fælles rum for

regler og standarder, bl.a. ved udvikling af Det Transatlantiske Økono-

miske Råd og en international aftale om bekæmpelse af kopiproduk-

ter/forfalskninger.

De initiativer og tiltag, der skal udfylde 10 hovedmål, er alene beskrevet i over-

skriftform. På nogle delområder er der tale om videreførelse af pågående arbejde

og initiativer, mens det på andre delområder må påregnes at Kommissionen i lø-

bet af 2008-10 vil fremkomme med nye initiativer.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke været hørt i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

I det omfang landene gennemfører reformer på linje med de landespecifikke ret-

ningslinjer kan det have væsentlige positive effekter for europæisk og dansk øko-

nomi.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens 2007-fremskridtrapport for Lissabon-strategien har ikke tidligere

været forelagt FEU.

Kommenteret dagsorden om den næste 3 års cyklus for Lissabon-strategien og de

nationale reformprogrammer blev forelagt FEU til orientering den 9. november

2007 forud for ECOFIN den 13. november 2007.

Den danske regerings 2007-rapport om fremskridt med det nationale reform-

program blev fremsendt til FEU den 9. oktober 2007.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen hilser Kommissionens fremskridtsrapport velkommen og noterer sig

med tilfredshed den meget positive vurdering af implementeringen af Danmarks

nationale reformprogram.

Regeringen finder det positivt, at der fremadrettet helt overvejende fokuseres på

implementering af reformer. På baggrund heraf støtter regeringen fastholdelse af de

nuværende BEPG’er for den kommende cyklus i Lissabon-strategien. Tilsvarende

støtter regeringen, at de landespecifikke anbefalinger overordnet set fastholdes uæn-

dret men justeres i lyset af de fremskridt der er gjort siden de blev vedtaget i for-

året 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen hilser Kommissionens udkast til CLP for 2008-10 velkommen og kan

overordnet støtte, at CLP fokuseres på en række hovedmål i overensstemmelse med

de 4 prioritetsområder identificeret af DER i marts 2006.

Andre landes holdning

Der ventes generelt at være tilslutning til Kommissionens fremskridtsrapport og

oplægget for den kommende cyklus af Lissabon-strategien, herunder at ordlyden

af BEPG’erne fastholdes uændrede.

Ligeledes ventes generelt at være tilslutning til Kommissionens udkast til CLP for

2008-10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3b:

Key Issues Paper

Kommer snarest.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3c:

Resumé

Review af Det Indre Marked

Kommissionen har i en meddelelse fremlagt en handlingsplan for det fremtidige arbejde med at

udvikle det Indre Marked. På baggrund af Kommissionens meddelelse lægger formandskabet op

til vedtagelse af rådskonklusioner om tilslutning til denne plan.

KOM(2007)724

Baggrund

Etableringen af det Indre Marked i 1992 skabte rammerne for den frie bevægelig-

hed af personer, varer, tjenesteydelser og kapital i EU til fordel for både borgere

og virksomheder. Det Indre Marked har leveret en række resultater, men har imid-

lertid et uudnyttet potentiale, som kan realiseres gennem tilpasning til de nye be-

tingelser, som EU står over for i dag. Kommissionen har på denne baggrund ud-

arbejdet en meddelelse med en handlingsplan til at gøre det Indre Marked til et

stærkere, mere innovativt og konkurrencedygtigt marked.

I fremtiden bør det Indre Marked ifølge Kommissionen i højere grad:

Levere resultater for borgerne, forbrugerne og SMV’er

Der bør fortsat være fokus på områder, som berører forbrugernes dagligdag

som eksempelvis energi, telekommunikation samt engros- og detailhandel,

herunder at sikre en mere effektiv konkurrence, som i dag er hæmmet af

bl.a. fragmenterede markeder og forskellig national lovgivning i de enkelte

medlemslande.

Der bør fortsat være høje standarder, særligt inden for vare- og fødevaresik-

kerhed, hvor der er bestræbelser på styrke markedsovervågningen, men der

er også behov for at sikre sikkerheden og kvaliteten af tjenesteydelser.

