PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2844 - Økofin Bilag 2
Offentligt

15. januar 2008

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 22. ja-

nuar 2008

Dagsordenspunkt 3b:

Resumé

Key Issues Paper

ECOFIN ventes den 22. januar 2008 at drøfte et key-issues-papir, der er ECOFIN’s bidrag

til konklusionerne for DER’s forårsmøde den 13.-14. marts 2008.

Det fremgår blandt andet: at fokus i næste cyklus i Lissabon-strategien skal være på implemen-

tering af reformer, og de Integrerede Retningslinjer er fortsat valide og bør ikke ændres; at lande

der endnu ikke har nået deres mellemfristede mål (MTO’er) bør styrke underskuds- og gælds-

reduktionen; at der i ft. det finansielle system er behov for bedre processer for krisehåndtering, og

det er endvidere vigtigt bl.a. at forbedre risiko håndtering og yderligere integrere den finansielle

infrastruktur i EU; at ØMU’en har spillet en væsentlig rolle i forhold til at accelerere den øko-

nomiske integration i Europa.

Baggrund

Formandskabet (Slovenien) har fremlagt udkast til et key-issues-paper, der er

ECOFIN’s bidrag til konklusionerne for DER’s forårsmøde den 13.-14. marts

2008. ECOFIN ventes den 22. januar 2008 at drøfte key-issues-papiret fra det

Slovenske formandskab.

Indhold

Papiret er opdelt i 5 afsnit, der overordnet behandler hver sit emne.

1. Udsigterne for den økonomiske vækst

Det fremgår, at selvom væksten i EU i 2008 og 2009 ventes at svare til den poten-

tielle vækst på omkring 2 pct., forstærker finansiel turbulens og fortsat høje olie-

priser de nedadgående risici for væksten. Den samlede vækst i verdensøkonomi

forbliver imidlertid robust. Det er væsentligt, at højere oliepriser og fødevarepriser

ikke fører til generelle anden runde inflations-effekter.

De økonomiske og finansielle politikker i EU bør være rettede mod at sikre

makroøkonomisk stabilitet samt at adressere fremtidige udfordringer inklusive

aldringen af befolkningerne og globaliseringen. Implementering af den strukturelle

reformdagsorden i EU er væsentlig i denne sammenhæng.

2. Lissabon-strategien

Selvom der er behov for yderligere reformer, er det opmuntrende med fremskrid-

tene med implementeringen af strukturelle reformer og det Indre Marked. Det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

primære fokus i den næste 2008-10 cyklus i Lissabon-strategien skal fortsat være

på implementering. De Integrerede Retningslinjer er fortsat valide og bør ikke

ændres.

Det er væsentligt at fastholde momentum og øge reformindsatsen. Medlems-

landene bør opdatere deres nationalreformprogrammer (NRP’er) i overensstem-

melse med de Integrerede Retningslinjer og landespecifikke anbefalinger.

Handling på fællesskabsniveau bør understøtte og styrke medlemslandenes tiltag

indenfor de fire hovedprioritetsområder identificeret af DER foråret 2006. Her

synes en række indsatser særligt relevante:



Investeringer i mennesker, viden og innovation er en vigtig prioritet for EU.

Mere effektive investeringer i human kapital kan lette og bidrage overgan-

gen til en videnbaseret økonomi og skabe flere og bedre jobs.



Det Indre Marked er en væsentlig drivkraft for Europas konkurrenceevne.

Det er bl.a. andet vigtigt med hurtig implementering af servicedirektivet.

Hertil kommer bl.a. at det i forhold til el- og gasmarkeder er vigtigt med

indbyrdes forbindelser og mere effektiv konkurrence, herunder separation

af produktion og distribution samt lige adgang til distributionsnetværk.



I forhold til at transformere Europa til en bæredygtig og lav CO2, energi-

effektiv økonomi er det vigtigt at udvikle markedsbaserede instrumenter så

som EU’s kvotehandelssystem eller skatter. Dette samt fremme af nye tek-

nologier står centralt i EU’s indsats for at reducere CO2-udslip.

