Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2850+2851 - almindelige anl. Bilag 6
Offentligt
529772_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 22. februar 2008
REFERAT
Rådsmøde (almindelige anliggen-
der og eksterne forbindelser) den
18. februar 2008.
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 13.-14. marts 2008
- Kommenteret dagsorden
Efter en meget kort drøftelse tog Rådet den kommenterede dagsorden til efterretning.
Komissionen så frem til at drøfte situationen på de finansielle markeder og ønskede under
Lissabon-strategien fokus på gennemførelse af reformer.
2. Det vestlige Balkan
På rådsmødet blev der opnået enighed om rådskonklusioner om Kosovo, som indeholder en
ramme for de enkelte medlemslandes anerkendelse af Kosovo i henhold til nationale procedu-
rer og international lov.
3. Den Europæiske Naboskabspolitik (ENP)
Rådet drøftede den kommende tids prioriteter i ENP. Det blev fremhævet, at den nye bilate-
rale EU/Ukraine-aftale ville bringe Ukraine tættere på EU. Danmark efterlyste mere balance
mellem den sydlige og den østlige dimension i ENP og så gerne et øget EU-engagement i for-
hold til Georgien
.
4. Mellemøsten
Kort drøftelse af situationen i Mellemøsten. Fokus på situationen i Gaza særligt på grænsen
mellem Gaza og Egypten. Fransk udenrigsminister orienterede om nyligt besøg i regionen.
5. (Evt.) Kenya
Udviklingskommissær Louis Michel orienterede om Kofi Annans mæglingsbestræbelser. På
trods af en politisk rammeaftale mellem parterne var blevet fremlagt den 1. februar, var man
stadig langt fra en løsning. Der blev vedtaget rådskonklusioner med vægt på at Kenyas ledere
engagerede sig i at sikre et stop for volden og deltog konstruktivt i de igangværende forhand-
linger med henblik på at sikre en politisk løsning. Rådet udtrykte endnu engang sin stærke
støtte til Kofi Annans mæglingsbestræbelser og advarede samtidig Kenyas politikere mod at
obstruere mæglingsbestræbelserne eller opfordre til vold. Sådanne handlinger ville få konse-
kvenser. Også FN’s engagement blev hilst velkomment. Rådet understregede endnu engang,
at indtil der var fundet en forhandlet løsning på konflikten ville man ikke fortsætte ”business-
as-usual”. Rådet vil forsat overvåge situationen i Kenya og støtte bestræbelser på at ende vol-
den og sikre demokrati, stabilitet og respekt for menneskerettighederne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
529772_0002.png
2
6. Sudan/Tchad/Den Centralafrikanske Republik
Rådet havde en længere drøftelse af situationen i Tchad og betonede betydningen af fortsat
deployering af ESDP operationen, EUFOR Chad/CAR. Der var enighed om betydningen af
at fastholde styrkens neutralitet og fokusere på dens humanitære sigte. Der var desuden behov
for at finde løsninger på de indenrigspolitiske problemer i Chad, herunder spørgsmålet om
løsladelse af oppositionspolitikere. Rådet tog desuden skarpt afstand fra de fornyede angreb
fra såvel regeringstropper som oprørsgrupper i den vestlige del af Darfur i Sudan. De regiona-
le aspekter af konflikterne i Sudan og Tchad var stærkt bekymrende.
7. (Evt.) Iran
Punktet blev taget af dagsordenen.
8. Burma
Rådet vedtog konklusioner om Burma/Myanmar og besluttede at vende tilbage til sagen i
nærmeste fremtid. I konklusionerne noterer EU regimets annoncering af folkeafstemning om
en ny forfatning i maj samt flerpartivalg i 2010 i Burma/Myanmar. EU understreger, at kun en
proces, som også har fuld deltagelse af oppositionen og de etniske grupper vil føre til national
forsoning og stabilitet i Burma/Myanmar. Samtidig opfordrer EU regimet til straks at frigive
alle politiske modstandere, herunder Aung San Suu Kyi, til en substantiel tidsbestemt dialog
med alle politiske aktører samt fuld respekt for menneskerettigheder og andre grundlæggende
frihedsrettigheder. EU udtrykker også sin fortsat fulde opbakning til FN’s udsending Gamba-
ri. Endelig fremhæves EU’s fortsatte støtte til civilbefolkningens humanitære behov, herunder
EU’s beslutning for nylig om at øge den humanitære bistand til civilbefolkningen i Bur-
ma/Myanmar.
9. Forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mellem EU og
AVS-landene.
Handelskommissær Mandelson og udviklingskommissær Michel orienterede om forhandlin-
gerne om økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og AVS-landene (78 udviklingslande i
Afrika, Vestindien og Stillehavet). Målet var at indgå handelsaftaler, der bidrog til udvikling i
AVS-landene. Der var en voksende interesse i flere af AVS-regionerne for, at der blev indgået
aftaler med flere AVS-lande. Kommissionen havde allerede planlagt nye forhandlinger i det
vestlige Afrika i marts måned. AVS-landene i Centralafrika ventedes i samme måned at frem-
sende et forslag om markedsadgang med henblik på at forhandle om at indgå EPA aftaler.
Handelskommissær Mandelson ville i nærmeste fremtid rejse til det sydlige og østlige Afrika
for at fremme de videre forhandlinger. Kommissionsformand Barosso var ligeledes rede til at
aflægge besøg i forskellige regioner – først i det østlige Afrika.
Fra dansk side opfordredes til en bedre dialog med AVS-landene med henblik på at forankre
den regionale integration. Fra dansk side blev det foreslået, at udvalgte AVS-lande som fx
Ghana og Senegal kunne inviteres til en uformel drøftelse i forbindelse med et møde i Rådet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
529772_0003.png
3
10. WTO/DDA
Rådet blev orienteret om status i Doha forhandlingerne efter fremlæggelsen af de to revidere-
de forhandlingspapirer vedrørende landbrug og industrivarer (NAMA). Ifølge Kommissio-
nens beretning fremstod landbrugspapiret som egnet til videre forhandlinger medens NAMA-
papiret blev set som mindre ambitiøst end ønsket. Kommissionen pegede på, at der med ud-
gangspunkt i de to papirer nu var brug for en samlet fremgang også på en række andre vigtige
forhandlingsområder, som eksempelvis tjenesteydelser. En række EU-lande gav udtryk for
utilfredshed med det aktuelle forhandlingsleje, idet man mente, EU pga. sit ønske om frem-
drift i forhandlingerne havde været alt for gavmild uden at få noget igen. De liberalt orientere-
de EU-lande udtrykte deres fulde opbakning til Kommissionen; selvom man også gerne havde
set, at NAMA-papiret var mere ambitiøst, var tiden ikke inde til tilbageskridt. Der skulle ar-
bejdes for at sikre en samlet mere tilfredsstillende balance omfattende alle forhandlingens
elementer.
11. Udvidelsen/kroatisk fiskeri- og miljøzone
I forlængelse af Kroatiens beslutning om at håndhæve sin ensidigt erklærede miljø- og fiskeri-
beskyttelseszone pr. 1. januar 2008 blev der vedtaget rådskonklusioner med opfordring til
Kroatien om at respektere aftalen fra juni 2004.
12.
Eventuelt:
Afghanistan
Rådet drøftede kort Afghanistan, hvor man enedes om at følge sagen om den dødsdømte 23-
årige journaliststuderende. Der var derudover enighed om at vende tilbage til spørgsmålet om
Afghanistan i den nærmeste fremtid.