Der bør fortsat ske en forbedring af rammebetingelserne og markedsadgan-

gen for virksomheder, særligt for små og mellemstore virksomheder

(SMV’er). Det gælder f.eks. forskelle i opbygning af skattesystemer og ram-

merne for etablering af virksomhed i andre medlemslande.

Udnytte fordelene ved globaliseringen

Globaliseringen skaber bl.a. perspektiver for øget internationalt samarbejde

mellem EU og dets partnere om regulering og ensretning af standarder.

Samarbejdet skal bygge på følgende tre søjler:

Udvidelse af markedet for europæiske virksomheder gennem handelsli-

beraliseringer.

Global udbredelse af de reguleringsmæssige standarder i det Indre Mar-

ked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fordelene ved åbne markeder bør nå ud til de europæiske borgere gen-

nem overvågning og stærkere konkurrence på markederne.

Åbne nye grænser inden for viden og innovation

Tjenesteydelser udgør ca. 70 pct. af BNP i EU, men kun ca. 20 pct. af hand-

len mellem EU-landene. Det peger bl.a. på, at der er behov for at reducere

barriererne for handel med tjenesteydelser. Implementeringen af service-

direktivet, som skal omsættes til national lovgivning inden slutningen af

2009, vil give et bidrag

Derudover bør borgere, virksomheder og offentlige institutioner være i bed-

re stand til at udnytte nye muligheder i Europa ved brugen af informations-

og kommunikationsteknologi, IKT, herunder inden for e-handel.

Endvidere bør det tilstræbes at udvikle den frie bevægelighed af viden og

innovation som en ”femte frihed” i det Indre Marked.

Omfatte en stærk social og miljømæssig dimension

Virkninger på samfundet og miljøet skal bedre afspejles i forbrugeradfærden

gennem prismekanismen.

Europas økonomiske, sociale og samhørighedspolitik skal over en bred

front udbrede fordelene ved det Indre Marked.

For at sikre resultater bør det Indre Marked ifølge Kommissionen tilpasse sig og

anvende nye tilgange. Det Indre Marked skal være:



Mere erfaringsbaseret og resultatorienteret

Der bør bl.a. fokuseres på markeder, som ikke fungerer optimalt, og herun-

der udvide markedsovervågningen.

Mere målrettet og bedre håndhævet

Der bør bl.a. anvendes en mere hensigtsmæssig blanding af politiske in-

strumenter, som både er enkle og samtidig tager højde for subsidiaritet,

proportionalitet og forskellige nationale traditioner.

Mere decentraliseret og netværks-baseret

Der bør etableres nye arbejdsrelationer mellem myndighederne i de enkelte

medlemslande og Kommissionen for at sikre, at det Indre Marked virker,

herunder f.eks. ”Indre Markeds”-centre til koordinering på nationalt niveau

og diverse netværk på EU-niveau.

Mere tilgængeligt og bedre kommunikeret

Der bør være bedre adgang til information om det Indre Marked og dets

regler og disse regler bør være mere tydelige. Medlemslandene bør også

styrke sine kommunikationsaktiviteter.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Udkastet til rådskonklusioner lægger overordnet op til, at:



Rådet byder Kommissionens gennemgang velkommen,

Rådet understreger, at det Indre Marked er en del af EU’s overordnede

økonomiske og politiske strategi, jf. de integrerede retningslinjer.

Udkastet til rådskonklusioner lægger vedrørende prioriterede handlingsområder

op til, at:



Rådet anser åbningen af markederne for tjenesteydelser som afgørende for

Europas fremtidige velstand samt at en hurtig og effektiv implementering af

service-direktivet inden slutningen af 2009 er nødvendig for skabelsen af et

ægte Indre Marked for tjenesteydelser.

Rådet er enigt i, at bestræbelserne på at liberalisere netværksindustrier bør

fortsætte, herunder bør medlemslandene foretage de nødvendige foranstalt-

ninger for at sikre et ægte europæisk Indre Marked for elektricitet og gas.

Der bør desuden opnås enighed om telekommunikationspakken, og med-

lemslandene bør omsætte det relevante direktiv mhp. færdiggørelsen af

EU’s interne postmarked.

Rådet er enigt i, at mere ensartede rammer for beskatning er vigtigt.