3. Den budgetmæssige situation og Stabilitets- og Vækstpagten

Rådet er fast besluttet på at sikre fuld implementering af Stabilitets- og Vækst-

pagten. I den sammenhæng anføres at:



Medlemslande, der endnu ikke har nået deres mellemfristede mål (MTO’er),

bør styrke underskuds- og gældsreduktionen.



Der bør værnes om langsigtet finanspolitisk holdbarhed.



Der er behov for at styrke kvaliteten af de offentlige finanser ved at øge

efficiens og effektivitet i udgifterne samt favorisere tiltag der fremme pro-

duktivitet, beskæftigelse og innovation.

4. Forbedre efficiensen og stabiliteten i finansielle markeder

Der er behov for at forbedre efficiensen og stabiliteten af det finansielle system.

Den finansielle turbulens understreger vigtigheden af passende regulering og ar-

rangementer for finansiel stabilitet. Derfor lægges vægt på at:



Styrke procedurer for finansiel krisehåndtering og praktisk samarbejde mel-

lem myndigheder i forskellige EU-lande. Det er samtidig vigtigt at forbedre

risiko-håndteringen, herunder særligt i forhold til likviditet, gennemskuelig-

hed og værdiansættelsesstandarder for komplekse finansielle instrumenter,

undersøge ratingbureauers rolle og overveje forbedringer af indskyder-

garantiordninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Styrke regulerings- og tilsynsmæssige rammer blandt andet gennem rammer

for risikobaserede kapitalkrav for forsikrings- og genforsikringsselskaber.

Yderligere integrere den finansielle infrastruktur på tværs af EU bl.a. gen-

nem implementering af Code of Conduct for betalingsclearing og Singe-

Euro-Payment-Area (SEPA).

Fjerne barrierer for yderligere udvikling af europæiske markeder for risiko-

kapital og forbedre små og mellemstore virksomheders adgang til finansie-

ring via Den Europæiske Investeringsbank.

5. Den Europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU)

Det fremgår, at ØMU’en har spillet en væsentlig rolle i forhold til at accelerere

den økonomiske integration i Europa og gøre eurolandene mere modstandsdygti-

ge overfor økonomiske stød. Eurolandene bør fortsat øge tilpasningsdygtigheden

i deres økonomier.

Eurolande, der endnu ikke har nået deres MTO’er, bør sikre en forbedring af de-

res strukturelle balance mindst svarende til 0,5 pct. af BNP om året. Endvidere er

der behov for at øge produktivitet og konkurrence i markederne for varer og tje-

nester, særligt finansielle tjenester. Fortsatte reformer er nødvendige for at sikre at

det kan betale sig at arbejde, øge erhvervsdeltagelsen og incitamentet til at arbejde.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke været hørt i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Regeringen er enig i, at fokus i forhold til Lissabon-strategien skal være implemente-

ring af reformer og at de Integrerede Retningslinjer derfor ikke bør ændres. Herun-

der kan regeringen støtte, at man på fællesskabsniveau blandt andet fokuserer på

styrkelse af det Indre Marked og på udvikling af markedsbaserede instrumenter, in-

klusiv kvotehandelssystemet, i forhold til klimaindsatsen.

Regeringen er enig i, at lande, der endnu ikke har nået MTO’er, bør styrke deres un-

derskuds- og gældsreduktion.

Regeringen støtter op om EU-arbejdet for bedre processer for finansiel krisehåndte-

ring. Fra dansk side finder man imidlertid, at teksten bør skelne skarpt mellem igang-

værende arbejder med bedre processer for krisehåndtering og igangværende analyser

af behovet for ændret regulering i lyset af den finansielle turbulens. Først når resulta-

tet af nævnte analyser foreligger, kan der tages stilling til om reguleringen eventuelt

skal ændres.

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til de overordnede budskaber i papiret og til bud-

skaber om Lissabon-strategien, herunder om fortsat fokus på implementering og i

ft. handling på fællesskabsniveau.