Rådet understreger, at udviklingen af den frie bevægelighed af viden og in-

novation bør være en prioritet og ser i denne forbindelse frem til udbredel-

sen af en fælles EU-struktur for patentbeskyttelse. Rådet lægger desuden

vægt på, at rammebetingelserne for en effektiv konkurrencepolitik bør for-

bedres.

Rådet understreger vigtigheden af den eksterne dimension og Rådet lægger

vægt på, at den eksterne åbenhed bør udvikles yderligere.



Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Der er tale om rådskonklusioner, der har til formål at understøtte det videre arbejde

for et bedre Indre Marked. Regeringen vurderer, at konklusionerne er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet afgiver ikke udtalelse om rådskonklusioner.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er tale om rådskonklusioner, der ikke i sig selv berører gældende ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Der er ingen statsfinansielle konsekvenser af vedtagelse af rådskonklusionerne.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Et forbedret Indre Marked vil kunne øge konkurrencen og effektiviteten i EU til

gavn for borgere og virksomheder i EU.

Høring

Der er ikke foretaget høring af rådskonklusionerne.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

Holdning

Dansk holdning

Formålet med det Indre Marked er bl.a. at skabe større konkurrence og effektivi-

tet. Danmark støtter overordnet udkastet til Rådskonklusioner, der har til formål

at pege på områder, hvor det Indre Markeds funktion kan forbedres.

Andre landes holdninger

Det forventes, at alle lande vil kunne støtte rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4:

Resumé

Fælles eurobetalingsområde, SEPA

Med SEPA indføres en ny infrastruktur således, at der fremover ikke skelnes mellem indenland-

ske og grænseoverskridende betalingsoverførsler i euro i Europa. Den nye infrastruktur er en base

for effektiv betalingsformidling i euro, der kan skabe væsentlige samfundsmæssige gevinster for

EU, hvis de SEPA baserede produkter anvendes i praksis. På det kommende ECOFIN

ventes en vedtagelse af rådskonklusioner, der søger at understøtte udbredelsen og anvendelsen af

attraktive SEPA baserede produkter.

Baggrund

Formålet med SEPA er at effektivisere betalinger i euro således, at der fremover ikke

skelnes mellem indenlandske og grænseoverskridende transaktioner i euro i Europa.

Midlet er at opbygge en fælles infrastruktur for betalinger i euro for herigennem at

fjerne de eksisterende nationale barrierer for grænseoverskridende betalinger, frem-

me konkurrencen af betalingsydelser og understøtte den økonomiske integration i

EU.

Det er planen, at SEPA baserede produkter på længere sigt skal erstatte de nuværen-

de betalingsinfrastrukturer i de EU-lande, der har euro som valuta. I Danmark og

andre EU-lande, der ikke har euro som valuta, samt i Norge, Island, Liechtenstein og

i Schweiz kan betalingsformidlere tilslutte sig SEPA og tilbyde deres kunder SEPA

baserede produkter til transaktioner i euro.

SEPA indføres i etaper. Fra 28. januar 2008 vil bankerne begynde at udbyde SEPA

betalingsoverførsler mellem kundekonti. Omkring slutningen af 2009 forventes pro-

duktudbuddet at blive udvidet med det såkaldte ”SEPA Direct Debit”, hvorved mu-

ligheden for direkte betalingstræk på kundernes konto muliggøres i stil med Beta-

lingsservice i Danmark. Der vil ikke ske ændringer i udstedelsen af betalingskort,

men de eksisterende kortsystemer vil gøres mere fleksible. Hensigten er bl.a., at et

”euro-betalingskort” skal kunne bruges i alle bankautomater, der distribuerer euro.

Danske pengeinstitutter har også mulighed for at udbyde SEPA baserede produkter

fra 28. januar 2008. Med SEPA kan det blive muligt for en dansk kunde at foretage

transaktioner i euro fra en dansk bank til en anden dansk eller europæisk bank til

lavere omkostninger end i dag, og det vil f.eks. kunne blive muligt for en koncern at

styre sin likviditet i euro centralt.

Kommissionen vurderer, at der kan være betragtelige samfundsøkonomiske gevin-

ster ved SEPA, men der vurderes også at være væsentlige omkostninger især for

bankerne forbundet med skabelsen af en ny infrastruktur. Kommissionen skønner

endvidere, at en forventet øget konkurrence mellem bankerne kan give væsentlige

gevinster til forbrugerne og medføre lavere avancer for bankerne i forhold til et sce-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nario uden SEPA.

For at opnå de største samfundsmæssige gevinster skal SEPA

succesfuldt erstatte de eksisterende systemer.

Kommissionen skønner, at der i et gunstigt scenarie ved en hurtig og effektiv im-

plementering af SEPA vil kunne opnås en samfundsøkonomisk gevinst for perioden

2007-2012 på op til 123 mia. euro. Det svarer til en gennemsnitlig årlig gevinst i stør-

relsesordenen 0,2 pct. af BNP i eurolandene. Hvis SEPA produkterne også anvendes

af især de offentlige myndigheder og udbygges til at kunne gennemføre elektronisk

fakturering skønnes den samfundsøkonomiske gevinst at kunne blive op til 361 mia.

euro. Det svarer til en gennemsnitlig årlig gevinst i omegnen af 0,7 pct. af BNP i

eurolandene. I værste tilfælde, hvor hverken forbrugere eller banker anvender SEPA

produkterne i praksis, skønner Kommissionen, at SEPA vil kunne lede til et samlet

samfundsøkonomisk tab på 43 mia. euro for perioden 2007-2012 eller et tab i omeg-

nen af 0,1 pct. af BNP i eurolandene.

For at sikre at EU opnår de potentielle gevinster ved SEPA, opfordrer Kommissio-

nen og ECB derfor alle brugere af eurobetalingstjenester, herunder offentlige myn-

digheder, til at gå over til SEPA produkter så hurtigt som muligt.

Indhold

På det kommende ECOFIN forventes en vedtagelse af rådskonklusioner, der skal

støtte udbredelse af SEPA produkterne for dermed at opnå så store samfunds-

økonomiske gevinster for EU som muligt.

I udkastet til rådskonklusioner opfordres deltagerne i SEPA til:



at forstærke indsatsen med at udbygge infrastrukturen med standarder med

hensyn til betalingskort og produkter, som kunderne kan bruge direkte, på

de områder, hvor arbejdet med standarderne endnu ikke er afklaret eller af-

sluttet,



at udvikle og markedsføre nye produkter, der gør det fordelagtigt at overgå

til SEPA baserede produkter



at sørge for en hurtig overgang til SEPA baserede produkter

Endvidere opfordres



offentlige myndigheder til at anvende SEPA baserede produkter så snart

som muligt



Kommissionen og ECB til at følge og aflægge rapport til ECOFIN om

overgangen til SEPA baserede produkter ved udgangen af 2008, 2009 og

2010.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Bankerne forventes fortsat at opnå væsentlig indtjening på baggrund af betalingsydelser. Under det mest gunstige scenarie

samfundsmæssigt set forventes bankernes indtjening fra betalingsydelser således at stige fra 10 mia. euro i 2006 til 21 mia.

euro i 2012 bl.a. som følge af en forventet stigning i omfanget af betalingsydelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ved rådskonklusioner afgør Europa-Parlamentet, om det vil afgive en udtalelse.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådskonklusionerne berører ikke lovgivningen i Danmark.

Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Ved succesfuld implementering ventes SEPA at få gavnlige samfundsøkonomiske

effekter i EU. Effekterne i Danmark ventes umiddelbart at være beskedne givet at

transaktionsomfanget i euro udgør en relativ lille del af alle de transaktioner hvor

danske aktører er en part. Omkostninger for danske virksomheder ved at have

aktiviteter i forskellige eurolande vil blive reduceret og på sigt kan øget konkur-

rence på markedet for betalingstjenester i EU medføre lavere priser til gavn for

også danske forbrugere og virksomheder.

Høring

Der er ikke foretaget høring om rådskonklusionerne.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det nuværende udkast til rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg. Forud for rådsmødet den 10. oktober 2006 blev Folketingets

Europaudvalg orienteret om SEPA projektet i forbindelse med udkast til andre råds-

konklusioner, der blev vedtaget på det nævnte rådsmøde.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter en effektivisering af betalingsinfrastrukturen i Europa gennem etab-

leringen af SEPA.

Andre landes holdninger

Det ventes, at alle lande vil kunne støtte rådskonklusionerne.